OK24 er skudt i gang og medlemmerne forventer “løn, løn og atter løn”

Der skal mere end en snestorm til at stoppe fagligt aktive i at nå frem med de røde faner til overenskomstforhandlinger.

Tirsdag lød startskuddet til forhandlingerne, som afgør, hvordan overenskomsterne for de næste par år ser ud på det offentlige område.  

Det fik en række fagforeninger som BUPL og FOA til at invitere til et arrangement, hvor fagforeningsfolk klappede deres forhandlere ind til det første møde med Kommunernes Landsforening.

Stort pres for mere løn

Der var kø ved kaffevognen foran den store glasbygning på Islands Brygge i København, hvor Kommunernes Landsforening inviterede fagbevægelsen til det første forhandlingsmøde om overenskomsterne i 2024.

Termometeret viste minusgrader og dagen bød på snestorm, så de mange fanebanere og fagligt aktive skulle have en kop kaffe at varme hænderne på inden det gik løs.

Fra scenen blev tonen slået an af Pia Heidi Nielsen, formand for Kost og Service-sektoren i FOA, som blandt andre organiserer rengøringsassistenter og kantineledere:

“Forventningerne fra vores medlemmer er et godt resultat på løn, løn og atter løn”.

Pia Heidi Nielsen var langt fra alene om at forlange mere i løn. Ved siden af scenen stod en række røde faner på rad og række langs en rød løber, som viste vejen til en port med skiltet “Kravenes port” på toppen og en række forhandlingskrav klistret fast på siderne.

“Lønnen skal have et betydeligt løft,” lød det fra Lars Søgaard Jensen, medlem af forretningsudvalget i pædagogernes fagforening, BUPL.

Kravet om mere i løn gik igen på både porten fra talerne og publikum, som hujede og klappede, når talerne nævnte lønkravet.

Men også emner som fleksibilitet og efteruddannelse står på ønskelisten, når fagbevægelsens forhandlere sætter sig til rette ved forhandlingsbordet.

Splittelser eller ej?

At løn bliver det store tema, kan næppe komme som en overraskelse.

I en tid, hvor inflationen har taget en stor bid af reallønnen, og OK23 bød på store lønstigninger til det private område, er forventningen hos de offentligt ansatte, at også de kan se frem til lønstigninger, der er til at mærke.

Samtidig har trepartsforhandlingerne i 2023 betydet, at udvalgte grupper som eksempelvis sygeplejersker og SOSU’er er blevet lovet mere i løn mod en række modydelser, hvor kravet om at tage flere vagter på skæve tidspunkter har fyldt en del.

Det kan måske skabe splittelse blandt de forskellige fagforbund, hvor nogle grupper har fået mere i løn, mens andre ikke har.

Det forsøgte flere af talerne at komme i forkøbet: “Hvis vi går selv, går det hurtigst, men hvis vi går sammen, går vi længst,” udtalte Lars Søgaard Jensen.

Samme toner lød fra Pia Heidi Nielsen: “Vi står sammen skulder ved skulder og viser vores sammenhold og solidaritet.”

Vi skal ikke ride med på mediernes fortælling om, at faggrupper er i krig med hinanden

Det blev sagt mere direkte fra Rasmus Balslev, formand for Region Øst i Dansk Socialrådgiverforening: “Vi skal ikke ride med på mediernes fortælling om, at faggrupper er i krig med hinanden.” 

Om det vil lykkes eller ej at holde fast i solidariteten blandt fagforbundene må tiden vise. I hvert fald kan nogle blive tvunget til at acceptere resultatet.

Netop for overenskomstforhandlingerne 2024 gælder princippet om sammenkædning, så det er det samlede resultat blandt fagforbundene, der afgør om overenskomstresultatet går igennem.

Det betyder, at enkelte forbund kan blive tvunget til at acceptere en overenskomst, de ikke bryder sig om, hvis blot et flertal i fagbevægelsen er tilfredse.