Nu kan kun manden med leen redde Trump

Både demokrater og republikanere i Repræsentanternes Hus har stemt for at fjerne præsident Trump. Afgørelsen ligger nu i hænderne på én mand
Foto: Flickr/Official White House Photo by Sheelah Craighead
Donald Trump og Mitch McConnell i Det Hvide Hus, 2019
Det er op til det amerikanske senat at beslutte, om præsident Donald Trump må gå af, få dage - eller måske timer - før han alligevel skulle forlade posten.

Det står klart efter, at Repræsentanternes Hus onsdag aften efter en maratondebat besluttede at bringe Donald Trump for en rigsret, for at have opildnet en menneskemængde til at storme den amerikanske kongres og bremse optællingen af valgmandskollegiets stemmer,

Det skete med stemmerne 232 for og 197 imod.

En gruppe på 10 republikanere valgte at stemme sammen med Demokraterne for at fjerne Trump. Fire republikanere undlod at stemme. Der var fuld opbakning til beslutningen hos Demokraterne: 222 medlemmer stemte for, 0 imod.

"Vi mener, at den amerikanske præsident udgør en klar fare for republikken," sagde det demokratiske kongresmedlem Jaime Raskin, som var udpeget af Demokraterne til at lede forslaget.

Beslutningsforslaget i dets fulde længde kan læses her (på engelsk).

Den politiske proces har virket

Selv om det var begivenhederne den 6. januar, der var grunden til at kongressen vedtog rigsretten, så var det tydeligt at høre i debatten, at det for mange Demokrater var en afstemning om hele Trumps præsidentskab og person.

Republikanerne som talte imod forslaget, havde forskellige indsigelser mod det.

Nogle mente, at forslaget blev hastet igennem. Andre udfordrede præmissen om, at Donald Trump havde opfordret til optøjerne. Mens en tredje gruppe mente, at der var voldelige handlinger på begge sider, og at det ville optrappe polariseringen af landet, hvis man stemte for at fjerne Donald Trump.

Næste onsdag vil den valgte præsident Biden blive taget i ed

Kongresmedlem Tom Cole, den øverste republikaner i det der svarer til Folketingets udvalg for forretningsorden, bemærkede, at den politiske proces - trods begivenhederne i sidste uge - jo har fungeret.

"Præsident Trump har indrømmet at han tabte valget i 2020 ... og næste onsdag vil den valgte præsident Biden blive taget i ed," lød det fra Tom Cole.

Mest opsigtsvækkende stemte den republikanske gruppeformand, den højest placerede kvinde i det republikanske parti, Liz Cheney fra Wyoming, for Rigsretten.

Det var ventet, at en håndfuld republikanere ville stemme for fjernelsen af Donald Trump. Men efter afstemningen stod det klart, at 10 medlemmer havde valgt at stemme for det.

Liz Cheneys soloudmelding blev ikke modtaget med udelt begejstring i hendes eget parti, hvor flere fremtrædende medlemmer, alle die-hard Trump-tilhængere som blandt andet kongresmedlem Jim Jordan.

Jordan, der er Republikanernes ledende medlem i retsudvalget, krævede at den republikanske gruppe finder en ny formand hurtigst muligt.

Afgøres af republikanerne i senatet

Beslutningen om at fjerne Trunmp, er nu sendt videre til Senatets 100 medlemmer.

Det kræver to tredjedeles flertal, og da Demokraterne kun sidder på 50 pladser, så skal der, som minimum, 17 republikanere til for at fjerne Donald Trump. Enkelte har allerede meldt ud, at de støtter at fjerne præsidenten.

Derfor er alle øjne nu også rettet mod Republikanerne og Senatets leder Mitch McConnell. Politikeren, der kalder sig selv The Grim Reaper eller "manden med leen", sidder med afgørelsen.

Kilder fortæller tirsdag aften til New York Times, at Mitch McConnell mener, at Donald Trumps handlinger den 6. december er "impeachable". Men det betyder ikke, at Mitch McConnell nødvendigvis mener, at det så også skal udløse en fyreseddel til præsidenten.

En magtpolitiker hvis vilje til at bruge magten til egen fordel vil få selv Machiavelli til at rødme

Kilderne fortæller, at Mitch McConnell er træt af Donald Trump og mener, at præsidenten er skadelige for partiet - og at det er på tide at komme videre.

Mitch McConnell, en magtpolitiker hvis vilje til at bruge magten til egen fordel vil få selv Machiavelli til at rødme, har i denne sag mange hensyn at tage, udover det rent principielle.

