Det samme sagde de om Arnold Schwarzenegger, der som bekendt endte med at blive guvernør.

Men i firserne begyndte man at kunne registrere seismografiske rystelser i det amerikanske kulturlandskab.

Det var i dette årti, hvor den kendte og berygtede promoter, Vince McMahon, gjorde wrestling til en kæmpe forretning, med især Hulk Hogan som indbegrebet af denne ‘sport’.

Vince McMahon gjorde et amerikansk minievent, der mest af alt mindede om cirkus, til et gigantisk tv-show. Han forstod, at formatet kunne rumme tidens emotionelle epicentre, og udløse selvsamme i publikum.

I den nye dokumentar, ’Mr. McMahon’, der kan ses på Netflix, bliver det forklaret, at Hulk Hogan bekæmpede Amerikas fjender i ringen, og at publikum på den måde kunne få afløb for deres had, i form af beskidte og ensidige tilråb.

Hulk Hogan var befrieren, ligesom de amerikanske superhelte altid havde været det.

Nær ven med Trump

Vince McMahon blev senere en nærtstående ven med rigmanden og byggespekulanten Donald Trump, der også deltog i disse store Wrestling-shows.

Lige der, midt i dette fiktive, på forhånd aftalte spil, hvor man snedigt anvendte anerkendte sportskommentatorer og tv således, at skellet mellem fiktion og virkelighed alligevel blev sløret, fandt Donald Trump en position, der gjorde ham rede til at stille op til valget som landets præsident.

Donald Trump opnåede at blive indlemmet i WWEs HAll of Fame.

Senere da Hulk Hogan blev udsat for en massiv og skandaløs smædekampagne, da et nyhedsbureau lækkede nogle båndede sexvideoer, gik Donald Trumps tætteste støtter og allierede ind i kampen for wrestleren.

Måske det er grunden til, at tidligere, store medier, der har støttet demokraterne, denne gang har valgt at være neutrale, fordi de frygter Trumps og Co.’s hævn? 

Med rå kapital blev selve nyhedsbureauet flænset for kapital. I dokumentaren, ’Nobody Speak: Trail of the Free Press’ fra 2017, der også kan ses på Netflix, fortæller anerkendte nyhedsbureauer, at denne håndtering rystede alle etablerede medier, fordi den viste så klart, at penge fremover vil være en massiv faktor i politik, hvor man kan lukke munden på alle former for kritik.

Måske det er grunden til, at tidligere, store medier, der har støttet demokraterne, denne gang har valgt at være neutrale, fordi de frygter Trumps og Co.’s hævn? 

Under alle omstændigheder er det nok ikke overraskende, at ikonet Hulk Hogan deltog i det republikanske konvent i Milwaukee, hvor han udførte sin klassiske riven-trøjen-i-stykker, og alle Trumps fans hyldede ham.

Han stod jo i en eller form for taknemmelighedsgæld.

Tre timer om løst og fast

For nogle dage siden valgte Donald Trump så at deltage i komikeren og podcasteren Joe Rogans show.

Her fik han i hele tre timer lov til at anvende sin berømte ‘væv’, hvor han freestyler og taler om løst og fast.

Joe Rogan er tidligere MMA-kæmper (mixed martial arts), og hans enorme popularitet opstod blandt andet ved, at han gennem mange år var kommentator for den type kampe, der foregår i den ikoniske Octagon, en ottekantede kampring, der næppe kan overgås i råhed af nogen anden form for kampsport.

Joe Rogan har aldrig støttet Donald Trump direkte, men han er bedste ven med Elon Musk, der nu er gået all-in i valgkampen på Trumps side

Det samme kan man i grunden sige om den kontroversielle Andrew Tate, der også er tidligere professionel kickbokser, men der er alligevel stor forskel på ham og Joe Rogan, ligesom Rogan også adskiller sig væsentligt fra den lige så kontroversielle Alex Jones, der styrede InfoWars gennem et årti, hvor han udspyede de værst tænkelige konspirationsteorier imod alle, der ikke holdt med Donald Trump.

Alligevel har Joe Rogan været Alex Jones’ ven gennem mange år, og han har givet ham medieplads mens Alex Jones beskyldte forældrene i Sandy Hook, der havde mistet deres børn til en skoleskyder, for at være skuespillere, betalt af mennesker, der var imod den amerikanske våbenlovgivning.

Joe Rogan har aldrig støttet Donald Trump direkte, men han er bedste ven med Elon Musk, der nu er gået all-in i valgkampen på Trumps side, og fælles for dem alle er, at de mistænker den etablerede presse for at være biased.

Kontroversielle konspirationsteorier

Joe Rogans podcast har flere gange været verdens mest populære.

Det fungerer mest af alt som en art ‘Mancave’, hvor gæsterne snakker om små videoer, hvor en blæksprutte for eksempel har nedlagt en ørn. Det handler om sådanne virale vilde ting, som de fleste af os svælger i, når vi keder os.

Denne tilgang til stoffet, bliver af Rogan kombineret med vilde og kontroversielle konspirationsteorier, hvor han betvivler Covid og lignende.

Han taler også meget om psykedeliske stoffer, om sundhed og træning, og han promoverer også alternative former for medicin.

Og så prædiker han, at vor tid har brug for stærke mænd, og ikke svage, der sammenlignes med ‘massen’, der bare lader sig forføre af mainstreammedierne og de store virksomheder, der lyver om alt.

Forestillingen om den stærke mand, der ikke lader sig underkue af de korrupte politikere på venstrefløjen

I interviewet med Donald Trump siger han, at han og lignende mennesker er de nye punkere, der bekæmper cancel culture og woke-ideologier.

Alt dette er præcis, hvad der gavner Donald Trump i denne valgkamp. Forestillingen om den stærke mand, der ikke lader sig underkue af de korrupte politikere på venstrefløjen, og som ikke får sine oplysninger fra mainstreampressen, er alt sammen til fordel for Donald Trumps agenda.

At de samtidig overlegent snakker om futurisme, ligesom Elon Musk, hjælper blot til at skabe den illusion om, at disse nye anarkister er fremme i skoen og for længst har forladt den døende virkelighed, som demokraterne og den intellektuelle ‘elite’ dyrker.

"Death Wish, Death Wish"

Disse mennesker er også tilhængere af selvtægt, og de mener alle sammen, at der skal vedblive med at være en fri våbenlovgivning, og at ytringsfriheden er ukrænkelig.

Det er slet ikke tilfældigt, at Donald Trump tilbage i 2015, fik alle sine fans til at råbe "Death Wish, Death Wish", i forbindelse med endnu et skoleskyderi, hvor Trump agiterede for, at flere burde bære våben.

Selv sagde han, at han havde tilladelse til at bære våben i New York, og at han ville plaffe enhver forbryder ned, der forsøgte at angribe ham.

Det var i den forbindelse, at han fik sine fans til at udtrykke deres hyldest til filmen ’Death Wish’ fra 1974, hvor en rig arkitekt og byggespekulant, spillet af Charles Bronson, efter hans kone og datter bliver overfaldet af nogle ghettotyper, beslutter sig for at hævne sig ved at skyde kriminelle ned i den amerikanske nat.

Det er præcis, en-til-en, sådan at Donald Trump har skabt sit image som politiker, der vil forandring

Det særligt biografisk, trumpske i ’Death Wish’ er, at arkitekten, før overfaldet på sin familie, tror på, at hans arbejde med sociale byggerier kan skabe en bedre og mere fredelig tilværelse for flertallet, men at han må sande, at hans modstandere skal bekæmpes med vold.

Det er præcis, en-til-en, sådan at Donald Trump har skabt sit image som politiker, der vil forandring.

Det kan være svært for andre end amerikanerne selv at forstå, hvordan denne gråzone mellem fiktion og virkelighed er det sted, hvor kulturkrigen er mest ophedet, og som måske kan være afgørende for det forestående præsidentvalg.

Men hvis ikke man forstår netop det, og hvis man vedbliver med at benægte, at wrestling og lignende fænomener, herunder politisk country-musik og skuespillere, der ikke glimrer ved lange dialoger, er en del af det kulturelle, amerikanske selvbillede, så vil man, som disse anarkister så selvsikkert siger, være en anakronisme, som fremtiden vil pløje henover.