Ø-oprør: EU-modstand kan være fortid i Enhedslisten

”Jeg har meget svært ved at se en situation, hvor det vil give mening at melde Danmark ud af EU,” mener tidl. socialborgmester Mikkel Warming
Enhedslisten kastes nu ud i et opgør om partiets modstand mod EU og det overstatslige samarbejde.

På partiets årsmøde i oktober skal de delegerede således tage stilling til et forslag om at igangsætte en ”partidebat om Enhedslistens analyser af og holdning til EU og internationale samarbejdsstrukturer”.

Det skriver onlinemediet solidaritet.dk.

Bag forslaget står Københavns tidligere socialborgmester og nuværende medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, Mikkel Warming.

Brexit ”et wake-up call”

Mikkel Warming betegner det britiske Brexit for et wake-up call:

”Jeg har meget svært ved at se en situation, hvor det vil give mening at melde Danmark ud af EU,” siger Mikkel Warming til solidaritet.dk og fortsætter:

”Når vi skal have debatten, skyldes det selvfølgelig, at Enhedslistens politik ikke giver noget svar på, hvordan vi løser de grænseoverskridende problemer. Partiets politik er at skyde og brænde og ødelægge det internationale samarbejde, som vi har i Europa, og i stedet opbygge noget som er et mellemstatsligt samarbejde, hvor de, som har lyst, går foran. Det er bare ikke nok. Klimaproblemerne kan ikke løses ved, at de villige lande går forrest. Vi er nødt til at lave nogle bindende aftaler, som landene overholder – og altså noget institutionel magt, som kan sørge for, at aftalerne bliver overholdt.”

Ifølge Mikkel Warming er der ikke tid til at vente på, at det internationale system bliver indrettet på en måde, så ”Lenin og Trotskij og alle mulige andre ville være glade”. I stedet bør man benytte de forhåndenværende internationale institutioner – herunder EU – til at løse opgaverne.

Mikkel Warming har svært ved at forstå, hvorfor det at overgive magt til EU i sig selv skulle være et problem:

Derfor bliver man alligevel nødt til at agere inden for de rammer, som der nu engang er

”Problemet skyldes, at Enhedslisten ser EU som ondt i sig selv i stedet for en konstruktion, som på mange måder er noget rigtig lort – men det er der jo så meget, som der er. Derfor bliver man alligevel nødt til at agere inden for de rammer, som der nu engang er. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan have et internationalt socialistisk parti, som mener, at den demokratiske handling stopper ved nationalstaten. At det kun er i nationalstaten, at der kan træffes demokratiske beslutninger,” siger han til solidaritet.dk.

Mange har rykket sig

Flere hovedbestyrelsesmedlemmer støtter forslaget om tage diskussionen om EU.

Medlem af Enhedslistens Forretningsudvalg og Hovedbestyrelsen, Maja Albrechtsen, mener, at mange har rykket sig i takt med udviklingen i forhold til ikke bare Brexit, men også klima, flygtninge og andre globale udfordringer:

Derfor bør vi som parti lytte og evaluere på vores holdning

”Derfor bør vi som parti lytte og evaluere på vores holdning, så vi hele tiden er up to date og klar med en politik, der sætter folket og klimaet først, og er i tråd med medlemmernes faktiske holdning,” siger Maja Albrechtsen til solidaritet.dk.

Hun ønsker et langt mere demokratisk og gennemsigtigt EU:

”EU som konstruktion levner bestemt plads til forbedringer – og kan og bør gøres langt mere demokratisk og gennemsigtigt. Samtidig med vi arbejder på det, bør vi understøtte opbygningen af en stærk europæisk venstrefløj, hvor vi sammen med vores europæiske søsterpartier kan styrke internationale bevægelser og solidariske og grønne kræfter på tværs af grænserne. Det er bydende nødvendigt, hvis vi vil løse de kommende internationale udfordringer på en måde, der ikke sender regningen videre til arbejderklassen.”

”Selvindbildske floskler”

Medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse, Allan Ahmad, kan ikke se noget brugbart alternativ til EU – selv om EU både ”udemokratisk, bureaukratisk, usolidarisk og bygger på et neoliberalt grundlag”:

Det er ikke alternativer til EU, fordi man var til en fed demonstration i Paris i 00’erne

”Men arbejderklassen kan ikke se andre overnationale/internationale alternativer, som kan løse grænseoverskridende problemer såsom skattely og klimakrise. Og venstrefløjen formår ikke at fremvise seriøse alternativer. Venstrefløjens EU-politik er baseret på selvindbildske floskler. Det er ikke alternativer til EU, fordi man var til en fed demonstration i Paris i 00’erne eller var på en sommerlejr med ligesindede fra Sydeuropa. Det er heller ikke et alternativ blot at pege på mangler i EU. Et alternativ er at påvise reelt, hvordan finansmarkederne reguleres mod skattely, fordeling af flygtninge samt håndfaste, grænseoverskridende løsninger på klimakrisen. Derfor er en EU-debat nødvendig. En debat som ikke blot er baseret på slogans og nostalgi eller et positioneringsspil i partiet, men baseret på vilje om at forandre verden. Og svaret er ikke nødvendigvis EU. Men det er ikke et godt nok svar, at det bare ikke er EU,” siger han til solidaritet.dk.

