Annonce

K-spidskandidat sælger fortsat Ecco-sko - det bør han stoppe med, mener Christel Schaldemose

Niels Flemming Hansen donerer sin andel af overskuddet fra salg af Ecco-sko i Holst Sko-kæden til Ukraine - det blev til 21.500 kroner i regnskabsåret 2022
Foto: De Konservative
Niels Flemming Hansen (K), folketingsmedlem og spidskandidat til europaparlamentsvalget
De Konservatives spidskandidat til europaparlamentsvalget, Niels Flemming Hansen, sælger fortsat Ecco-sko i Holst Sko-kæden, som han er medejer af.

Det sker selv om Ecco fra mange sider kritiseres for at fortsætte sine kommercielle aktiviteter i Rusland - modsat mange andre danske virksomheder, som er stoppet med at have kommercielle aktiviteter i landet efter at Rusland angreb Ukraine 24. februar 2022.

Socialdemokratiets spidskandidat ved europaparlamentsvalget, Christel Schaldemose, er ærgerlig over Eccos fortsatte tilstedeværelse i Rusland.

Hun vil ikke blande sig i, hvordan Niels Flemming Hansen driver sin familievirksomhed, og hun anerkender, at der kan være hensyn at tage til sko-kædens personale. Men bundlinjen er, mener Christel Schaldemose, at Niels Flemming Hansen bør afstå fra at sælge Ecco-sko i sine butikker: 

hvor man kan hjælpe til med at gøre op med at støtte russerne, så bør man gøre det

“(...) jeg synes, at hvor man kan hjælpe til med at gøre op med at støtte russerne, så bør man gøre det. Også selv om det handler om, at man ikke skal sælge Ecco-sko i sin egen forretning. Så jeg synes, de burde gøre det (stoppe salget, red.), vel vidende at der er nogle dilemmaer,” siger Christel Schaldemose til Politiken.

Niels Flemming Hansen har tidligere forklaret over for Netavisen Pio og andre medier, at hvis Holst Sko stoppede med at sælge Ecco-sko, så ville sko-kæden meget hurtigt blive tvunget til at fyre sine ansatte og lukke butikkerne.

Donerede 21.500 kroner

Niels Flemming Hansen har også forklaret, at han støtter Ukraine med sin andel af overskuddet fra salget af Ecco-sko i Holst Sko-kædens butikker.

Jeg lovede, at jeg ville donere min del af et eventuelt overskud

“Jeg lovede, at jeg ville donere min del af et eventuelt overskud af vores salg af Ecco-sko, og det står jeg ved. Nu er vores regnskab klar, og mit overskud for salg af Ecco-sko udgør cirka 21.500 kroner efter skat,” skrev Niels Flemming Hansen således i et mailsvar til Netavisen Pio.

Ved samme lejlighed fortalte Niels Flemming Hansen, at han valgte at donere de 21.500 til Den Danske Ukraine Komité:

“Vi udbetaler ikke udbytte i virksomheden, derfor betaler jeg af egen lomme. Jeg har brugt lidt tid på at overveje, hvor pengene var bedst givet ud, og jeg er endt med Den Danske Ukraine Komité, som jeg synes gør et godt stykke arbejde for Ukraine. Så de modtager pengene i løbet af næste uge.“

Gik af som forsvarsordfører

Niels Flemming Hansen er godt klar over, at hans salg af Ecco-sko ikke ligefrem er god reklame for De Konservative.

Niels Flemming Hansen trak sig således som sit partis forsvarsordfører 24. maj 2022 på baggrund af den kritik, der dengang blev rettet mod ham for fortsat at sælge Ecco-sko: 

“Som mange nok ved, har Ecco besluttet ikke at trække sine aktiviteter i Rusland, hvilket berettiget har ført til stor kritik. Jeg er selv medejer af skobutikkerne Holst Sko, som har Ecco på nogle af hylderne,” udtalte Niels Flemming Hansen og fortsatte:

Der er blevet rejst tvivl om, hvor min loyalitet ligger

“Der er blevet rejst tvivl om, hvor min loyalitet ligger, når jeg samtidig er forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti. Jeg har derfor efter aftale med min gruppeformand meddelt, at jeg ønsker at stoppe som forsvarsordfører.”

De Konservatives nyvalgte formand Mona Juul oplyser over for Politiken, at hun bakker op om Niels Flemming Hansen som partiets EU-spidskandidat.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis 21.500 kr. retfærdiggør en ansvarlig, anstændig, ordentlig, og nu med Mona Juul, voksen koncervativ's handel med Rusland, så kan Danmark, som har doneret ca. 40.000.000.000 kr. til Ukraine, vel godt genoptage handlen med Rusland ohne-wenn-und-aber.

Eller er det noget helt andet?

Det er på samme måde kapitalismens markedsmekanismer og grådighed har solgt ud på såvel klima og vandmiljø. Helt essentielle livsnødvendigheder. Bare for at tjene en ekstra kr..

Det tegner sig sgu ikke godt med sådan en moral.

Nogen skal jo være med til at holde økonomien kørende i Rusland, nu de har så store udgifter til krigen mod Ukraine, som ifølge diktatoren Putin, var klar til at angribe Rusland og Rusland derfor var nødt til at forsvare sig mod "nazisterne" fra Ukraine. Så er det jo godt at man har gode konservative venner i Danmark.
NB! Ironi kan forekomme.

Så skulle man jo i yderste konsekvens også forbyde køb af kinesiske varer, da Kina har tætte
forbindelser til Rusland.

God ide, så slipper vi også for at få det "billige" ragelse ind i landet.

Thjaaa. Tyskland, EU's økonomiske lkomotiv er dybt afhængige af eksport il Kina. Ramler tysk økonomi, ramler EU's økonomi. Om måske 10 har en kinesisk koncern sandsynligvis overtaget VW. Og uden rettigdig omhu risikere EU Airbus ryger samme vej.

Rigtig meget, også fremtidssikret teknologi (teknologier vi egentlig skulle leve af for fremtiden), er allerde solgt fra EU til Kina af ren og skær grådighed.