Thjaaa. Der venter vel Post Nord medarbejdere de sædvanlige 0 timers kontrakter og tilknytning som selvstændige vognmænd som er sædvanen i den branche uden for det gamle Post Nord. De bliver en del af Den-Lille-Svindlers "moderne" Danmark.

Hvor er de altså bare heldige, at de får lov til at deltage i "arbejdsglæden". Held og lykke Post Nord medarbejdere.

PS. Har I igennem 00'erne og frem til nu stemt på partier som Dansk Folkeparti, Danmarksdemokrater, Nye Borgerlige og samtidig sparet gode penge (bare det helt forkerte sted) ved at skifte til Krifa, hvor "arbejdsglæden" ikke vil tage ende, ja så er I selv skyld i de lykkelige omstændigheder, som nu rammer Jer.

For nylig har jeg sendt to breve til Stockholm.
Portoen i Danmark var på 36 DKR.
Portoen i Sverige var på 15 SEK, knap 10 DKR.
Der var da godt nok en forskel der vil noget.

Det vrimler bogstaveligt om os med ændringer i hæderkronede principper for tiden, og hele tiden handler det om besparelser og privatiseringer.
Postvæsenet har hidtil været garanten for, at man kan modtage brevpost overalt i landet.
Brevhemmeligheden er kun siret gennem skriftlig post, ligesom anbefalede breve stadig har en væsentlig funktion for juridisk bindende dokumenter.
Overlades disse faciliteter til en privat leverandør eller til sms og mails, ved vi, at disse systemer overvåges og at det ikke er klart, hvordan man sikre at modtager er bekendt med det fremsendte.
Tillige gælder, at vi i vores hullede system af informationsformidling er udsat for, ikke alene at transportvejene er hullede som en si grundet ulovlig overvågning, men også at vores data risikerer at havne i trediemands varetægt til uendelig opbevaring.
Privatlivets fred er idag et laset princip, om hvilket det i.flg. socialdemokratiske politikere gælder, at jo mere staten kan følge med i kommunikationen og borgernes færden, jo tryggere er vi alle sammen.
Snageriet er idag umådeligt omfattende og en skændsel for borgernes ret til privatliv.
Derfor bør en fjernelse af postvæsenet ikke overvejes, før en betryggende løsning på disse punkter er etableret og gennemtænkt.
Denne tiltagende ligegyldighed overfor centrale principper i samfundskontrakten borgerne og staten imellem har under SMV regeringen i en lind strøm været præget af en ubehagelig ligegyldighed, som især udstiller S som en uvederhæftig garant for borgernes beskyttelse mod uvedkommende indblanding, retssikkerheden, imod overgreb fra staten og store virksomheder, og den sociale kontrakt, der skal være bolværk med den danske model, der sikrer ordnede forhold på arbejdsmarkedet med bolværk imod social dumping.
Dette bolværk er den spinkle garant imod en forvridning af indkomstfordelingen, der jo bygger på, at aktieejerne forlods har en urimelig fordel ved at eje al produktion, og en viderefordeling af den fælles indsats sker igennem tilforhandlede løn og arbejdsforhold.
Denne model er meningsløs, hvis arbejdsgiversiden bare kan øge udbuddet af arbejdskraft ved at lade personer fra tredjelande strømme ind og arbejde under leddeløse forhold, der helt vil korrumpere det gældende magtforhold omkring den fordelte andel andel produktionens værdi.
For at sige det på en anden måde. Virksomhedsejernes lovbestemte fordele, under de gældende regler for skat og ejendomsret, er i forvejen vildt beneficerende for ejersiden, både den konstruktive del af personkredsen, og den passive spekulationsdel. Skattereglerne for formuebesiddelse og arveret er efterhånden helt løsagtige og cementerende for en kapitaladel, der generation efter generation øger sin formueandel også gennem reglerne ved passiv spekulation. Hele denne dyne af urimelighed har været tiltagende siden Reagans Trickle Down myte, der har ført til en voldsomt øget skævhed i formue- og indkomstfodelingen de seneste 40 år.
Det borgerlige primære våben i denne kamp er markedsmanipulation af arbejdsmarkedet med såkaldte arbejdsudbudsreformer, der hele tiden har omfattet beskæringer af lønmodtagersegmentet, nedskæringer i de sociale ydelser, som lønmodtagerne selv betaler for gennem AMBI'en, og en stadig mere aggressiv import af underbetalt arbejde fra tredjelande. Den helt banale mekanik består i, at når arbejdsudbuddet øges, falder lønnen, fordi magten fra arbejdstagersiden til at stille lønkrav så svækkes.
Det er hele denne tankegang, der er det drivende ideologiske kort, der spilles fra arbejdsgiversiden og dermed i samtlige borgerlige partier, der kæmper for omfordeling til fordel for en lille elite.
Og det er denne tankegang, som Socialdemokratiet på forræderisk vis nu har overtaget i det nye regeringssamarbejde. Sidst har Kåre Dybvad foreslået en "administrativ ændring", som her arbejdende virksomheder kan benytte til at omgå kravet om, af at herboende lønmodtagere skal arbejde under danske arbejdsvilkår i 3 måneder (den danske model).
Kommer dette igennem, vil det være en åben ladeport for, at alverdens personer fra tredielande kan fungere som løndumping, for når man ikke er registreret, når virksomhederne bare kan bytte rundt på, eller ansætte nye personer under dette regimente, står mulighederne for omgåelse i kø.
Dette er en bastant trussel mod danske lønmodtageres mulighed for at tilforhandle sig stadige forbedringer, der dæmmer op imod det igangværende omfordelingsregimente, og det er et fatalt svigt fra Socialdemokratiets side, at give efter på et så centralt punkt i spillet om afgangen til de skabte værdier i produktionen.
Jo længere den blå SMV regering kommer frem i udrulningen af det fælles regeringsgrundlag, jo mere bekymret
bør enhver rationelt rettænkende vælger blive på den almindelige borgers vegne, når man dertil betænker, at viljen til miljø forbedringer, løbende undermineres af kortsigtede snævre økonomiske interesser i industri og landbrug.

