Annonce

10 torsdagsnyheder, som du ikke bør gå glip af

Netavisen Pio har samlet de ti mest interessante nyheder, begivenheder og kommentarer fra dagens gang i dansk politik.
1. Dagens udspil. Regeringen har i dag fremlagt deres sociale 2020-mål, der skal fungere som pejlemærke for den socialpolitiske indsats i de kommende år. Ved fremlæggelsen udtalte statsminister Helle Thorning Schmidt: ”Nu tager vi et næste og temmelig markant skridt for at få alle med i vores samfund. I dag fremlægger vi nogle sociale 2020-mål. Det har vi ikke haft før, og jeg synes, det sender socialpolitikken ind i en ny tid”. Blandt målene er blandt andet, at mindst 50 procent af udsatte børn og unge som 25-årige har en ungdomsuddannelse og at antallet af hjemløse skal reduceres med 25 procent.

2. Dagens bedste resultat. Europaparlamentet har i dag vedtaget et europæisk banktilsyn under Den Europæiske Centralbank, ECB, der skal holde øje med økonomien i de største banker i medlemslandene. Forslaget er det første skridt i etableringen af en fælles bankunion. Europaparlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) udtaler til Politiken, at ”det er noget af det vigtigste, vi har gjort efter finanskrisen, og en af de allervigtigste ting, vi kan gøre for at forebygge, at vi kan ende i sådan en finanskrise igen. Det er åbenlyst for alle i dag, at banksektoren agerede meget uansvarligt i tiden op til finanskrisen, og de bærer en stor del af ansvaret for, at det gik, som det gik. Vi havde som politikere ikke styr på dem, og det får vi nu”. Redaktionen er helt enig. For en gangs skyld gør EU faktisk noget alvorligt og i stedet for den vanlige symptombehandling, retter EU nu kræfterne mod de egentlige årsager bag Finanskrisen.

3. Dagens kritik. Enhedslisten var - som forventeligt og helt efter bogen - ikke imponerede over regeringens udspil: ”Det er positivt, at regeringen er villige til at sætte mål for sig selv. Men mål uden midler er ikke andet end varm luft. Nu mangler vi, at regeringen rent faktisk sætter handling bag ordene og sætter tilstrækkeligt med penge af. Smukke intentioner og flotte ord om samarbejde i sig selv gør ingen forskel”, skriver Pernille Skipper (Ø). Redaktionen vil nødig lytte som Liberal Alliance, men når socialrådgiverne bruger 75 procent (jeps, du læste rigtigt, femoghalvfjerds procent!) af deres arbejdstid på dokumentation, registrering og andet papirarbejde, burde det være muligt at forbedre den sociale indsats betragteligt uden større milliardbeløb.

4. Dagens internationale læserbrev. Den russiske præsident Vladimir Putin har skrevet en ’direkte henvendelse til det amerikanske folk’ i New York Times, hvor han advarer mod en militær intervention: “Syria is not witnessing a battle for democracy, but an armed conflict between government and opposition in a multireligious country. There are few champions of democracy in Syria. But there are more than enough Qaeda fighters and extremists of all stripes battling the government. (..) Mercenaries from Arab countries fighting there, and hundreds of militants from Western countries and even Russia, are an issue of our deep concern. Might they not return to our countries with experience acquired in Syria? After all, after fighting in Libya, extremists moved on to Mali. This threatens us all”. I sit forsøg på at fremstille oprørerne som islamiske terrorister, glemmer Putin pudsigt nok at nævne de talrige overgreb, som det syriske  regime har begået mod civilbefolkningen.

5. Dagens beroligelse. I sommerperioden var der en heftig debat om, hvorvidt nye afgørelser fra EU-Domstolen ville undergrave det danske SU-system og koste statskassen dyrt i form af SU til udenlandske studerende. I dag har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fremlagt beregninger, der viser, at det ikke just er tilfældet: ”Til dem der sagde, at der her var tale om en bombe under det danske SU-system, kan vi nu sige, at der var ikke tale om nogen bombe efter nogen rimelige eller tænkelige definitioner. Vi bruger 20 milliarder på SU i det her land, og det her vil så have den marginale betydning på de 38 millioner kroner. Højest. Og det er endda meget forsigtigt skønnet”. Venstre er selvfølgelig stadig oprørt over den uhyrlige sum på 38 millioner! Beløbet svarer cirka til halvdelen af de penge, som Venstres politikere årligt modtager i landbrugsstøtte fra EU, hvor alene tidligere minister Henrik Høegh får fem millioner. Så måske de bare kan sætte de penge ind på statens konto i stedet?

