Anmeldelse: Tre år, ni måneder og tre dages pinsel

Henrik Qvortups historie om Thorning-regeringen er en lang række af intriger, bagtalelse og personlige hævntog.
Politisk kommentator Henrik Qvortrups bog om Helle Thorning-Schmidts regeringstid fra valgaftenen i Vega til nederlaget på Christiansborg præcis tre år, ni måneder og tre dage senere, er en hård omgang at komme igennem.

Bogen tager læseren med på den lange rutsjetur, der starter oppe i Det Sorte Tårn og så ellers bare går nedad med Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse, kampene om betalingsringen, balladen om DONG-salg, den droppede fædrebarsel, løftebrudsdiskussionen, SF’s exit fra regeringen og resten af den perlerække af møgsager, som Thorning-regeringen måtte igennem.

Det, der dog kan gøre bogen lidt triviel at læse er, at hovedparten af handlingen er mødereferater og forskellige udlægninger af, hvad der skete på de her forskellige møder. Det bliver til en hel del ”så sagde han det og så sagde hun det og imens tænkte Thor Möger noget helt tredje”.

Hvorfor er alle idioter?
Lad det være sagt helt kort. Denne bog er ikke nogen reklamesølje for politik som en ædel beskæftigelse for idealistiske mennesker med noget på hjertet og fromme ambitioner om at præge samfundet i deres retning.

Dertil af alle borgens medvirkende simpelthen for ondskabsfulde og nederdrægtige. Når de ikke har travlt med at give hinanden øgenavne, lække historier til pressen eller dolke hinanden i ryggen, så er de travlt optagede af at lægge karriereplaner for dem selv, når det ventede valgnederlag indtræffer. Det er ikke kønt.

Det hjælper heller ikke på historien, at der ikke i løbet af de fire år er nogen som er hverken glade eller tilfredse, med mindre de altså lige har fået lov til at sparke en rival over benet. Den der kommer tættest på at være bogens ”good guy” er tidligere skatteminister Thor Möger. Hvis bare SF havde lyttet lidt mere til ham, så havde det hele nok set anderledes - og bedre - ud for SF, får man på fornemmelsen.

De eneste virkelige helte i bogen er de hårdtarbejdende journalister, oftest fra medier som forfatteren selv har været tilknyttet til i perioden, som gennem deres hårde arbejde med at tale med kilder, afdækker begivenhederne.

Hvorfor gik det galt?
Bogen giver rigtig mange gode forklaringer på, hvorfor Thorning-regeringen aldrig rigtig blev nogen succes. Den manglende forventningsafstemning mellem SF og Socialdemokraternes vælgerkorps, uenigheden mellem de tre regeringspartier var for stor, løftebrudsdiskussionen der alt for sent blev taget alvorligt, Margrethe Vestagers ego, Villy Søvndals mentale fravær, derefter hans afløsers manglende evner og Thornings fraværende ledelsesstil bare for at nævne de mest oplagte.

Hvis man er mere end almindelig interesseret i politik, så er der ikke så mange nye ting eller episoder, som ikke allerede har været behandlet i medierne før, også mere dybdegående end i denne bog, men det er nok de færreste, der har fået alle detaljerne med, så det er meget interessant at have det hele samlet. Det havde dog klædt bogen, hvis nogle af aktørerne åbent havde haft mulighed for at reflektere over deres gerninger og ikke som nu, hvor det hele foregår anonymt og man skal sidde og gætte på, hvis udlægning af sandheden læseren bliver præsenteret for.

På Saxo.com kan man læse, at bogen ”er en fascinerende og underholdende beretning om de mange magtkampe, intriger, sejre og nederlag bag facaden”. Det synes jeg måske er at oversælge den en lille smule, både fordi der ikke rigtig er nogen vindere og historien og karakterne i den er som sådan heller ikke særlig underholdende. Mest bare lidt tragisk.

Henrik Qvortrup: "Tre år, ni måneder, tre dage", People’s Press. Er udkommet.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook