Et kønsstereotypt piktogram i familiekupeen i DSB, en ramadan-sang i højskolesangbogen og en hottentot-karrusel i Djurs Sommerland.

Det er bare et par eksempler på sager, som har affødt en ophedet diskussion de senere år. Alle har de det til fælles, at de handler om det man kalder ‘identitetspolitik’.

Et begreb, som allerede er blevet et slags skældsord, og som den nye bog “Os og Dem: Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter” forsøger at få hold på.

Læseren bliver en hel del klogere på anti-racismens kringelkroge og de nyere kønsidensitetiske strømninger

Den populærvidenskabelige bog “Os og Dem” sætter kryds ud for mange af tidens hotteste emner: Polarisering mellem grupper i samfundet, radikalisering på internettet og krænkelseskultur.

Dog holder bogen sig på lidt for komfortabel afstand af de eksplosive modsætninger, som ligger lige under overfladen i enhver identitetspolitisk debat - om den så handler om svinekød eller kønsroller.

 Bogen "Os og dem" er skrevet af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks.

Præmis om bobler 

Den ene af bogens to forfattere er den kendte filosofiprofessor fra Københavns Universitet, Vincent Hendricks. Enhver der kender ham - eller blot har set en enkelt af hans mange medieoptrædener - ved, at han forstår at tale direkte ind tidens altoverskyggende tendenser.

Netop den boble-logik gennemsyrer al tankevirksomhed i bogen “Os og Dem”

Den evne har været med til at skaffe Hendricks en række større private donation, herunder 14 millioner fra Carlsbergfondet, til at starte forskningscenteret Center for Information og Boblestudier.

Præmissen i det meste af forskningen på Center for Boblestudier synes at være, at der i offentligheden - særligt via de sociale medier - dannes bobler af viden, hvor sager bliver blæst op til et punkt, der langt overstiger deres egentlige værdi eller betydning. Nøjagtigt som man kender det fra en boligboble, hvor prisen pustes op til et kunstigt højt niveau.

Netop den boble-logik gennemsyrer al tankevirksomhed i bogen “Os og Dem” - og det er både bogens styrke, mens også dens svaghed.
 

Holdes ud i strakt arm

Det ville klæde bogen at prøve lidt mere helhjertet på at forstå, hvorfor en ramadan-sang i højskolesangbogen for Liberal Alliances Henrik Dahl er et udtryk for den “højeste kulturradikale latterlighed”, mens et DSB-piktogram vækker harme blandt feminister, fordi det viser en kvinde med et barn på armen, der taler til en tavs mand.

DSB-piktogrammet til familiezonen blev efter kritik erstattet af et, hvor både mor og far har et barn på armen.

Særligt de identitetspolitiske dagsordner, som højrefløjen og de nationalkonservative kæmper for, får en ret overfladisk behandling. Her synes bogens forfatters eget ståsted at skinne igen - og det på en måde, der med garanti vil skære i øjnene på mange nationalkonservative.

Dermed mister sagerne, der på den identitetspolitiske slagmark rummer sprængfarlige modsætninger, meget af deres saft og kraft

For mens læseren bliver en hel del klogere på anti-racismens kringelkroge og de nyere kønsidensitetiske strømninger, som eksempelvis den normkritiske queer-bevægelse, så kommer man ikke meget tættere på at forstå de ideologiske rationaler, der ligger bag højrefløjens ønske om at beskyttelsen en bestemt forståelse af national kultur og identitet.

Samtidig reducerer boble-logikken de identitetspolitiske debatter til mest af alt at være afsporede og drevet frem af de sociale mediers lemmingeeffekt. Dermed mister sagerne, der på den identitetspolitiske slagmark rummer sprængfarlige modsætninger, meget af deres saft og kraft. Men måske det netop er hele bogens pointe, at modsætninger skal punkteres.
 

Vredet ud af facon 

For selvom bogen ikke går helt ind hjertekulen på de identitetspolitiske stridigheder, så rummer bogen medie- og magtkritik, der rammer bullseye.

Ihvertfald har de fået en journalistisk stramning, som har vredet dem helt ud af facon

Bogens forfattere viser nemlig, at en række af de identitetspolitiske sager, der for alvor har fået pulsen op hos masserne og meningsdannerne, er mere eller mindre opspind - eller ihvertfald har de fået en journalistisk stramning, som har vredet dem helt ud af facon.

Det kommer f.eks. som en overraskelse for undertegnede, at ingen var reelt krænkede over, at man sang højskolesangen “Den danske sang er en ung blond pige” på CBS. Ligesom det kun var i hovedet på journalister og politikere, at universitetet overvejede at forbyde sangen.
 

Tough on identity politics

Hermed blotlægges en uhellig alliance mellem medierne og politikerne, hvor medierne først forvrider og forstørrer “krænkelsessagerne”, hvorefter politikerne samler dem op for at høste tidens stærkeste valuta: Likes og delinger på de sociale medier.  

Alle har en forpligtelse til ikke bevidst at misforstå og fordreje andre holdninger for egens vindings skyld

Særligt de borgerlige og nationalkonservative - hvoraf en del mener, at antiracister og feministerne er ude på et overdrev -  har har stor gavn af de identitetspolitiske sager, fordi det giver pondus at være “tough on identity politics”, præcis som man kan være “tough on crime”.

Og her har bogen en klar pointe, som er grund-demokratisk og ganske vigtigt: Alle har en forpligtelse til ikke bevidst at misforstå og fordreje andre holdninger for egens vindings skyld - særligt når man har magt over medier og lovgivning.