6. Dagens bil. Den nyvalgte Pave Francis I appellerede for et par måneder siden til den katolske kirkes øvrige præster om, at de ikke burde benytte sig af dyre biler, men i stedet give pengene til de fattige. Nu praktiserer paven selv, som han prædiker, og har fået foræret en 29-år gammel hvid Renault 4 med godt 300.000 kørte kilometer på samvittigheden. Pave Francis har siden han blev valgt frabedt sig flere af de luksusgoder, som ellers følger med paveembedet, og bor eksempelvis ikke i Vatikanets grandiøse pavegemakker, men i et mindre gæstehus.

7. Dagens internationale debatindlæg. I anledning af oprettelsen af et europæisk banktilsyn er det værd at læse professor Barry Eichengreen debatindlæg i The Guardian om de uløste problemer med Europas banker: ”So long as European banks remain undercapitalised and overleveraged, a sustainable recovery supported by robust bank lending is unlikely. Nor has the debt overhang been removed. In the first quarter of this year, the eurozone's public-debt ratio actually rose, to 92.2% of GDP. Given policymakers' reluctance to contemplate write-downs, specifically of debt held by official lenders, governments have been forced to levy high taxes to service their obligations, in turn depressing investment. It would be better to give the European Stability Mechanism, the ECB, and other official holders of sovereign debt the haircuts that they deserve. Doing just enough to prevent the eurozone from collapsing is not the same as setting the stage for sustainable growth. Yes, Europe's economic performance has improved. But if policymakers fail to complete unfinished business, the prognosis will be bleak”.

8. Dagens rokade. Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, er trådt tilbage og har overladt hvervet til den 31-årige Stine Brix: ”Jeg genopstiller ikke til næste folketingsvalg, så det er naturligt, at jeg giver stafetten som gruppeformand videre. Så kan jeg også prioritere kommunalvalgkampen, hvor jeg er opstillet til byrådet i Aalborg”. Enhedslistens rotationsregler – der skal sikre mod levebrødspolitikere - betyder, at Per Clausen ikke kan genopstille til Folketinget, men reglerne forhindrer ham åbenbart ikke i at have et kommunalt hverv i mellemtiden.

9. Dagens sagsanlæg. Tv-stationen Al-Jazeera har hyret et britisk advokatfirma til at lægge pres på den egyptiske regering, som har et fleksibelt syn på pressefriheden. Blandt andet har den egyptiske regering udvist journalister fra landet, lukket tv-stationens kontorer i Cairo og forhindret tv-stationens satellitter i at sende til det egyptiske publikum. En talsmand for Al-Jazeera udtalte igår, at: “al-Jazeera cannot permit this situation to continue (..) Egypt seems determined to silence all independent journalism and reporting in the country, leaving only the voices of its own state-controlled media to be heard”. Dette demonstrerer endnu engang, at den muslimske verden faktisk ønsker basale frihedsrettigheder, og ikke – som nogen borgerlige meningsdannere ynder at postulere – har indkodet en modstand mod demokratiet i deres kulturelle DNA.

10. Dagens raseri. Morten Messerschmidt har skrevet et næsten frådende udfald mod EU-Kommissionens formand José Emanuel Barroso: ”Som i Sovjet lægges der ikke megen vægt på refleksioner over virkelighedens tildragelser. Barroso og resten af kommissariatet lever som altid livet i den hurtige bane, meget længere fremme end alle andre, allerede næsten fremme ved det næste projekt, som skal forvandle Europas Forarmede Stater til Europas Forenede Stater”. Er indlægget konstruktivt? Nej, men det er godt nok stærkt underholdende.


Flere artikler om emnet