Nyere dansk tv-dokumentar dyrker iscenesættelsen mere, end man gjorde i gamle dage, da det for dokumentarister var et ideal at arbejde som var man en flue på væggen, helt uden indflydelse på de begivenheder, man skildrede.

Nutidens dokumentarister ved, at deres arbejde griber ind i virkeligheden, og derfor er de mere bevidste om de virkemidler, de anvender.

’Den sorte svane’ havde en muldvarp, der arbejdede under dække af at være en del af det kriminelle miljø, som hovedperson.

Heraf fulgte, at serien i høj grad var optaget med skjult kamera.

’Velkommen til frontlinjen’ skildrede den danske krigsindsats på Balkan, i Irak og Afghanistan. Danske udsendte fortalte om deres oplevelser på slagmarker, der ikke var blevet foreviget på kamera.

Derfor valgte tilrettelæggerne at rekonstruere seriens centrale scener. Det skete nænsomt og smagfuldt, men det var rekonstruktion.

I ’Underdanmark’ dokumenteres det, at illegale migrantarbejdere i Danmark udfører livsfarligt arbejde med asbest, uden at vide, at de arbejder med det livsfarlige stof, og uden at være uddannet til at omgås det.

Til syvende og sidst har flugten til Danmark bragt dem i livsfare, da man efter få ugers arbejde med asbest kan få lungehindekræft, hvis ikke man bærer maske og beskyttelsesdragt. Og det gør de ikke.

Dokumentationen i ’Underdanmark’ gennemføres ved, at migrantarbejdere medbringer skjult kamera på arbejdspladser, hvor der arbejdes med asbest.

Det er vigtigt at tage kritisk stilling til tilrettelæggelse og iscenesættelse, når man ser dokumentarer

De går under cover, som det hedder i agent-verdenen, når man udgiver sig for en anden, end man er.

En af disse muldvarpe får betaling for sit farlige arbejde, en anden gør ikke.

Med eller uden skjult kamera?

Det er vigtigt at tage kritisk stilling til tilrettelæggelse og iscenesættelse, når man ser dokumentarer.

Der er nemlig tale om bevidste valg fra tilrettelæggernes side, der på den måde påvirker vores måde at se en sag på.´

Er der eksempelvis ved at gå mode i muldvarpe på dansk tv? 

Er skjult kamera og undercover-agenter ved at blive en dårlig vane for tv-tilrettelæggere, der vil peppe deres stof lidt op? 

Selve afsløringen og dokumentationen ligger i optagelserne med det skjulte kamera

Har historien samfundsrelevans og kunne den være fortalt uden brug af muldvarp og skjult kamera?

I tilfældet ’Underdanmark’ kunne afsløringen af en kriminel økonomisk parallelverden, der tjener på at udleje illegale migrantarbejdere til danske byggeprojekter, ikke være foregået uden skjult kamera ude på byggepladserne.

Selve afsløringen og dokumentationen ligger i optagelserne med det skjulte kamera.

Her handler det jo langt fra om handlinger, gerningsmændene er stolte af at vise frem for den undrende offentlighed.

Har optagelserne samfundsrelevans? 

Det er også relevant at spørge, om optagelserne har den fornødne samfundsrelevans?

De afslører en illegal underklasse, der lever i Danmark uden hverken cpr-nummer eller bankbog.

En underklasse, der underbetales, hvis de overhovedet får betaling for deres arbejde.

Samtidig skitserer dokumentaren et netværk af bagmænd, hvor entreprenøren fralægger sig ansvaret for, hvordan underleverandøren behandler migrantarbejderne.

En verden hvor kædeansvar er fraværende.

Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om maskerne er for store i vores velfærdssamfund

’Underdanmark’ viser de migrantarbejdere, der befinder sig på bunden af et samfund, der alt for ofte lukker øjnene og bare hjemsender den migrantarbejder, der er så uheldig at blive afsløret.

Det er stærk kost og menneskeligt dybt bevægende.

’Underdanmark’ er i allerhøjeste grad samfundsrelevant. Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om maskerne er for store i vores velfærdssamfund, og spørger, hvor solidariske vi egentlig er med dem, der befinder sig på bunden af samfundet?

 

'Underdanmark'. Impact TV for DR. To afsnit á 45 minutter. 2024. Kan ses på DR 1 eller dr.dk.