Annonce

Fagbevægelsen bør takke HK for at gå forrest i Risgaard-forløbet

Vi kan takke HK - og HK’s ledelse - for at det ikke blev Lizette Risgaard, der holdt landets vigtigste 1. maj-tale
Foto: FH/Philip Davali
Lizette Risgaard, forhenværende formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
“Et ukønt forløb”.

Sådan har flere af fagbevægelsens topfolk betegnet forløbet omkring undersøgelsen af de sager, hvor yngre mænd har følt sig krænket af tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation(FH), Lizette Risgaard. Sager, som blev undersøgt af advokatfirmaet Kromann Reumert, og hvor hovedkonklusionerne blev fremlagt for offentligheden i torsdags.

Hovedkonklusionen er, at det i mindst tre tilfælde kan lægges til grund, at Lizette Risgaard har berørt tre yngre mænd på bagdelen, at berøringerne var uønskede, og at berøringerne havde seksuelle undertoner.

Allerede 30. april følte Lizette Risgaard sig presset til at gå af som formand - selv om det ellers blev besluttet på et møde i Fagbevægelsens Hovedorganisations forretningsudvalg 28. april, at Lizette Risgaard kunne fortsætte på formandsposten mens de påståede krænkelsessager blev undersøgt nærmere af advokatfirmaet.

Ledelsen i HK havde modtaget meldinger fra HK-medlemmer om endnu flere mulige krænkelser

Ganske kort efter beslutningen i FH’s forretningsudvalg blev HK’s hovedbestyrelse indkaldt. Ledelsen i HK havde modtaget meldinger fra HK-medlemmer om endnu flere mulige krænkelser fra Lizette Risgaards side end oplyst under forretningsudvalgsmødet i FH om morgenen.

Udgangen på HK-mødet blev, at HK trak sin støtte til Lizette Risgaard ved godt 14-tiden fredag den 28. april. Senere samme eftermiddag trak Teknisk Landsforbund også støtten til Lizette Risgaard. Om aftenen trak også Danmarks Lærerforening og Kost- og Ernæringsforbundet støtten til Lizette Risgaard.

Lørdag meddelte blandt andet Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Musikerforbund og Farmakonomforeningen, at de heller ikke længere kunne bakke op om Lizette Risgaard som fortsat formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Søndag formiddag den 30. april - dagen før 1. maj - kastede Lizette Risgaard håndklædet i ringen og trak sig som formand.

Det er dette forløb, som flere topfolk i fagbevægelsen, blandt andet FOA-formand, Mona Striib, og formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, undervejs i forløbet har betegnet som ukønt. En opfattelse, som den fungerende formand for FH, Morten Skov Christiansen, gentog under pressemødet torsdag aften.

HK fortjener tak

Men kunne forløbet egentlig have været anderledes?

HK modtog en række nye informationer i løbet af fredagen den 28. april - som ikke var på bordet under mødet i FH’s forretningsudvalg fredag morgen. HK’s formand Anja C. Larsen og HK’s øvrige ledelse gjorde det eneste rigtige: Indkaldte sin hovedbestyrelse og lod den tage stilling til, om man fortsat kunne have tillid til Lizette Risgaard.

HK’s hovedbestyrelse fortjener tak for at handle resolut. De øvrige forbund, der også trak støtten til Lizette Risgaard i den dramatiske weekend, skal også have tak.

Forbundenes resolutte og modige handling betyder, at fagbevægelsen undgik en total nedsmeltning

Forbundenes resolutte og modige handling betyder, at fagbevægelsen undgik en total nedsmeltning.

Forestil jer lige Lizette Risgaard som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation stå i Fælledparken 1. maj og tale om, at nu skal det være slut med dårligt arbejdsmiljø. Og at arbejdsgivere og ledere nu må forstå, at vi lever i 2023, og at seksuelle krænkelser skal være fortid.

Det havde været en katastrofe.

Forestil jer hvad pressen havde fået op under neglene om Lizette Risgaards adfærd gennem årene i perioden mellem 28. april til og med i torsdags. Omtalen - og mængden af den - ville have været fuldstændig ødelæggende for fagbevægelsen.

Så stor tak til de dele af fagbevægelsen, som gik forrest her.

Minder om forløbet i Frank Jensen-sagen

Forløbet minder til en vis grad om forløbet omkring daværende overborgmester i København Frank Jensen tilbage i 2020.

Jyllands-Posten kunne berette om stribevis af angivelige krænkelser begået af Frank Jensen mod yngre kvinder. En række af dem stod frem med navn. Flere af dem var unge DSU’ere.

Krænkelserne var begået i månederne og årene efter, at Frank Jensen med nød og næppe tilbage i 2011 overlevede en sag, hvor personale på Københavns Rådhus havde følt sig krænket af Frank Jensens adfærd under en fest på rådhuset.

På et aftenmøde 18. oktober 2020 bakkede de socialdemokratiske kredsformænd - på trods af beretningerne fra unge kvinder, der stod frem med navn, og fortalte om oplevelser, hvor de følte sig krænket af overborgmesteren - op om Frank Jensen som overborgmester.

En lettet Frank Jensen mødte frem for pressen og proklamerede, at han nu ville være “en del af løsningen” på problemer med seksuel krænkelse. Og at han i øvrigt glædede sig til at fortsætte i jobbet som overborgmester.

Ude i efterårskulden følte unge socialdemokrater, som Cecilie Sværke og Maria Gudme, der modigt var stået frem med deres oplevelser med Frank Jensen, sig godt og grundigt svigtede.

Mette Frederiksen melder sig på arenaen

Men næste morgen kom der ord fra formanden for Socialdemokratiet, statsminister Mette Frederiksen.

Hun understregede over for flere medier , at hun så med stor alvor på de anklager, der var rejst mod Frank Jensen. Og nok så opsigtsvækkende, at der ikke var truffet nogen konklusioner i sagen mod Frank Jensen.

Det er åbenlyst, at vi i Socialdemokratiet også har problemer

“Jeg ser med meget stor alvor på de anklager, der er rejst. Det er åbenlyst, at vi i Socialdemokratiet også har problemer. Det skal ændres nu,” sagde hun og fortsatte:

“Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor det ikke er i orden. Hverken i ord eller handling.”

Under en time efter lød det fra overborgmester Frank Jensens overborgmestersekretariat, at Frank Jensen indkaldte til pressemøde på en af græsplænerne ud mod havnen på Islands Brygge.

Få timer efter Mette Frederiksens de facto underkendelse af de socialdemokratiske kredsformænds opbakning til Frank Jensen kunne Frank Jensen så meddele pressen, at han trak sig som overborgmester, fordi han - efter at have sovet på det - godt kunne se, at han nok ikke ville få arbejdsro fra pressen til at passe sit arbejde som overborgmester.

Frank Jensen ville på pressemødet hverken af- eller bekræfte, om han havde været i kontakt med Mette Frederiksen inden pressemødet i det fri på Islands Brygge.

Det ville have været en katastrofe for Socialdemokratiet, hvis Frank Jensen var fortsat som overborgmester

Men en ting er sikkert. Det ville have været en katastrofe for Socialdemokratiet, hvis Frank Jensen var fortsat som overborgmester.

Så tak til Mette Frederiksen for at skære igennem Frank Jensens nonsens tilbage i 2020.

Og tak til Anja C. Jensen for gå forrest i Lizette Risgaard-forløbet i 2023.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tak for hvad ?
Bagklogskab !
Hvis denne artikel var skrevet 30. april ville jeg have haft lidt respekt.
MEN den er skrevet i august EFTER at rapporten er offentliggjort. En rapport der konkluderer, at der IKKE er foretaget noget kriminelt, men måske dårlig dømmekraft.
DET kunne man så have diskuteret konsekvensen af i forretningsudvalget.
Men en artikel skrevet i bagklogskabens lys, er intetsigende.

Jeg har altid forstået at journalisters fornemmeste opgave var at være helt neutrale i deres historier.
Denne historie klæder på ingen måde journaliststanden .
For mig ligner Piopio’s historie nærmest en hyldest til HK for at bryde de aftaler som blev indgået i FH og bestilt arbejde fra samme forbund.🌹

Om det er Lizette eller Frank er ligemeget. Nogen brød sig ikke om dem, og de skulle væk, ligegyldigt hvad. Vi kender det fra tredivernes tyskland og Putins Rusland

Man får næsten lyst til at spørge om artiklen er bestilt af HK, der er blevet velsignet med en ny formand efter Kim Simonsen, vel at mærke en formand der løber fra sine løfter, og svigter sine kollegaer i FHs forretningsudvalg. Tak for ingenting.

Spot on!

Denne kommentar er for farvet og ikke neutral

I fagbevægelsen som i politik har det altid været troværdigt at holde indgåede aftaler. Det magtede HK’s nyvalgte formand åbenbart ikke. Det er trist og utroværdigt.
Den juridisk rapport virker mere som et bestilt arbejde, der skal legalisere en urimelig behandling af lizette Risgård.
Hvis lizette’s adfærd var almen kendt i fagbevægelsen, hvordan kan så den politiske og administrativ ledelse i FH være fri for ansvar???
Og hvorfor kan en rapport fremlægges med kun et navngivet
offer?
I tidligere krænkelsessager på kvindelige ofre har troværdigheden været basere på at kvinder stod frem med navns nævnelse ?

HØRT!

Kære Jytte
Hvor har du dog ret
Lissi

Annonce