Når man ser på fotografier fra brokvartererne i København, før de store saneringer i sluthalvfjerdserne og firserne, så er facaderne sodede til af koks fra de mange kakkelovne, der varmede de utætte lejligheder op.

Måske det er derfor, at mange af Krass Clements fotos fra København i denne periode fremstår så gråligt sorte og støvede. Nogle af dem med skarpe kontraster, andre mere forfinede, som lå der et støvet filter hen over objektivet.

Det er i hvert fald sådan, at fotografierne træder frem i hans nye bog, ‘Timeslag. Nørrebro.’ De mange fotografier er taget i perioden 1983-86, hvor mange af bydelens boliger stod klar til at blive revet ned eller totalrenoveret.

Lyset på de sølvgrå fotos er blødt og kornene næsten taktile, som var de fnuglette, strøet hen over siderne.

Fotografierne taler for sig selv

‘Timeslag’ er en meget poetisk fortælling, udelukkende illustreret med fotos. Tilstødende tekst er der intet af.

Fotografierne taler også alt rigeligt for sig selv. Sammensætningen er særegen, og den fungerer omtrent ligesom en poetisk film, med sekvenser, hvor flere personer dukker op og forsvinder igen.

Først bladrede jeg hurtigt gennem bogen, og jeg kunne ikke rigtig få fat på den. Men så satte jeg tempoet ned, og så skete der noget særdeles betagende, for Krass Clement har igen formået at lave et visuelt essay om et specifikt sted og en specifik tid.

Der er, kort sagt, noget ”nørrebrosk” over billederne. Enkelte tekster dukker op i nogle af dem: et foto med en avisforside, hvor man kan læse at AIDS dræber, taler ind i datidens mest skræmmende varsel om død.

Det er sådan, at billederne taler - næsten usagte og uden den store dramatik, og så alligevel skælvende af stivnet handling

På adskillige fotografier ser man et plankeværk, hvor nogen har skrevet "Buul shit". Ja, der skulle jo nok have stået "Bullshit" - rockergruppen, der blev elimineret af Hells Angels.

Præsidenten fra Bullshit, kaldet "Makrellen", blev myrdet på Amager i 1985, dræbt af præsidenten fra Hells Angels, kaldet "Jønke".

På et foto ser man en stramt udseende mand, der står med en pamflet, med overskriften: ‘Endetidens tegn.’ Det oser jo af profeti.

Det er sådan, at billederne taler - næsten usagte og uden den store dramatik, og så alligevel skælvende af stivnet handling. Som noget, der enten er sket eller skal til at ske.

Tavshed over fotografierne

De portrætterede taler ikke sammen, og de deler næsten ikke rum. Mange af billederne portrætterer kun en enkelt person, eller mennesker, der bare passerer forbi hinanden.

Det er nok derfor heller ikke til tilfældigt, at bogens første fotografi viser et gammelt skilt, hvor der står ”Lyddæmper”. Der er noget tavst over disse fotografier.

Som for eksempel den ældre mand, der tager sig til struben. Han sidder i en sofa, og på væggen bag ham, hænger et maleri med at skibsmotiv.

Der er flere fotos af en dame, der går gennem en mennesketom gade. Gennem bogen dukker hun flere gange op, fotograferet med få sekunders mellemrum, set fra ryggen, indtil hun helt forsvinder.

Husfacaderne og byggetomter, der er indhegnede bag plankeværker, og som snart vil forsvinde helt.

Gamle butiksfacader, et udhængsskab med underbukser til mænd og en kran, der er ved at rive et helt etagebyggeri ned

En dreng, der løber alene rundt i gaderne med et legetøjsgevær, sigtende mod allerede baldrede ruder.

Og fotografen selv, der så direkte portrætterer en nøgen kvinde, med spredte ben og en pelset vulva, i en af de mange lejligheder, hvor et skorstenshul i væggen er stoppet til med gamle aviser, og hvor der er store revner i væggene.

En gammel mand, iført en lang frakke og et par store træskostøvler, står og sælger juletræer. Endnu en gammel mand, der styrter hen ad fortovet, iført hat og med taske, er sikkert på vej på arbejde.