Dragsted ønsker mere nuanceret tilgang

Enhedslistens tidligere finansordfører, medlem af hovedbestyrelsen, Pelle Dragsted, forstår godt, hvis mange i dag frygter, at alternativet til EU er det Europa, som franske Marine Le Pen og italienske Matteo Salvini repræsenterer:

”Med en klimatrussel der skal løses inden for et årti, tror jeg også at mange tænker, at det ville være en halsløs gerning at afskaffe et samarbejde, der på trods af grundlæggende problemer dog har muliggjort nogle fælles målsætninger på tværs af kontinentet. At ”svække” EU på dette område ville også være skørt. Tværtimod bør samarbejdet styrkes, når det kommer til klima. Så der bør i mine øjne være en mere nuanceret tilgang her – hvor man vil tage magt tilbage på en række områder, men samtidig er klar til at styrke samarbejdet på andre,” siger han til solidaritet.dk.

Tværtimod bør samarbejdet styrkes, når det kommer til klima

Pelle Dragsted vil dog ikke gå så langt som til at konkludere, at Danmark ikke bør melde sig ud af EU. Men han efterlyser en større ”ærlighed” om, hvad alternativet er til det nuværende danske medlemskab:

”Virkeligheden er jo, at det vi kalder en udmeldelse reelt nærmere vil være en ændring af relationen til EU,” uddyber Dragsted:

”Hvis vi forestiller os en dansk udmeldelse, så ville det første, der skulle ske morgenen efter, være at forhandle en aftale om markedsadgang, da vores økonomi er fuldstændig afhængig af eksport til EU-landene. Brexit har været en øjenåbner i forhold til det faktum. Og Danmark vil som et lille land stå i en ringere forhandlingsposition end Storbritannien. Jeg kunne godt tænke mig, at vi arbejdede for en ny relation à la den norske, der på den ene side sikrede os bedre mulighed for at fastholde og udvikle vores velfærds- og arbejdsmarkeds-model, og på den anden side sikrede, at vi stadig kan deltage i vigtige samarbejder om for eksempel klima.,” siger Dragsted.

EU-ordfører efterlyser alternativ fra kritikerne

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, efterlyser, at kritikerne kommer med et alternativ til det nuværende program – i stedet for blot at ville tage en ”diskussion”:

”Det er let at kritisere enkelte punkter i programmet, og der er også ting, jeg ville skrive anderledes i dag,” siger Søren Søndergaard til solidaritet.dk. Han fortsætter:

Det er ikke nok at komme med nogle overskrifter, som lyder godt

”Men skal vi lave et nyt program, skal det være, fordi vi vil lave noget fundamentalt anderledes. Det skal ikke være for at lave nogenlunde det samme. Og så må vi på forhånd have nogle bud på, hvad den fundamentale anden retning kan være. Det er ikke nok at komme med nogle overskrifter, som lyder godt. Det lyder jo godt og logisk med noget mere forpligtende samarbejde, så et enkelt land ikke kan sidde og blokere. Men betyder det så, at vi skal acceptere en situation, hvor unge danskere kan blive sendt i krig i Afrika, fordi EU beslutter at udsende en kommende EU-hær til at nedkæmpe et oprør? Man kan jo ikke bare gå ind for et mere forpligtende samarbejde – og samtidig hævde at det aldrig vil komme til at vedrøre Danmark – og det altid vil være de gode ting, som bliver vedtaget. Det skal man have et svar på.”

Søren Søndergaard anerkender, at Brexit har gjort en dansk udmeldelse af EU upopulær blandt vælgerne. Men for Søndergaard er problemerne og dilemmaerne i EU-politikken fuldstændig uændrede:

”Jeg er bange for en diskussion som skyldes, at nogle synes, at et synspunkt er svært at forklare – og så ændrer man holdning. Nogle gange kan det være fornuftigt at forsvare et synspunkt, som er svært at forklare – hvis det er rigtigt. De grænseoverskridende problemer er jo ikke noget, som startede for kort tid siden.”

Voss: ”Ingen grund til at revurdere”

Medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, Michael Voss, ser ingen grund til at revurdere Enhedslistens holdning til EU:

Og jeg har da en stille irritation over, at mange har et problem med programmet

”Jeg ser ingen grund til at revurdere vores holdning til EU. Men jeg diskuterer den selvfølgelig gerne, for det er et problem, at så mange har svært ved at forsvare vores EU-delprogram. Og jeg har da en stille irritation over, at mange har et problem med programmet. Hvis man havde et problem med idéen om at svække, nedbryde og afskaffe EU, som det hedder, så synes jeg, at man skulle have sagt det dengang. Dengang var der reelt ikke nogen på årsmødet som havde indvendinger,” siger han til solidaritet.dk.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook