Sofie Maria Brand fra Familiepolitisk Netværk efterlyser bl.a. en familiepolitik, som ikke kun omhandler daginstitutioner og deres åbningstider, men også om forældrenes mulighed for at kunne balancere mellem arbejde og familie.

Ifølge Venstre må familierne altså ”gøre op med sig selv, om det er familien eller jobbet, der er det vigtigste”. Danmarks liberale parti mener dybt seriøst, at familierne ”må tage sig sammen”. Ja, det var det præcise ordvalg. Ordføreren negligerer fuldstændigt de problemer og udfordringer i hverdagen, som børnefamilierne oplever.

”Det er tværtimod nødvendigt at skabe bedre mulighed for at arbejde mindre for begge forældre, uanset branche. (…) Det er dårlig samfundsindretning og manglende anerkendelse af den kæmpestore omsorgsopgave, det er at have børn. Det er helt urealistisk, at mødre og fædre skal komme tilbage fra barsel og fortsætte arbejdslivet, som om intet er ændret,” sagde hun til Politiken.

Socialdemokraterne og Venstre bliver i artiklen spurgt til politikernes ansvar og interesse for problematikken. Venstres børne- og familieordfører Tina Nedergaard svarer spidst:

”I familien må man træffe en beslutning om, hvad familien kan bære. Nogle familier fungerer godt, selv om begge forældre har karrierejob, andre kan ikke klare det. Og så må man gøre op med sig selv, om det er familien eller jobbet, der er det vigtigste. Jeg tror ikke på, at det retter op på grundlæggende problemer i en stresset børnefamilie, hvis forældrene får mulighed for at blive en ekstra dag hjemme med et sygt barn eller hente en halv time senere i daginstitutionen. De må tage sig sammen og leve op til det kæmpestore ansvar, det er at have børn. Så må folk lade være med at have både en Audi og en Volvo i indkørslen, eller de må flytte ud af byen til en billigere bolig, så de ikke behøver at tjene nær så mange penge”.

I stedet for at tage problemerne op og overveje, om vi fx kunne indrette arbejdsmarkedet lidt mere fleksibelt for børnefamilierne, så ... bliver de pressede børnefamilier spist af med en vrissen opsang og en løftet pegefinger fra Venstre.

Kun en vrissen opsang til overs for børnefamilierne
Ifølge Venstre må familierne altså ”gøre op med sig selv, om det er familien eller jobbet, der er det vigtigste”. Danmarks liberale parti mener dybt seriøst, at familierne ”må tage sig sammen”. Ja, det var det præcise ordvalg. Ordføreren negligerer fuldstændigt de problemer og udfordringer i hverdagen, som børnefamilierne oplever. Og hun reducerer problematikken til at kunne blive løst ved, at familierne ikke skal have to biler eller ved at flytte til en billigere bolig uden for byen.

I stedet for at tage problemerne op og overveje, om vi fx kunne indrette arbejdsmarkedet lidt mere fleksibelt for børnefamilierne, så man havde en lavere ugentlig arbejdstid, mens man har små børn, men så arbejdede mere, når børnene var store, bliver de pressede børnefamilier spist af med en vrissen opsang og en løftet pegefinger fra Venstre. De skal bare tage sig sammen og vælge mellem familie eller karriere, lyder det.

Det burde være i vores alles interesse, at børnefamilierne finder balancen. Det vil være godt for børnene at have en tryg opvækst med tilstedeværende og ikke stressede forældre, og det vil være godt for samfundsøkonomien og erhvervslivet at familierne ikke skal tvinges til at lave en ”enten-eller”, når det gælder forholdet mellem familie og karriere, men at familierne får en reel chance for at vælge ”både-og”.