En ung kvinde, der står med ryggen til, er iført et par lange, hvide læderstøvler, der var så moderne dengang. Hun har et par hvide skøjter hængende over skulderen. Bilerne kører forbi, og i horisonten ses den lange mur ind til Assistens Kirkegård.

Gamle butiksfacader, et udhængsskab med underbukser til mænd og en kran, der er ved at rive et helt etagebyggeri ned.

En kvinde, der stirrer direkte ind i kameralinsen, gennem et vindue, siddende i en bus.

Enkelte ”indvandrere”, flere portrætter af børn.

Ikke Strunges betonjungle

Dette er ikke et poetisk, drømmende og længselsfuldt portræt af Michael Strunges betonjungle, med neonbelysning og unge, vilde oprørere.

Michael Strunge døde i 1986, og i disse år var Ungdomshuset samlingssted for tidens husbesættere. I andre gader i bydelen hang ”Grønjakkerne” ud, vilde unge, der hadede de nytilkomne.

Alle disse unge, der var ofre i fattigfirserne med den høje arbejdsløshed, er ikke med i Krass Clements bog.

Det er snarere englene fra Wim Wenders berømte film, ‘Himlen over Berlin’ (1987), som ‘Timeslag’ minder om. Disse ”gamle” engle, portrætteret i sort/hvid, der lister rundt blandt de endnu levende, lyttende, undersøgende og på en sær måde healende.

Sådan en engel må have taget disse fantastiske spøgelsesbilleder, der har indfanget en tid, der allerede dengang var ved at afvikles.

Men der er verdener mellem de to brokvarterer, selvom de ligger så tæt på hinanden. Man kan se det på fotografierne

Og det er virkelig en overraskelse at se på disse fotos af Nørrebro, samtidig med, at man skeler til de mange fotos fra bogen, ‘Bag Saga Blok’ (2014) - et sprudlende fotografisk portræt af bydelen Vesterbro. Også fotograferet og komponeret af Krass Clement, her i perioden 1963-2010.

Men der er verdener mellem de to brokvarterer, selvom de ligger så tæt på hinanden. Man kan se det på fotografierne.

Englestøv for storbyromantikere

Fotografierne fra Vesterbro er hårdere, mere sort-hvide og med flere nattebilleder. Først sporvogne og ældre, lyssky herrer, der leder efter prostituerede i de svagt belyste gader.

Så billedpornografiens frigivelse, brugte kanyler og kondomer, totalsmadrede hjem og ødelagte mennesker.

En kvinde, der med spredte ben sidder og kokser på en trappeopgang. På et af trinene er der et skilt, hvor der står: ”Brug måtten”. Mere er der vel ikke at sige om den sag.

Konfrontatoriske fotos, mere aggressive, mere mørke, dystre og dramatiske. Vesterbro i firserne er bøjet i neon, dramatisk, pornografi og narkotika.

Men sæt tempoet ned. Det kræver billederne og opsætningen

Det er kontrasterne mellem portrættet af Vesterbro og Nørrebro, der virker så forbløffende, og disse vidner om, at Krass Clement er en stor, stor fotograf.

En fotograf med en uddannelse som filminstruktør. Man kan se det, fordi alle Krass Clements fotografiske bøger er filmiske, som visuelle essays.

Krass Clement forstår at indfange et steds ånd, dets særegenhed. Hans første fotobog fra 1978, har titlen: ‘Skygger af øjeblikke’. Det kunne fungere som en titel på hele hans fotografiske livsværk.

I dag er han 77 år gammel.

‘Timeslag’ er et mesterligt bydelsportræt. Det er byen, der forsvandt, hvor kun ganske få fragmenter endnu står tilbage, og her er bogen, der har fanget noget af det så poetiske og så betagende.

Men sæt tempoet ned. Det kræver billederne og opsætningen.

Og pludselig bliver det hele levende, og så er det intet mindre end englestøv for storbyromantikere.  

 

Krass Clement: 'Timeslag. Nørrebro'. Gyldendal, 2023.