Annonce

Princip-Dan i arbejdstøjet: Hvad skal S med et nyt principprogram?

Med store programmer som Gimle, Fremtidens Danmark og Gang i 90’erne i bagagen, så er tiden kommet til et nyt socialdemokratisk principprogram. Pio har spurgt Dan Jørgensen, som partiet har sat i spidsen for processen, hvad behovet er for et nyt principprogram?
For et par år siden blev Ed Miliband sat i spidsen for at lave nyt principprogram for britiske Labour. Selvom opgaven med de danske og britiske principper ikke er helt sammenlignelige, så klarede den yngste Miliband-bror processen så flot, at det banede vejen for at senere besætte posten som partiformand.

Om den tilsvarende øvelse bliver helt så karrierefremmende for Dan Jørgensen, kan kun tiden vil vise. Men Netavisen Pio har sat den fremtrædende socialdemokratiske MF’er stævne for at få indblik i hans forventninger til det arbejde, som løber af stablen over det næste halvandet år frem til S-kongressen i 2017.

Det her er ikke proces, der kommer til at føre til nogen kioskbaskere eller nye socialdemokratiske revolutioner. Vi skal have troværdighed og forudsigelighed.

Det er en travl Dan Jørgensen, der tager imod på Christiansborg-kontoret midt i mellem asylforhandlinger, en overstået tur til Washington og et COP21, som for første gang i årevis kun blev iagttaget fra distancen. Men for en mand, der har været vant til at sidde for bordenden og bestemme, så handler opgaven om principprogrammet øjensynligt om alt andet end at bestemme. Det er både ydmyg og optimistisk Dan Jørgensen (DJ), der beskriver sin forestående rolle som facilitator og sekretær for principprogramudvalget.

Pio: Hvorfor skal man i Socialdemokratiet bruge så meget tid og energi på at lave et nyt principprogram – er det ikke noget, der hører fortiden til?

DJ: Netop i en tid, hvor politik går stærkt og der bliver truffet mange så store beslutninger, så giver det rigtig god mening at reflektere over, hvad der er styrende for et politiske parti. Hvad det er for nogle grundlæggende værdier og principper, som skal være udgangspunktet for alt den politik vi laver.

Det her er ikke en øvelse i at ændre vores grundværdier. Værdierne er jo de samme. Det her er en øvelser der handler om to ting. Dels at få sat ord på, hvordan man beskriver de værdier, som vi står for i 2016-2017-sprog. Og dels at få appliceret (anvendt, red.) værdierne på en ny virkelighed.

Jeg har allerede mange gange i denne proces citeret Erling Olsen, der lavede et lille fint skriv, Den røde tråd (Den røde tråd: 1871-1996, red.), som stiller tre spørgsmål til os selv som socialdemokrater: ’Hvad står vi for, hvad står vi i og hvad gør vi nu’. Så det bliver de samme værdier som altid, men vi bliver nødt til at se på hvad vi står overfor i dag, fordi meget har ændret sig siden 2004, hvor vi lavede det seneste program

Vi har altid været et internationalt orienteret parti
Frem for alt, så er det de globale udfordringer og internationale løsninger, som vejer tungt i Dan Jørgensens tale om det nye principprogram. Nu skal S-principperne for alvor ’go global’.

Pio: Hvad er det så, at vi står overfor nu – hvilke udfordringer skal principprogrammet adressere?

Det her er proces der favner hele partiet, så jeg skal ikke forud-diskontere resultatet af den analyse, som vi skal have lavet. Det bliver nede fra og op. Så det er partiet og partimedlemmer, der skal løse den opgave. Men jeg peger så på et par åbenlyse ting, som har ændret sig. Enhver der åbner sin avis i de her måneder vil selvfølge vide at flygtningeproblematikken og det faktum, at folk bevæger sig rundt i verden er selvfølgelig noget, som man må forholde sig til.

Det skal være Danmarks største politiske samtale. Det er dybfølt ment at vi skal bruge processen til at få en ny samtale i vores parti, som vil gøre det mere attraktivt at være medlem af partiet.

Og jeg tror også, at det er åbenlyst at mange de udfordringer, som vi gerne vil løse - det være sig klima eller regulering af markedskræfterne - er noget som vi skal gøre i samarbejde med andre lande. Men samtidig viste EU-afstemningen (om retsforbeholdet 3. december 2015, red.), at der er en stor skepsis mod at uddelegere suverænitet. Så det er ikke bare at udfordringerne er grænseoverskridende – det er også hvordan vi løser dem.

Nu er jeg jo i gang med at læse alle programmer helt tilbage fra Gimleprogrammet. Og det kan jeg jo se, at vi altid har været et internationalt orienteret parti og at det altid har handlet om internationale løsninger.

Men det er også klart, at det altid har været en af de største udfordringer for os. Her er EU jo et godt eksempel. Vores parti er gået fra et være et om ikke EU modstanderparti, så hvert i fald skeptikerparti med mange kritikere til at være pro EU. Det er jo et af de mange områder, hvor vi har flyttet os.

