Designmuseum Danmark lukkede i 2020 ned for publikum. En tiltrængt renovering af de historiske bygninger skulle endelig gennemføres. Så kom corona og yderligere nedlukning, men i 2022 kunne museet atter åbne dørene.

I denne proces blev museets udstillingsstrategi også ændret radikalt, hvilket på mange måder har ført til, at det i dag nærmest føles som at besøge et helt nyt museum, med fokus på især mere nutidig industriel design, end tidligere.

Gentænkningen af museets koncept begyndte på en måde en hel del år før, da man ændrede navnet på museet fra Kunstindustrimuseet til det nuværende.

Det var museets medarbejder, Christian Holmsted Olesen, der fandt på det nye navn. Dengang var museet ved at blive hægtet af udviklingen, og man kan groft sagt sige, at det tidligere udelukkende handlede om at vise kunsthåndværk, dvs. lækre unikaer, der er håndlavede og enestående på den måde.

Den industrielle design, der samtidig også er en hjørnesten i dansk historie, er samtidig også i stigende grad blevet det, som gæsterne efterspurgte.

For eksempel det, som man siden 1950’erne har kaldt for ”Danish Modern”, der kendetegner den ”nordiske stil”, der er kendt i hele verden.

Alle kender jo de mange stilikoner, møblementet og især stolene, der ses overalt.

Nyåbnet nordlig fløj

Mange, inklusiv undertegnede, var skuffet over moderniseringen på museet, med de mange nye koncepter, men en samtale med Christian Holmsted Olesen har alligevel fået mig til at vakle.

Christian Holmsted Olesen, der samtidig har kurateret museets nordlige fløj, der først er blevet åbnet for publikum nu, kunne berette om et publikumstal, der siden navneskiftet og den nye konceptudvikling er eksploderet.

I dag ser det så flot og imponerende ud

Et af de mest markante renoveringer af museet er dets unikke gulv i marmor, der er blevet frisket op.

Det var den danske arkitekt og møbeldesigner, Kaare Klint, der i 1920’erne havde designet det gulv.

I dag ser det så flot og imponerende ud. Og Kaare Klint er også en betydelig repræsentant i den nyåbnede nordlige fløj, hvor der er sat fokus på stolen og andre møbler.

Designmuseum Danmark har valgt at genopføre deres imponerende udstilling af ikoniske stole. Udstillingen består af en lang, smal passage, der ligner noget fra science fiction-filmen ’2001 - A Space Odyssey’.

Det er virkelig en mesterlig præsentation, der nu er blevet forlænget og udvidet med flere stole.

Et andet vigtigt koncept, som museet har valgt at udvikle, er en ekstrem nedtoning af tekst. Christian Holmsted Olesen forklarer, at undersøgelser har vist, at det er ekstremt få gæster, der rent faktisk tager sig tid til at læse tekster på museer.

Det er noget, som undertegnede godt kan genkende. De mange høretelefoner, TV-skærme, knapper som man kan trykke på og ”interagere med” samt de mange teksttunge plancher, er hverken særligt kønne eller specielt tiltrækkende.

De danske besøgende efterspørger også disse kendte ikoner

Det har ført til, at man som besøgende på museet faktisk kan gå gennem den nye udstillingsfløj, uden egentlig at lægge mærke til teksterne om de udstillede genstande, med mindre man hiver en diskret planche ud eller lignende.

Det kan måske virke en kende bizart, at mange af de udstillede stole og møbler på den nye, permanente del af museet, faktisk kan ses og købes på selvsamme gade, Bredgade, hvor museet befinder sig.

Men det er også helt evident, at disse designobjekter faktisk er, hvad internationale interesserede designfans kommer der for. De danske besøgende efterspørger også disse kendte ikoner.

To grupperinger

Efter at have passeret igennem ”stole-tunnelen” kommer man ind i endnu en udstillingsdel, der fremstår omtrent lige så imponerende.

Her præsenteres man for en lang række af de mest kendte arkitekter og møbeldesignere, der er delt op i to grupperinger: De traditionelle og dem, der dyrkede den ‘organiske’ stil.

Begge har vægt og styrke i historien om den ”nordiske stil”, der i den grad er karakteriseret ved, at formen er så gennemført og udførelsen så ‘ren’.

Udstillingslokalet bliver udnyttet til fulde, og det er virkelig godt udtænkt, at man som gæst både inspireres til at kigge op og rundt, mens man går rundt.

Det er ikke bare en naturlig afslutning, men faktisk også befriende, efter al denne minimalisme og stramhed

Der er i det hele taget lagt stor vægt på, at man hele tiden bliver fanget af genstande, og at man pludselig stopper op og drejer rundt for at få det hele med.

Det føles helt naturligt, selvom man, når man kigger ned gennem tunnelen og det næste lokale, får en intuitiv idé om, at man bare kan stryge lige igennem.

Den nye, permanente udstilling ender pt. i halvfjerdserne med arkitekten og stilikonet Verner Panton. Senere vil endnu et udstillingslokale blive færdigt.

Det er ikke bare en naturlig afslutning, men faktisk også befriende, efter al denne minimalisme og stramhed, hvor Pantons krasse farver og psykedeliske totalitet nærmest får ens sanser til at eksplodere. Og selvom man tænker ”Panton”, når man står i dette glimtende farvehav, så er datidens andre superdesignere selvfølgelig også repræsenteret.

Håndværket

Museets historiske forankring i dansk kunsthåndværk er både vigtig og interessant.

Derfor er det også museets intention, at den nye del af museet skal suppleres med en udstilling om den stilperiode, som man kalder for ”skønvirke”, og som var selve udspringet for den modernisme, der nu fremvises så imponerende.

Det er den danske bygnings- og håndværkstradition, der førte til den modernistiske bølge, som dansk designs image i hele verden endnu i dag rider på

Allerede da museet blev åbnet i 1890, blev det besluttet, at der skulle gøres plads til, at fagskoler kunne være en del af stedet.

Derfor fik for eksempel Fagskolen for Boghaandværk huse i deres bygninger, og senere blev de arkitekter, der i dag forbindes med den nordiske stil også tæt knyttet til museet, og Snedkerlauget begyndte at afholde årlige udstillinger der.

Det er den danske bygnings- og håndværkstradition, der førte til den modernistiske bølge, som dansk designs image i hele verden endnu i dag rider på.

Den opstod blandt andet ved, at de innovative arkitekter fik mulighed for at studere historiske møbler på museet. Det ser man tydeligt på den nu åbnede og permanente nordlige fløj på museet.

Det eneste minus, som undertegnede kan pege på, og som måske - og forhåbentlig - vil blive udbedret i fremtiden, er forbindelsen mellem halvtredsernes modernistiske gennembrud, og tidligere tiders fokus på det gode håndværk og den rene, pragmatiske tilgang til et objekts formsprog.

Det ville fuldende fortællingen om ‘”Danish Modern”, som vi naturligvis kan være stolte af.

 

Designmuseum Danmark: ’Danish Modern’. Udstillingen åbnede den 7. juni i år.