Der er kun et enkelt punkt på dagsordenen:
”Drøftelse og afstemning om mistillid til kredsforkvinde Anne Marie Holst Sommer med den virkning, at Anne Marie Holst Sommer fratræder som kredsforkvinde og medlem af kredsbestyrelsen, jf. Dansk Sygeplejeråds love §18, stk. 2.”
Efter længere tids intern uro i den politiske ledelse har en enstemmig kredsbestyrelse afgivet et mistillidsvotum til kredsforkvinden Anne Marie Holst Sommer.
Mistilliden bunder i en intern rapport som konkluderede, at der var et dårligt arbejdsmiljø i kredsen angiveligt med mobning, overfusninger og lignende.
DSR igangsatte før jul en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet
Kredsbestyrelsen opfordrede Anna Marie Holst Sommer til at trække sig som kredsforkvinde, men det nægtede hun. Derfor skal der nu afholdes den ekstraordinære generalforsamling.
Det skriver den nu konstituerede kredsforkvinde, Michelle Servé, i et opslag via Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjællands Facebookprofil:
”DSR igangsatte før jul en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt kredsens politikere, kredsbestyrelsesmedlemmer og medarbejdere. Baggrunden var flere sygemeldinger blandt kredsens politikere, samt et fælles brev fra kredsens medarbejdere som følge af arbejdsmiljømæssige problemer i kredsen.”
”Vi har som øverste ledelse altid ansvaret for at sikre et trygt, psykisk arbejdsmiljø.
Det her handler grundlæggende om en rådden kultur
Med afsæt i rapportens konklusion, har kredsbestyrelsen nu anmodet kredsens medlemmer om at støtte op om mistillidsvotummet, så vi kan lægge sagen bag os, fortsætte arbejdet med at genskabe et godt og trygt arbejdsmiljø og igen sætte fuldt fokus på arbejdet for og med medlemmerne.”
Flere brugere på Facebook, en del af dem som må formodes at være medlemmer af DSR-kredsen, undrer sig over, at de ikke har adgang til den nævnte rapport, og at ledelsen i øvrigt vælger at kommunikere den slags uenigheder i fuld offentlighed på Facebook.
Også Anna Marie Holst Sommer selv blander sig i debatten. Her skriver hun, at det var hende, der bestilte rapporten, da hun selv var den, der blev mobbet.
Anne Marie Holst Sommer uddyber overfor Netavisen Pio:
”Det her handler grundlæggende om en rådden kultur, hvor folk har rundsave på albuerne, og man ikke skal tro, at man er noget. Der er i den grad et hierarki og en hakkeorden,” fortæller Anne Marie Holst Sommer, og fortsætter:
”Rapporten slog fast, at der er et problem med arbejdsmiljøet i den politiske ledelse, og det har været svært for mig på grund af de problemer, som startede før jeg tiltrådte.”
Anne Marie Holst Sommer fortæller, at der har været forsøgt mange tiltag, blandt andet konkliftmægling, men det har den øvrige politisk ledelse ikke ønsket at deltage i.
Jeg kan ikke udtale mig om, hvad der konkret står i rapporten
Sommer fortæller at samarbejdsvanskelighederne kun gælder den øvrige politiske ledelse. Det vil sige de tre kredsnæstforkvinder Michelle Servé, som nu altså er konstitueret kredsforkvinde, og Ulla Birk Johansen og Anja Hoyer Didriksen.
Da Anne Marie Holst Sommer modtog beskeden om mistillidsvotummet, var hun sygemeldt på femte måned. Efter eget udsagn på grund af det psykisk belastende arbejdsmiljø i Kreds Sjælland.
Michelle Servé har ikke mulighed for at uddybe over for Netavisen Pio, men henviser til sine udtalelser i Sundhedsmonitor, hvor hun blandt andet siger:
”Jeg kan ikke udtale mig om, hvad der konkret står i rapporten. Men jeg kan sige, at vores bestyrelse har læst rapporten, og på den baggrund har de udtalt enstemmig mistillid til hende.”
Hos den øvrige ledelse mener man dog, ifølge Netavisen Pios oplysninger, at det var kredsbestyrelsen, som tog initiativ til undersøgelsen og ikke Anne Marie Holst Sommer.
Der er ikke blevet placeret et ansvar for det dårlige arbejdsmiljø, men undersøgelsen konkluderer at hverken forkvinde eller den øvrige politiske ledelse kan se et muligt samarbejde fremover, ifølge Netavisen Pios oplysninger.
Derudover kan ledelsen ikke genkende Annes Marie Holst Sommers udlægning af, at ledelsen ikke har ønsket at deltage i konfliktmægling.
Anne Marie Holst Sommer vandt i 2021 posten som kredsforkvinde over Helle Dirksen, som havde siddet på posten i 23 år.
Den popularitet var formentlig medvirkende til, at Sommer forsøgte at gå efter den øverste post i DSR, da der i 2023 skulle findes en ny forkvinde efter Grete Christensen.
Her blev hun nummer to med 28,64 procent af stemmerne. Dorthe Boe Danbjørg vandt med 50,73 procent af de afgivne stemmer.
Det er ikke første gang, at der er problemer med arbejdsmiljøet et sted i Dansk Sygeplejeråd. I 2017 var det i DSR's hovedkontor i København, at den var så gal med mobning i kommunikationsafdelingen, at Arbejdstilsynet kvitterede med et såkaldt undersøgelsespåbud, det skrev DR.
Kommentarer
Der mangler mænd i sygeplejen så tone bliver bedre og konflikter begrænses. Lad os får Italiensk tilstand på vores sygehuse med mange flere mandelig plejere Det er bruge for en kultur ændring så der diskrimination af mænd stopper og en målsætning for kønsfordelingen. 90% kvinder i et fag er nærmest grotesk i 2024.
hvad er det journalisten kalder politikere?
Det er de valgte fagforeningspolitikere.
Endelig en god nyhed. Privathospitaler skal fyrer. Det skrives der på Berlingske Tidende. Så kan personalet endelig komme tilbage til de offentlige sygehuse, hvor der er hårdt brug for dem til at behandle syge mennesker frem for at skabe overskud til aktionærene.
Jeg ville nødig blive uvenner med Anne Marie Holst Sommer, hun ser lidt "skrap" ud på fotoet af hende.
Der er en god Grund til at saa mange af OS valgte Anne Mette, efter de etablerede i bestyrelsen mere og mere blev selvglad og ikke Position er er SIG tydelig NOK over for levebroedspolitiker. Og det har unter med en haard tone at göre, men at Anne Mette er for ubekveme som kredsforkvinde. Saa insceneres der en Skandale, Loge som i Politik. Haaber pamper bestyrelsen ikke FAA succes med der es intriger.