Vores argument mod uligheden står stærkere end nogensinde
Ikke overraskende bliver uligheden, som en ”Socialdemokratiet Classic” også trukket ind i debatten om det nye principprogram. Her forudser Dan Jørgensen, at uenighederne om problemerne med den stigende ulighed bliver lagt i graven.

Pio: Du taler utroligt meget om EU og det internationale, men hvad kommer ellers til at fylde i principprogrammet?

Jeg vil også gerne fremhæve ulighed som en af de udfordringer, vi altid gerne vil løse som parti. Selvom vi ikke længere er et klassesamfund, så er vi nødt til at have fokus på, hvad det er for nogle uligheder, vi gerne vil bekæmpe nationalt og internationalt.

Jeg mener egentligt, at vores argumenter står stærkere end nogensinde før. Fordi vi har fået empirisk evidens for at lighed ikke kun er et solidarisk princip, men også rent økonomisk skaber den samfundsmodel, der bedst kan øge den samlede kage. Det ikke mig der bestemmer, hvad der skal stå. Men tror og håber på, at det er noget af det, der kommer til at fylde.

Pio: Så diskussionen, som også tidligere har huseret i Socialdemokratiet, om uligheden godt kan stige uden at det er et problem, bliver altså lagt i graven?

Ja, det er netop noget af det, som jeg fornemmer. Man skal igen passe på med at konkludere, men jeg mærker helt klart at ligheds- og ulighedsdiskussionen er noget af det, der fylder rigtig meget i vores parti. Det er noget af det, som partimedlemmer virkelig går op i.

Der kommer ingen kioskbaskere!
Der er meget forventningsafstemning over fortællingen om det kommende principprogram. Man skal ikke forvente, at Dan Jørgensen selv vil sætte sig på processen, ligesom man heller ikke skal regne med se diskussionen folde sig ud på forsiden af BT.

Jeg ser ikke opgaven med principprogrammet som en opgave, der handler om at transformere vores parti. Det nok tværtimod at konsolideres vores parti.

Pio: Hvilke dagsordener forventer du at komme til at sætte?

Det her er ikke proces, der kommer til at føre til nogen kioskbaskere eller nye socialdemokratiske revolutioner. Vi skal have troværdighed og forudsigelighed. Man skal vide hvor man har Socialdemokratiet. Hvis vi står soleklart med vores værdier, så er det vi det parti, som langt de fleste danskerne ønsker.

Jeg ser ikke opgaven med principprogrammet som en opgave, der handler om at transformere vores parti. Det nok tværtimod at konsolideres vores parti. Og det gode ved den her proces er at man i modsætning til de almindelige trakasserier på Christiansborg altid forholder sig udspil fra de andre og kritisere det. Det her er en af de få gange. Hvor vi kan diskutere helt rent hvad vi mener som Socialdemokrater. Det handler ikke om hvad de andre gør og udgør derfor en vigtig mulighed for at kommunikere rent ud hvad vi selv står for.

Det her er en af de få gange. Hvor vi kan diskutere helt rent hvad vi mener som Socialdemokrater. Det handler ikke om hvad de andre gør og udgør derfor en vigtig mulighed for at kommunikere rent ud hvad vi selv står for.

Principprogrammet skal afspejle vores politik af i dag og af i morgen. Det der med at skrive principprogrammer er jo ikke noget, som man gør hver eneste dag, hvorfor det gerne skal kunne bruges 10-20 år ud i fremtiden. Det giver selvfølgelig en udfordring. Det skal være så konkret, at det ikke bare er ligegyldige ord på det et stykke papir, men heller ikke så konkret, at det er ligegyldigt allerede om et par måneder.

Principprogrammet skal lokke flere medlemmer ind i klubben
Ifølge Dan Jørgensen handler arbejdet på principprogrammet både om klassiske partiforeningsmøder udnyttelse af de sociale medier til at skabe en nye dialog, hvor både Hr og Fru Jensen kan være med. Den mere ambitiøse målsætning handler om skaffe flere S-medlemmer.

Pio: Hvis du skulle give en kort opsummering - hvad er så dit mål for principprogrammet 2017?

Jeg vil betragte min rolle som facilitator og sekretær. Det er klart at jeg vil smide mine egne holdninger og visioner på banen, når jeg er ude i landet. Men jeg vil gøre meget for ikke at komme til at styre processen. Også utilsigtet. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at diskussionen starter helt åbent.

Det skal være Danmarks største politiske samtale. Det er dybfølt ment at vi skal bruge processen til at få en ny samtale i vores parti, som vil gøre det mere attraktivt at være medlem af partiet. Jeg tror på, at det bliver en politisk tekst, som en meget stor del af den danske befolkning kan se sig selv i.

Jeg ville jo ønske, at den kunne husstandsomdeles. Det er jo en mulighed for os til at tiltrække mennesker til at blive enten medlemmer eller stemme på os

Jeg ville jo ønske, at den kunne husstandsomdeles. Det er jo en mulighed for os til at tiltrække mennesker til at blive enten medlemmer eller stemme på os. Så kan vi også vise over for hele Danmark, at vi i modsætning til de andre pseudosocialdemokrater er de ægte socialdemokrater. Når vi lever i en socialdemokratisk velfærdsmodel, så det selvfølgelig socialdemokrater, der bedst til at varetag den.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet