TV 2 dropper dokumentar om #metoo

TV 2 er “ikke de rigtige til at undersøge sig selv”, siger chefredaktør Jacob Kwon - TV 2-journalister protesterer: "Et angreb på det allerhelligste"
Foto: Per Arnesen, TV2
TV 2’s ledelse har netop besluttet at droppe en planlagt dokumentar om kulturen på tv-stationen, som TV 2 ellers har arbejdet på i månedsvis. Afgørelsen møder massiv modstand blandt tv-stationens medarbejdere.

TV 2’s ledelse har - foreløbig - fyret fem medarbejdere på baggrund af en advokatundersøgelse. Medarbejdere, der har følt sig krænkede, har kunnet henvende sig til undersøgerne.

Undersøgelsen har foreløbig betydet, at fem medarbejdere er blevet fyret, herunder to kendte tv-værter, Jens Gaardbo og Jes Dorph, der er blevet fyret på baggrund af krænkelser, der går 17-20 år tilbage. Sidstnævnte har højlydt protesteret over den behandling, TV 2 har givet ham.

Chefredaktør på TV 2, Jacob Kwon, forklarer - ifølge flere medier - i en mail til medarbejderne i nyhedsafdelingen, at det er ledelsens vurdering, “at TV 2 grundlæggende ikke er de rigtige til at undersøge sig selv – og dermed ikke de rigtige til at producere og publicere en dokumentar, når indholdet er endt med i høj grad at handle om os selv. Derfor går vi ikke videre med projektet. Vi synes ikke, det er troværdigt, at TV 2 undersøger sig selv.”

Jacob Kwon siger uddybende til fagbladet Journalisten, at det oprindeligt ikke var tanken, at TV 2-dokumentaren alene skulle handle om TV 2:

Det var ikke håbet, at det var en dokumentar, der udelukkende skulle handle om TV 2

“Det har aldrig været håbet, at det var der, den ville ende. Vi har sagt, at vi gerne ville have en bred dokumentar om MeToo og sexisme på danske arbejdspladser, heriblandt mediebranchen og derfor også TV 2. Det var ikke håbet, at det var en dokumentar, der udelukkende skulle handle om TV 2. Der er vi nu endt: At det næsten udelukkende er TV 2-forhold, vi kigger på. Vi mener ikke, at det er troværdigt, at vi undersøger os selv,” siger Jacob Kwon til Journalisten.

Kwon understreger, at det ikke har været muligt i tilstrækkeligt omfang at finde andre virksomheder eller mediehuse, hvor der har fundet krænkelser sted:

“Nej. Desværre ikke i tilstrækkeligt omfang til, at dokumentaren ville have karakter af at handle om sexisme og MeToo på danske arbejdspladser. Så desværre er det endt med primært at handle om os selv.”

De to redaktionschefer på Dokumentar og Aktualitet, Troels Jørgensen og Michael Nørgaard, er uenige i beslutningen:

“Vi mener tværtimod, at det skader TV 2’s troværdighed, at vi ikke kan publicere samfundsrelevante og kritiske historier, som omhandler vores fælles arbejdsplads,” lyder det i en mail, som Journalisten har fået adgang til.

Torsdag morgen har en stor gruppe tv-journalister sendt en protest til TV 2’s ledelse.

Vi er dybt bekymrede over beslutningen om at lukke dokumentarprojektet

”Vi er dybt bekymrede over beslutningen om at lukke dokumentarprojektet. Vi oplever det som et angreb på det allerhelligste, vi har: Vores redaktionelle frihed og vores troværdighed,” hedder det i mailen, som Journalisten også kan fremlægge.

Indtil videre er protesten underskrevet af 155 TV 2-journalister.

TV 2: Underskrivende TV2-journalister inhabile

Det hører - måske - med til historien, at samme Jacob Kwon også har fået en del kritik for sin beslutning om at erklære journalister på TV 2 inhabile i tv-stationens dækning af MeToo, hvis de havde skrevet under på en støtteerklæring for tv-værten Sofie Linde.

Linde indledte tilbage i august anden bølge af MeToo og sexisme i mediebranchen i en tale under ’Zulu Comedy Galla’.

Støtteerklæringen blev underskrevet af 1615 kvinder fra mediebranchen og satte gang i en sneboldseffekt i hele branchen, herunder ikke mindst i TV 2 selv.

Inhabil-beslutningen resulterede blandt andet i, at Miriam Zesler - vært på TV 2 News - ikke måtte være vært på en september-udgave af Presselogen, der satte fokus på sexismen i mediebranchen.

I stedet blev Jens Gaardbo sat ind som vært. En opgave, han klarede rigtig skidt. Mange mente, at Jens Gaardbo blandt andet gik alt for ukritisk til TV 2's nyhedsdirektør, Mikkel Hertz.

Efterfølgende meddelte Jens Gaardbo, at han “tager en pause” som vært på Presselogen

Efterfølgende erkendte Ulla Pors, chefredaktør på TV2 News, at Jens Gaardbo ikke burde have været vært på netop lige dén udgave af Presselogen.

Efterfølgende meddelte Jens Gaardbo, at han “tager en pause” som vært på Presselogen.

11. december oplyste TV 2’s ledelse i en pressemeddelelse, at Jens Gaardbo stopper som ansat på TV 2 som konsekvens af at have “udvist dårlig dømmekraft” i sin tid som nyhedschef for 17-20 år siden:

“Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert.”

Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert

Gaardbo fortsatte:

“Det var ikke i overensstemmelse med den værdighed, der bør være i jobbet som leder – eller i jobbet som et af stationens ansigter udadtil. Det tager jeg nu ansvaret for og konsekvensen af.”

Ekstra Bladet: Vi vil gerne købe og vise doku’en

TV 2-ledelsens beslutning om at droppe TV-dokumentaren får en ublid medfart på de sociale medier.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, skriver på Twitter, at TV 2-dokumentaren selvfølgelig bør vises:

“Selvfølgelig skal TV 2-dokumentaren om MeToo på TV 2 vises. Det skylder man de kvinder der modigt er stået frem. Og når TV2 ikke selv vil, gør vi det gerne. Håber ⁦Jacob Kwon⁩ vil sælge dokumentaren til os i morgen.”

placeholder

 

Nyhedschef på Berlingske, Simon Andersen, skriver på Facebook, at han noterer sig, at TV 2 dropper dokumentaren, fordi den især viste sig at handle om TV 2. Og føjer så til:

“Jeg kan sige, at den ikke var gået på Radio24syv.”

Simon Andersen hentyder her til, at han var nyhedschef på nu lukkede Radio24syv, før han blev nyhedschef på Berlingske.

placeholder


Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, Frederik Vad Nielsen skriver på Twitter:

“Den fik fuld gas da TV2 sendte “Partiernes skjulte overgreb” i efteråret. Var selv på samtlige af TV2’s platforme i 8-10 dage for at blive konfronteret med det grumme indhold. Nu aflyser de så en kritisk dokumentar om egen andedam pga. detaljer. Siger alt.”

placeholder

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce