Når Lundby Hansen mener, at der er et øget råderum i perioden 2021-2025, så skyldes det, at der er lagt en teknisk fremskrivning af det offentlige forbrug på 1,2 procent om året ind i Finansministeriets prognoser. Ved at sænke den procentsats kan man frigøre penge og dermed skabe et større økonomisk råderum, som kan bruges til skattelettelser, lyder argumentationen fra Cepos.

Ifølge Cepos vil det skabe et samlet råderum til skattelettelser være på 23 milliarder kroner, hvis de offentlige udgifter sættes til 0,6 procent – sådan som det ifølge Børsen var under Helle Thorning-Schmidt. ”For 23 mia. kr. kan topskatten og registreringsafgiften afvikles. Samtidig kan aktionærskatten sænkes fra 42 til 30 pct., mens selskabsskatten kan sænkes med 3 procentpoint", siger Mads Lundby Hansen til Børsen.

Nu er det selvfølgelig en politisk beslutning, hvorvidt der skal skæres i den offentlige sektor for at finde penge til at sænke skatten. Men selv på baggrund af Lundby Hansens egne præmisser er der to væsentlige udfordringer, som gør, at regnestykket ikke helt hænger sammen.

Ældre og ejendomsværdiskat æder råderum
For det første sker der de kommende år en voldsom stigning i demografiske udgiftstræk. Det er den procentsats, som det offentlige forbrug skal vokse for at holde trit med de stigende antal af ældre, uden at det fører til dårligere behandling for den enkelte. Under Thorning var de demografiske udgiftstræk på cirka 0,3 procent om året. Men efter 2020 vil det stige til 0,6 procent om året.

Dermed skal de offentlige udgifter 2021-2025 altså ikke være på 0,6 procent om året, men på 0,9 procent, for at være lige så høje som under Thorning. Dermed kommer det offentlige forbrug til at lægge beslag på ikke 23 milliarder, men 34,5 milliarder kroner ud af råderummets 46 milliarder kroner. Tilbage er altså 11,5 milliarder kroner.

For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at Venstre sammen med et bredt flertal i Folketinget har lovet, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten skal forsætte også efter 2020. I de nuværende prognoser er det kun regnet ind, at fastfrysningen skal fortsætte til 2020. En forlængelse til 2025 vil ifølge tidligere beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet koste omkring fem milliarder kroner, som altså også skal tages ud af råderummet.

Tilbage er altså godt seks milliarder kroner. De penge rækker hverken til at afskaffe topskat eller registreringsafgift. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der her ikke er taget højde for stigende udgifter til asylansøgere, som sagtens kan vise sig at række ind i 2020’erne.

Uanset hvordan man stiller regnestykket op, så er bundlinjen, at der er et meget lille råderum til skattelettelser, hvis der fortsat skal være vækst i det offentlige forbrug.