“Alle skal have ret til at få prøvet deres sag. Og det skal også gælde i sager om krænkelser,” skriver hun blandt andet i et opslag på sin private Facebook-profil.

Lizette Risgaard gik af som formand for FH 30. april 2023. Dagen før 1. maj.

Fredagen forinden besluttede FH’s forretningsudvalg, at Lizette Risgaard kunne fortsætte som formand, mens advokatfirmaet Kromann Reumert nærmere undersøgte, om der var hold i anklagerne fra dengang otte anonyme, yngre mænd, som havde fortalt Berlingske og Ekstra Bladet om hændelser, hvor de havde følt sig krænket af Lizette Risgaard.

i løbet af fredagen og lørdagen trak en række forbund, anført af HK, sin støtte

Men i løbet af fredagen og lørdagen trak en række forbund, anført af HK, sin støtte til Lizette Risgaard. Og søndag formiddag kastede Risgaard håndklædet i ringen og trak sig som formand.

Den 3. august fremlagde Kromann Reumert sin rapport, og den konkluderede at det i tre tilfælde kan lægges til grund, at Lizette Risgaard har berørt unge mænd på bagdelen og ryggen, at berøringerne var uønskede - og også at berøringerne havde seksuelle undertoner.

2. maj stod faglig sagsbehandler hos PMF Fyn, 28-årige, Jonas Larsen, frem i Netavisen Pio, og berettede om, at også han har oplevet at blive krænket af Lizette Risgaard.  

Lizette Risgaard indleder sit lange indlæg med at understrege, at hun beklager, hvis nogen har følt sig krænket af hendes adfærd:

“Jeg beklager, hvis nogen har følt sig krænket. Det har ikke været min intention. Alle der kender mig ved det.”

“Jeg derimod er stemplet og dømt, selv om jeg faktisk ikke er dømt.”

Lizette Risgaard mener, at hun er “stemplet og dømt” - selv om hun jo ikke er dømt ved nogen domstol.

Lizette Risgaard skriver:

“Når en domfældt har udstået sin straf, kan vedkommende gå ud og få et job, uden at have fået råbt sit navn ud i hele verden, være blevet kaldt alt muligt og ikke mindst dømt i pressen. Jeg derimod er stemplet og dømt, selv om jeg faktisk ikke er dømt.”

Og videre:

“I situationer om krænkende adfærd, chikane og lign. har den, der føler sig krænket, definitionsretten. Man mødes altså med en anklage, hvor anklagen i sig selv også er dommen. Med andre ord: Jeg føler mig krænket, ergo er du skyldig. Men det holder ikke, der er for mange eksempler på at det kan misbruges.”

Risgaard konkluderer:

“Jeg mener, at alle skal have ret til at få prøvet deres sag. Og det skal også gælde i sager om krænkelser. Og anonyme udsagn skal vi være meget varsomme med.”

Lizette Risgaard udfolder et eksempel med et muligt cykeltyveri:

“En dag er din cykel væk, og du har ikke det bedste forhold til naboen og derfor tænker du at det nok er ham. Du ringer til politiet, og siger du føler, at han har taget din cykel og de hiver ham i retten. Det vil aldrig, aldrig, aldrig ske! Selvfølgelig ikke. Fordi alle har ret til at få prøvet deres sag. Ja, bare ikke, når det gælder påståede krænkelser. Her er det nok bare at nogen råber krænkelse, og man er skyldig!”

Savner berigtigelse i Berlingske

Lizette Risgaard savner også, at de to medier, der offentliggjorde otte beretninger fra yngre mænd, der har følt sig krænket, skylder at berigtige visse ting i kølvandet på advokatrapporten fra Kromann Reumert:

Det har jeg ikke læst at Berlingske Tidende har berigtiget  

“I en almindelig retssal er der visse krav til at efterprøve påstande og beviser. Ikke i mit tilfælde. Lad mig give et konkret eksempel. En af de sager som Berlingske bragte på banen – og som advokaterne afviste som ikke overensstemmende med kendsgerningerne. Det har jeg ikke læst at Berlingske Tidende har berigtiget. Berlingske Tidende har efterfølgende ikke fundet anledning til at korrigere sig selv.”

Lizette Risgaard føjer til:

“Helt modsat en dom i en retssal, hvor beviserne efterprøves og hvor man kun dømmes for det, der er bevist. Jeg er i medierne hængt ud og dømt på de sager Berlingske Tidende og EB kørte frem med – også dem der faktuelt er forkerte. Og de står stadig uimodsagt i Berlingske Tidende og EB, som var de sande.”

“Hvad siger det om den 4. statsmagt, når man ikke retter egne fejl. Jeg er med på, at der ikke gælder en retsplejelov, men måske kunne man bare forlange almindelig anstændighed.”

Lizette Risgaard mener sig dømt, ikke af en dommer, men af en mediedomstol:

“Jeg er ikke dømt i en retssal. Men de facto er jeg dømt af en mediedomstol – ikke at forveksle med en folkedomstol.”

Stort pres på Blik- og Rør-formand

Fagbevægelsens Hovedorganisation vælger på en ekstraordinær kongres 7. september ny formand.

Indtil videre har kun en enkelt meldt sin kandidatur til posten, nemlig den fungerende formand for FH, Morten Skov Christiansen.

Stærke kræfter arbejder pt. på at overtale formanden for Blik og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, til at stille op mod Morten Skov Christiansen.

Henrik W. Petersen ville onsdag i sidste uge over for Netavisen Pio hverken af - eller bekræfte, om han er kandidat til formandsposten. Men han glædede sig over, at ‘gode kolleger’ ser ham som et godt bud på en ny formand for FH:  den opbakning han fornemmer:

"Jeg er da beæret over, at gode kolleger ser mig som et godt bud på et formands-emne. Derudover har jeg ikke yderligere at bemærke for nuværende."