Hvornår begynder folketingsmedlemmerne - og jeg mener ikke partierne, for de hører faktisk ikke hjemme i folketinget - at inddrage befolkningen i de sager, som bliver lagt frem i folketinget.

Problemet ligger faktisk i, at det er partierne der styrer hele folketinget og dets medlemmer.

Partierne har nærmest også eneret på at opstille folketingskandidater, som sker bag lukkede døre.

Partikandidaterne får det nemmere at få kredsmandater, da kandidaternes personlige stemmer flyttes fra en partikandidat til en anden, ved hjælp af partistemmesystemmet. Som i øvrigt slet ikke vil være et direkte valg af folketingsmedlemmer, som Grundloven foreskriver at valg af folketingsmedlemmer skal være.

Når folketingets medlemmer ikke interesserer sig for befolkningens bekymringer omkring post- og pakkelevering, viser det klart, at vælgerne har svært ved at stemme på folketingskandidater der vil befolkningen det bedst, netop fordi befolkningen ingen mulighed har, for at opstille partiernes folketingskandidater ved åbne offentlige opstillingsmøder. Partierne vil have, at opstilling af kandidater sker ved lukkede partiforeningsmøder.

Det er ikke kun det nuværende Postnord, der viser mangel på respekten over for befolkningen, det har partipolitikerne i folketinget gjort i årtier. Især SVM regeringens folketingsmedlemmer. Tænkt blot på Store Bededag.

Det kan ende med, at befolkningen mister respekten for både postvæsenet og ikke mindst det partiinficerede folketing.

Vi skal ganske enkelt have det gode gamle hæderkronede Kongelige Postvæsen tilbage og have fjernet de partipolitiske folketingetsmedlemmer, da de viser stor mangel på respekt over for befolkningen.

Det varsler mest af at gyldne tider for e-Boks, for omdeling af breve er vel snart en død (eller muligvis bare meget dyr) sild.

Hvordan har politikerne så tænkt sig, at få uddelt valgkort ??