"Jeg har ikke taget endelig stilling," lød det fra Mitch McConnell selv, kort før at kongressen stemte rigsretten igennem.

Der er et hensyn til en populær skikkelse, der lige har skaffet deres fælles parti 74 millioner stemmer. Et hensyn til sammenholdet i et parti, som også skal eksistere efter Donald Trump, som er splittet mellem Trump-støtter og modstandere. Og ikke mindst hensynet til en lang række af partiets donorer i erhvervslivet, som mener Donald Trump er gået over stregen.

Selv om præsidenten ikke bliver fjernet fra sin post, så har han alligevel sat en slags milepæl i historiebøgerne. Donald Trump er nemlig den første præsident, der to gange har fået en impeachment-sag sendt i Senatet. Tilmed i bare én præsidentperiode.

Biden frygter Trump-sag vil skygge

Den kommende præsident, Joe Biden, har ikke lagt skjul på, hvad han mener om Donald Trumps handlinger op til stormen på Kongressen. Men Joe Biden har ikke taget stilling for - eller imod - en rigsret.

I Biden-lejren vil man dels ikke virke hævngerrige og mere splittende, end godt er. Og dels er der en bekymring for, at en Trump-sag vil skygge for Joe Bidens dagsorden.

CNN fortæller, at Joe Biden mandag var i kontakt med Mitch McConnell for at diskutere både Rigsretten samt en tidsplan for godkendelse af den kommende præsidents nominerede til ministerposter og corona-hjælpepakker. Mitch McConnell skulle have tilkendegivet, at han mener, at det er muligt at gøre alle tre ting samtidig - uden dog at lægge sig fast på, hvad han mente om at gøre det.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Når Trump dør ryger han lige ned til Fanden, så fare Fanden op til Gud og søger politisk asyl.

Trump bad sine støtter om at demonstrere "fredeligt og patriotisk". Hvordan det kan blive til en opfordring til vold, ved kun Nancy Pelosi. Man anklager også Trump for at sprede løgne om at valget blev stjålet, men i ingen af svingstaterne har man vist vilje til at foretage en ordentlig revision af valghandlingerne. Det kunne ellers have lagt låg på vreden hos Trumps tilhængere - såfremt altså at valget var gået ordentligt til.

Man må være både blind, døv og naiv, hvis man ikke kan se , høre, opleve Trumps løgne. Nogle ord som er sagt, undsiger han fem minutter efter. Jeg opfatter Ino som en malplaceret joke

Jeg er udmærket klar over at Trump jævnligt lyver, men hvis du hørte eller læste hele hans tale, er det svært, meget svært, at finde opfordringer til vold i hans tale. I Demokraternes øjne er al tale om valgsvindel en opfordring til vold, men hvad har Demokraterne gjort for at dokumentere at der ikke var valgsvindel? De har bare benægtet det, og deres bagmænd i FaceBook og Twitter har travlt med at deaktivere anderledes tænkende og fjerne alle hentydninger om valgsvindel.

ino, er du "tonedøv" når det gælder Trump? ham og hans advokater har anlagt 60 sager for domstolene, incl. højesteret, hvor de har anklaget Demokraterne for valgsvindel, alle sager er afvist fordi Trump endnu ikke har kunnet fremlægge beviser for at der har været valgsvindel, han har derfor krævet at alle brevstemmer blev erklæret for ugyldige da der blandt dem var især mange stemmer på Demokraterne.
I hans tale forud for godkendelserne af valgmænd, opfordrede han sine tilhængere om at gå til kongressen og "kæmpe" for deres valg og for et opgør med den valgsvindel han påstår har fundet sted og som er årsag til at han tabte valget. Der var 80 millioner som stemte på Biden mod de 74 millioner som stemte på Trump det må vel betyde at han har tabt valget. Man skal være meget forblændet af Trump og hans løgnehistorier for vedblivende at bakke op om hans psykopatiske tilbøjeligheder og fornægtelse af virkeligheden. Håber at verden bliver et bedre sted at leve i når Trump æra er forbi i det hvide hus. Kun hans venner i Nordkorea og Saudi Arabien vil savne ham.

