”LO Hovedstaden indgår aftale med aktivister”. Sådan skrev jeg på Netavisen Pio i går efter at have læst artikler om og pressemeddelelser fra det famøse forhandlingsmøde, der i går fandt sted hos LO Hovedstaden. Journalister fra både Ugebrevet A4, Metroxpress og Modkraft overværede mødet, som angiveligt skulle være foregået i en fredelig tone, og alle havde de en opfattelse af, at det var en aftale, der var blevet indgået:

I går skrev jeg i A4, at LO Kbh havde lavet aftale med fløjtefolk. Senere sagde LO, det var forkert. Forvirret? Læs pic.twitter.com/zkjPAO69Nh

Tilmeld dig Pios nyhedsbrev

— Jakob K. Bjerregaard (@jakkobb) 30. april 2014

En aftale som blandt andet indebar, at LO Hovedstaden skulle melde ud i en pressemeddelelse, at organisationen forstår frustrationen hos aktivisterne, og at det politiske grundlag for 1. maj ikke er et udtryk for regeringens førte politik, men for fagbevægelsens ønsker til den førte politik. Til gengæld skulle aktivisterne blandt andet holde sig på afstand fra scenen.

Men så skete der et eller andet. For nej, nej, journalisterne havde da totalt misforstået, at det var en aftale, der var indgået, sagde LO Hovedstaden. Det var en fælles forståelse.

Okay.

Hvis det var en fælles forståelse, man søgte, à la vi forstår jeres lyst til at protestere, hvis I forstår vores lyst til at invitere Helle Thorning-Schmidt på talerstolen, hvorfor så overhovedet invitere til forhandlingsmøde? Nå nej, undskyld, forståelsesmøde, mener jeg.

Og endnu mere presserende er spørgsmålet: hvorfor overhovedet forsøge at opnå forståelse med en gruppe mennesker, som ikke forstår, at de er født og opvokset i et samfund, hvor vi har valgt at have repræsentativt demokrati, hvor retten til at ytre sig også hænger sammen med pligten til at lytte, og hvor sabotage er strafbart:

Straffelovens § 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Jo, der var ganske vist aldrig skrevet noget ned om brugen af fløjter i den der af… Øh… I det de nu blev enige om i går i LO Hovedstaden. Men man var dog nået til enighed om, at fløjteaktivisterne blandt andet skulle holde sig på afstand af scenen.

LO Hovedstadens efterfølgende nøleri og trækken i land har nu fået aktivisterne til at sige: glem alt om, at vi holder os på afstand. Vi stiller os lige foran scenen.

Flot.

Jeg tvivler nu på, at fløjteaktivisterne ikke ville have gjort det alligevel. Men hvis LO Hovedstaden havde holdt hovedet væk fra busken og i stedet stået ved, at det var en aftale og ikke en fælles forståelse, de havde indgået, så kunne de have brugt den aftale til at sige:

”Hov, hov, fløjteaktivister, vi overholdt vores del af aftalen, hvorfor overholder I ikke jeres?”

Med den aftale i hånden havde LO Hovedstaden haft et trumfkort på hånden, som de kunne have brugt til at vise, at fløjteaktivisterne er en flok udemokratiske sabotører. I stedet står LO Hovedstaden med en fælles forståelse, som ikke giver forståelse. Hos nogen.