Ny måling: Markant fremgang til rød blok

Meningsmålinger

Ny måling: Markant fremgang til rød blok

Mens der er fremgang til rød blok, så tager alle de fem borgerlige partier et dyk i ny måling. Et parti står til genopstandelse.

Partiformændene Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V)
Billedtekst

Partiformændene Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V)

Foto: Socialdemokratiet/Venstre

Rød blok øger markant afstanden til blå blok.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet fra Ritzau.

Det sker efter flere ugers meget hård debat internt i rød blok over blandt andet udlændingepolitikken, hvor flere af støttepartierne har angrebet regeringen hårdt.

Radikale rød bloks vinder

De Radikale er denne uges store vinder. Partiet går 1,2 procentpoint frem til 5,3 procent af stemmerne. De Radikale er dog fortsat et stykke fra valgresultatet og står til at tabe seks mandater i forhold til folketingsvalget i 2019.

Men også Socialdemokratiet går frem. Partiet stiger med med 0,9 procentpoint og er tilbage på over 32 procent af stemmerne. Partiet står til 57 mandater, hvilket er 11 mere end ved folketingsvalget.

De to røde partier kan også notere en mindre fremgang: SF står til 8,6 procent af stemmerne, en fremgang på 0,6 procentpoint, og også Enhedslisten går frem fra 8,6 til 8,9 procent.

Samlet set går de fire røde partier frem med tre procentpoint. Hverken Veganerpartiet, med 0,2 procent, eller Alternativet, med 0,6 procent, er i nærheden af at komme ind.

Blå blok går tilbage

Selvom der har været ballade i den røde blok, er det ikke noget, man har kunne lukrere på i blå blok. Her går samtlige fem partier, der lige nu udgør den blå blok på Christiansborg, tilbage.

De Konservative tager målingens største dyk på 0,9 procentpoint.

Med opbakning fra 14 procent står partiet dog fortsat til en markant fremgang på 7,4 procentpoint, hvilket vil give 13 ekstra mandater.

Venstre, der i sidste uge havde fremgang, går igen tilbage. Partiet står til 11,6 procent, hvilket er mere end en halvering i forhold til valget, hvor partiet fik 23,4 procent af stemmerne. Venstre står i denne måling til at tabe hele 22 mandater.

Vælgerne siver også fortsat fra Nye Borgerlige, der på en måneds tid har sagt farvel til hver femte potentielle vælger. Pernille Vermunds parti står i denne måling til 7,2 procent af stemmerne.

Nye Borgerlige har i de seneste uger været i hård kamp med Dansk Folkeparti, men på trods af tilbagegang til Nye Borgerlige er der ingen fremgang til Dansk Folkeparti. Partiet står i denne måling til 5,3 procent af stemmerne.

Kristendemokraterne mærker effekten af Jens Rohdes skifte, som har givet, at partiet står til 2,1 procent - og dermed kravler op over spærregrænsen.

Hvis det resultat holder, så vil det være første gang siden folketingsvalget i 2001, at Kristendemokraterne (dengang Kristeligt Folkeparti) kommer i folketinget.

Rød flertal - uden radikale

Ser man på styrkeforholdet mellem rød og blå blok, så er forskellen mellem de to blokke 54,9 procent til de fire røde partier, mens blå bloks partier står til 43,1 procent af stemmerne.

Ser man på mandaterne, så står de røde partier, S, SF, Enhedslisten og De Radikale til 98 mandater, hvilket er to mere end i den seneste meningsmåling, mens blå blok, og altså Konservative, Venstre, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne står til 77 mandater.

Ser man på situationen internt i rød blok, så er der fortsat rent rødt flertal - altså flertal uden om De Radikale - hvis man fraregner de nordatlantiske mandater.

Målingen er uden Lars Løkke Rasmussens kommende parti, der fortsat hverken er et parti eller opstillingsberettiget. Det er Uffe Elbæk og Sikandar Siddiques parti Frie Grønne heller ikke.

Om målingen

Meningsmålingen baserer sig på telefoninterview med 1023 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover, og den er gennemført i perioden fra den 3. maj og til den 8. maj 2021.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/- 2,9 procentpoint.

Se hele målingen her.

David Troels Garby-Holm

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Helle Walther (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.05.2021 - 16:38

Vælgerne må jo kunne lide de røde partier, uenige eller ej. At blå går tilbage er logik for burhøns, de kritisere, men har intet bedre alternativ selv. Så Mette og hendes støttepartier kan ganske roligt fortsætte kursen.

Indsendt af Mikael Hoelge (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 22:01

Som svar til af Helle Walther (ikke efterprøvet)

Vældig enig i betragtningen om, at de borgerlige er meget negative.
De får endog massiv støtte fra Berlingske, som i deres seneste hadkampagne mod statsministeren skrev Nationalsocial(demokratisme), her trækker de nazikortet i bleg afmagt.

Indsendt af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.05.2021 - 17:17

Uanstændigt at redaktionen igen og igen anvender dette ikke særligt vellykkede billede af Jacob Ellemann. Sådanne metoder burde I være hævet over.

Indsendt af Niels boye (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.05.2021 - 19:10

Som svar til af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet)

Det ville vel være et større problem hvis de havde sat et billed af en glad ellemand - det valgte billed understreger bare resultatet

Indsendt af Kim Rædkær (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.05.2021 - 21:07

Som svar til af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet)

Hmmm. Skulle Altinget så lyve for at få Jacob Ellemann til at fremstå bedre. Det ville da klæde denne nyhedsspreder endnu dårligere

Indsendt af C pedersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 01:50

Som svar til af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet)

Mon ikke det er mere uanstændigt, at samme redaktioner
Hetzer på vores statsminister?…….

Indsendt af Marianne Kjær (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.05.2021 - 17:28

Det er mange år siden vi har haft en så god ledelse af Danmark, som vi har med den nuværende regering og det er dejligt at se de bliver påskønnet 👍🌹🇩🇰 det vil også vise sig igen valgsituation 👍☺️🌹🇩🇰

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.05.2021 - 17:41

Men det er nu noget vrøvl at kalde Det Radikale Venstre for et rødt parti. På nogle områder er de nærmest sorte.

Indsendt af Palle Knudsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 11:15

Som svar til af Flemming Petersen (ikke efterprøvet)

Netop - sorte. Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt, synes at være deres valgsprog. Men "sådan er det jo ..."

Indsendt af Horst Böttcher (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 02:34

Og det er i stolt af? Prisen med den racistiske og umenneskelige flygtningepolitik er simpelthen for høj. Socialdemokratiet er blevet til et borgerlig parti, et nyt DF.......

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 09:04

Som svar til af Horst Böttcher (ikke efterprøvet)

Når de tidligere flygtninge og indvandrer i Danmark, som på tiden er bosat i de såkaldte gethoer, har indordnet sig efter de love og regler, der gælder i Danmark, kan for min skyld godt åbne grænsen for flere flygtninge.

Indsendt af Tommy Jørgensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 18:38

Som svar til af Horst Böttcher (ikke efterprøvet)

så kom det igen,det er bare så 'billigt' at slå om sig med racisme kortet,det lukker enhver fornuftig snak og er bare så generaliserende at kalde os Danskere det,ligesom hvis jeg kaldte alle flygtninge for bekvemmelige og socialsnydere ,der ikke har interesse i Danmark og Danskere ,men kun har øje for at kan snyde sig til bidrag og ellers intet lave,men nu er jeg et ordentligt menneske der mener at der er mange nuancer i flygtninge og deres grunde for at søge asyl ;nogle ærligt forfulgt og nogle ren og skær fup og fidusmagere.jeg forventer ikke at vores GÆSTER skal omvende sig til kristendom eller spise svinekød,men jeg forventer at de (hvis de vil blive her) lærer Dansk lærer vores normer og love og indordner sig under dem som et minimum,hvis vores GÆSTER ikke mener at det er muligt er Danmark nok ikke det nye hjem de søger

Indsendt af Robert Jakobsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 04:44

Socialdemokratiet har den seneste tid lagt en masse planer og visioner frem om grøn erhvervsvækst, omstilling af landbruget, nye & bedre muligheder for lærlinge & uddannelser, der ikke kun er akademiske, fair forhold på arbejdsmarkedet, bedre & billige boliger. Vi er IKKE racister fordi vi er realister og ikke vil have landsforrædere tilbage til Danmark også selvom det gør os ondt, at børn er kommet i klemme pga. deres forældre.

Indsendt af Palle Knudsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 11:29

Måske ikke den rette tråd, men det er utroligt, at vi hele tiden skal høre om hvordan man sikkert ikke kan nå klima-målene, når man endnu ikke har teknikken/redskaberne. Sådan er med al ny teknik. Man havde jo heller ikke en færdig pakkeløsning første gang man fløj til månen - uden sammenligning i øvrigt. Og det kom der jo en masse nye opfindelser ud af til gavn for os alle.

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 17:05

Som svar til af Palle Knudsen (ikke efterprøvet)

Jeg må indrømme, at Socialdemokratiet har lagt sig ned for landbrugsindustrien, og nu kommer med de samme argumenter som godsejerne, Bæredygtig Landbrug. 😢😢😢

Indsendt af Bent (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.05.2021 - 19:40

Ingen tvivl om at Netavisen Pio er et “socialdemokratisk medie”, som ikke har forstået, at det er det nuværende folketing, der bestemmer! Og der har deres parti snart store problemer!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.