Annonce

Det vrimler med Venstre-folk i Danmarks andenstørste privatejede mediekoncern

JFM har en bestyrelse, hvor fem ud af ti er Venstre-folk - i mediekoncernen Sjællandske Medier er Venstre-dominansen i bestyrelsen endnu mere udtalt
Foto: JFM
Peter Orry, JFM, ansvarshavende chefredaktør og en del af JFM-direktionen
Det vrimler med Venstre-folk i Danmarks andenstørste privatejede mediekoncern, JFMs bestyrelse.

Således er fem ud af 10 medlemmer i bestyrelsen Venstre-folk.

Det viser en kortlægning af en række mediehuses bestyrelser, som fagbladet Journalisten har foretaget.

Blandt Venstre-folkene i bestyrelsen er JFMs mangeårige formand, Gert Eg, der i mange år var medlem af byrådet i Vejle for Venstre, og den ene af næstformændene, Peter Erik Hansen, der er tidligere mangeårigt medlem af byrådet i Sønderborg for Venstre.

Også bestyrelsesmedlemmerne Poul Vig Nielsen, Hans Erik Brøste Nellegaard og Anton Yding er Venstre-folk.

Udtalt V-dominans hos Sjællandske Medier

En anden af Danmarks store privatejede mediekoncerner er Sjællandske Medier.

Mediekoncernens bestyrelse består af otte medlemmer. Bestyrelsen er i den grad domineret af medlemmer, der kan knyttes til Venstre.

Således er fem bestyrelsesmedlemmer, ifølge Journalistens kortlægning, Venstre-folk. Deriblandt formanden Niels-Jørgen Hansen og den ene af de to næstformænd, Cathrine Riegels Gudbergsen.

Jysk Fynske Medier

JFM - Jysk Fynske Medier - udgiver 15 dagblade. Heraf 14 regionale og lokale dagblade og det landsdækkende AvisenDanmark.

Jysk Fynske Medier står først og fremmest bag en række dagblade, der udgives på Fyn og i Jylland. Blandt andet JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende.

Men bladkoncernen har i de seneste år også kastet sin kærlighed på sjællandske medier, som Helsingør Dagblad og en række lokalaviser i København.

JFM omsætter for 1,8 milliarder kroner årligt - og er dermed Danmarks andenstørste privatejede mediekoncern - efter JP/Politikens Hus.

Læs nærmere om Sjællandske Medier her.

Læs også Netavisen Pios artikel fra 2019 om blå dominans i dansk presse.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Gad vide hvordan analysen ville se ud hvis man lavede den på piopio...

Der ville forhåbentlig ikke være flertal af Venstre folk

Hugo, chefredaktøren på netavisen Pio har tidliger været ude og sige at netavisen Pio er en socialdemokratisk avis.

De gamle avismedier kæmper en hård kamp, og 2030'erne overlever de i hvert fald ikke, men især Venstrepressen har lagt millioner til side (i Sverige taler vi om milliarder) i de gode år.
Ud over at yngre mennesker sjældent læser papiraviser, det gør kun nogle af vi gamle, så lider papirmedierne også under at de fylder os mere med propaganda end med viden. Klimaet, CO2, Trump, Ukraine og vaccinerne får ikke nogen normal journalistisk dækning. Dækningen er totalt farvet på de områder - og sikkert også andre områder.
Jeg kunne drømme om at støtte medierne før de begynder at fortælle sandheden - og undskylder løgnene.

Jeg tror da at medierne bliver glade for det du skriver: Jeg kunne drømme om at støtte medierne før de begynder at fortælle sandheden - og undskylder løgnene.

Ja, det var jo så ikke meningen.
Men du har nok gennemskuet at IKKE mangler i teksten, tak for at gøre opmærksom på det.

Christen Berg sagde: "Gå aldrig på akkord med uretten"

Venstre sidder også på hele den politiske dækning på TV2. Det har de gjort siden Schleimann.

Fox News Denmark. Fantastisk.

Måske er det en venstremand der ejer iskiosken!

Men hele det politiske spektrum kommer og køber is i alverdens former og smagssammensætninger!

Det er det der skaber omsætning!

Og skaber en forretning!

Og er man dygtig findes et overskud!

Og engang solgte de endda eskimo-is!

Men de jagede pludselig nogle kunder bort!

Sådan er verden så viseligt indrettet!

Selv i medieverdenen!

Man må følge med tiden!

Jysk-Fynske Medier drives topprofessionelt med megen god journalistik og udbredt god medieinformation. Man har kunnet mærke, hvor pressedækningen af særlige områder, måske med tæt knyttede Venstrestøtter, har en meget lav mediemæssig interesse bevågenhed. En JF-Mediers avis - Jyske Vestkysten, dækningen af sagen Dybbøl Banke Skansegården, stod man særligt mediemæssigt svagt om. Venstre-DNA om beskyttelse?
Hvad der bag historien vejer så tungt, kan man undre sig over. Sloganet “Venstre ved du, hvor du har”. I JV?