DF: Usolidarisk ikke at give skattelettelser…

Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation mener, at den nye budgetaftale er usolidarisk - til trods for at den i høj grad prioriterer den sociale indsats.
15. september blev der indgået en aftale om Københavns kommunes budget for 2013. Aftalen var bred med deltagelse fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance. Uden for aftalen står altså de borgerlige partier Venstre, De Konservative samt Dansk Folkeparti.

I den forbindelse udsendte Dansk Folkeparti i går en pressemeddelelse med overskriften: ”Københavns kommune er usolidarisk.”

Men den aftale valgte Dansk Folkeparti med Carl Christian Ebbesen altså at stå udenfor. Hvorfor? Fordi, at det ville være mere solidarisk at have prioriteret skattelettelser til indbyggerne i København end at styrke indsatsen mod fattigdom i Hovedstaden.

Grundlæggende er budskabet fra gruppeformand for Dansk Folkeparti i Borgerrepræsentationen, Carl Christian Ebbesen, at overborgmester Frank Jensen snyder borgerne i København for skattelettelser – og samtidig presser mindre velstillede kommuner på økonomien.

Det er interessant af flere årsager. Særligt eftersom, at partierne bag budgetaftalen i høj grad har prioriteret at rette op på den sociale balance. Tiltagene er blandt andet: Mere end 170 millioner kroner direkte til det sociale område, tilskud til skolemad til skolebørn fra vanskeligt stillede familier samt mere end 100 millioner til en styrket beskæftigelsesindsats.

Det synes at være fornuftigt al den stund, at København eksempelvis er den kommune med relativt flest fattige (udgør 8,1 pct. af indbyggerne i kommunen), næstlaveste middellevetid i landet, højere ledighed end landsgennemsnittet samt større udfordringer med hjemløse, stofmisbrugere mv. end resten af landet.

Men den aftale valgte Dansk Folkeparti med Carl Christian Ebbesen altså at stå udenfor. Hvorfor? Fordi, at det ville være mere solidarisk at have prioriteret skattelettelser til indbyggerne i København end at styrke indsatsen mod fattigdom i Hovedstaden.


Kommentarer fra Facebook