Hvis man analyserer Trumps tale, ord for ord, sætning for sætning så er det en opfordring til vold og oprør med henblik på Capitol. Han har i sin tid som præsident ødelagt så meget på international t plan, at det ikke kan tilgives nogensinde. Når højeste ret med hans egne dommere også går i mod, så er valget fsir og Viden har vundet. Trump er en skamplet på embedet

Fair og Biden

Ja, jeg er tonedøv. Højesteret har ikke behandlet nogen sag, de har afvist at behandle en sag. De øvrige domstole har i vidt omfang medvirket til at ændre valglovene forud for valget, imod USA's forfatning, men "af hensyn til Corona-situationen". Da der blev anlagt sager før valget, var svarene: "Der er jo ikke sket nogen skade endnu", så sagerne blev aflyst før valget, og så aflyser man selvfølgelig også sager efter valget. Tag et kig på stemmeoptællingerne i et par af svingstaterne, og så vil du opdage at Trump stille og roligt trak fra Biden i løbet af aftenen de 3. november, hvorefter Trump udnævnte sig selv som vinder, men efter midnat skete der mirakler: Pludselig fik Biden 90-95% af stemmerne i en enkelt opdatering, og derefter lå deres stemmer side om side, og Biden endte sjovt nok med lige at få flest stemmer. Det lugter langt væk af fup, og efterfølgende regressionsanalyser viser da også at Biden fik 5-6% flere stemmer i de optællingssteder hvor optællingsmaskinerne kom fra Dominion (5%) eller Hart (6%). Der er flere statistiske anomalier ved valget; de er ikke beviser for svindel, men kan bruges som indikatorer på svindel. Hvem har ikke villet gennemføre en revision af bare et enkelt valgsted? Demokraterne! Lugter det? Ja, så jeg er tonedøv.

ino, Højesteret behandlede sagen, men da Trump ikke kunne løfte bevisbyrden om at der var begået valgsvindel, blev sagen afvist det til trods for at de 6 af 9 dommere er indsat af republikanske præsidenter heraf de 3 af Trump.
At stemmeoptællingen i nogen af svingstaterne med republikanske guvernører først viste flertal til Trump, skyldes alene at man først optalte de på valgdagen afgivne stemmer og derefter optalte brevstemmer, hvor der var flest Demokrater som havde afgivet brevstemmer p.g.a. Corona-krisen som de tog mere alvorlig end Trump og hans tilhængere, som mente det bare var en type influenza som man ikke skulle være så bange for. Det ser man nu resultatet af hvor der nu er konstateret over 380 tusinde døde af den "ufarlige" virus.
Hvis du fortsat mener der er begået valgsvindel ved præsidentvalget bedes du fremlægge beviser som retfærdiggør dine beskyldninger, ellers må du betragtes som "løgnagtig" i samme omfang som dit idol, TRUMP.

Siger du at domstolene har taget fejl eller ...?

Du siger "det lugter langt væk af fup" ... men så ER det vel ikke fup? Statistiske anomalier ... det er vel sådan nogle der forekommer, ik?

"Hvem har ikke villet gennemføre en revision bare et enkelt valgsted" ... har der ikke været omtællinger? ... og hvad med de delstater der har republikansk guvernør ....

Det lyder altså mærkeligt det du skriver ...

En omtælling er ikke en revision.
Og en lille korrektion: Jeg skrev "Biden fik 5-6% flere stemmer", der skulle stå "Biden fik 5-6% flere stemmer end statistisk forventet".
Og så afventer jeg i øvrigt historiens dom. Jag kan tage fejl, det kan andre åbenbart ikke.

Revision?
Statistisk forventet ... og?
Dømmer historien???

Er det blevet mere klart det du siger?

Man må være både blind, døv og naiv, hvis man ikke kan se , høre, opleve Trumps løgne. Nogle ord som er sagt, undsiger han fem minutter efter. Jeg opfatter Ino som en malplaceret joke

Er det ikke bare helt almindelig tågesnak? Det behøver man da ikke være blind, døv eller naiv for ;-)

Det sikreste valg i historien.

Svar til ino
Du har ikke fulgt med på de små videoklip der somme tider er på BT og EB. Der stod han og sagde:
Vi går ned til Pensylvania Ave. og giver udtryk for vores vrede, og der sagde han også at han havde vundet og sejren var blevet stjålet fra ham, og at det var en skændsel for USA at det foregik på den måde. Det valg er foregået fuldstændig ligesom i de foregående år, det er 1. gang at der er en afg. præsident der skaber sig på den barnlige måde.
Han har ikke bevist noget endnu om valgsvindel, så det er vist godt at det er Biden der skal være der i de næste 4 år eller mere.

Annonce