Annonce

Ny pille mod covid-19, en premierminister slår kedelig rekord og Nakskov Havn er blokeret

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Torsdag eftermiddag kunne Sundhedsministeriet løfte sløret for en ny form for behandling imod covid-19. Danmark har nemlig indkøbt midlet Paxlovid, som i pilleform kan reducere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb.

Stormvejret omkring den konservative regering i Storbritannien har nået sit foreløbige højdepunkt. Liz Truss træder nemlig tilbage efter kun 44 dage på posten som premierminister.

I Nakskov Havn er et lettisk fragtskib gået på grund og spærrer indsejlingen til havnen.

Og i den mere positive ende, så har ledelsen og medarbejderne på en betonfabrik i Esbjerg fundet hinanden efter utilfredshed tidligere på ugen over en række fyringer.

Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik "Aktuelt".

God læselyst!

 

Ny pille mod covid-19 

Paxlovid er navnet på en ny pille mod covid-19, som Danmark netop har indkøbt. Det oplyser Sundhedsministeriet torsdag.

Pillen kan ifølge Sundhedsministeriet reducere risikoen for et alvorligt forløb, indlæggelse og død hos personer i øget risiko.

Paxlovid er gratis og beregnet til borgere med størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb og er receptpligtig.

 

Liz Truss træder tilbage

Det blev kun til 44 dage på posten som premierminister i Storbritannien for Liz Truss. Torsdag eftermiddag meddelte hun ved et pressemøde i Downing Street, at hun træder tilbage, det skriver TV 2. un er dermed det kortestsidddende premierminister nogensinde.

Efter Liz Truss overtog efter Boris Johnson har hun konstant været i stormvejr og mødt kritik fra alle sider. Det begyndte med en meget kritiseret skatteplan, som for nylig tvang landets finansminister, Kwasi Kwarteng, til at gå af.

 

Fragtskib blokerer dansk havn

Skibet er ladet med vodka og cigaretter, og nu er det stødt på grund ud for Nakskov Havn og bloker for indsejlingen. Det skriver TV 2 Øst.

Der er ingen tilskadekomne eller forurening i forbindelse med grundstødningen af fragtskibet, som er fra Letland, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

Skårene klinket efter uventede fyringer 

På betonfabrikken, Betonelement i Esbjerg, som hører under CRH Denmark, har der i denne uge været utilfredshed over 60 uventede fyringer, det skriver Fagbladet 3F.

Fabrikken lukker i december, men 20 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter mente ikke, at der var blevet taget nok hensyn til de af medarbejdere med høj anciennitet.

Men nu har ledelsen igangsat en række tiltag, som skal blandt andet skal hjælpe de afskedigede medarbejdere videre i nye job.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

DR tekst-TV 20. oktober 25:59 side 167

"2,2 millioner vacciner mod coronavirus har ligget så længe på lager hos Statens Serum Institut, at de nu er ubrugelige. ... Derudover ligger Statens Serum Institut inde med 3,6 millioner .... Prisen for indkøb af de 5,8 millioner doser vurderes at ligge et sted mellem 116 og 783 millioner kroner".

Rettidig omhu??
.