Opgør med karakterræs: Alle partier enige om ny universitetsaftale

Mindre stress og mere fleksibilitet for de studerende, er hovedpunkterne i en nye aftale om universiteterne, som alle partier står bag.
Der blev torsdag slået en streg henover blokpolitikken, da samtlige politiske partier på Christiansborg indgik en aftale, som skal skrue ned for karakterræset på ungdomsuddannelserne og give mere ro på for de universitetsstuderende.

Partierne har ikke fået afskaffet de årlige nedskæringskrav, men aftalen vil give de studerende mere fleksibilitet, afskaffe karakterbonussen på 1,08 og give bedre mulighed for at veksle mellem studie- og arbejdsliv.

"Det er rigtig godt, at de studerende nu får større fleksibilitet. Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job. Det kan de nu. Og de kan være sikre på, at der er en plads på universitetet, hvis de vil tilbage til studierne og læse videre. Jeg har, siden jeg tiltrådte, været optaget af at give studerende flere muligheder og mere frihed. Med den her aftale bliver det en realitet,” siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) ifølge en pressemeddelelse.

Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job.

Partierne er også enige om at afskaffe den omdiskuterede 1,08-regel. Reglen vil være afskaffet fra 2020.

"Vi skal skrue ned for jagten på karakterdecimaler. Optaget skal afspejle, hvor dygtig du er, ikke hvor hurtig du er," siger Tommy Ahlers.

Stopper ikke årlige nedskæringer

Hos Socialdemokratiet er der glæde over aftalen, også selv om det ikke er lykkedes at få fjernet omprioriteringsbidraget, som hvert år presser de videregående uddannelse.

”Uddannelserne er hårdt presset af regeringens årlige nedskæringer. Dem får vi desværre ikke stoppet i dag. Men vi får sat nogle socialdemokratiske aftryk, som styrker mulighederne og fleksibiliteten for de studerende,” siger forskningsordfører, Mette Reissmann, som også glæder sig over at karakterbonussen bliver afskaffet:

Det er vigtig for os i Socialdemokratiet at gøre noget ved karakterræs og stress på uddannelserne

”Det er vigtig for os i Socialdemokratiet at gøre noget ved karakterræs og stress på uddannelserne. Derfor er det godt, vi kommer af med karakterbonussen.”

Hun bakkes op af SF’s Jakob Mark, der kalder aftalen ”et kæmpe skridt i den rigtige retning for et bedre uddannelsessystem”.

”Vi skruer ned for karakterræset og afskaffer karakterbonussen. Det har SF kæmpet for i mange år. Vi giver studerende mere ro på og bedre mulighed for at arbejde eller fordybe sig i noget spændende mellem bachelor og kandidat, hvor vi udvider retskravet med tre år.”

Djøf undrer sig over ny kort universitetsuddannelse

Hos en af de akademiske fagforeninger, Djøf, hilser man den nye aftale velkommen. Formand Henning Thiesen byder tiltagene velkommen, da de er et velkomment opgør med den tidligere politiske doktrin om, at uddannelse er noget, der skal overstås hurtigst muligt:

”Djøf bifalder et øget udbud af erhvervskandidatuddannelser og har længe efterspurgt det forlængede retskrav, så det er ændringer, vi byder varmt velkommen. Det er udtryk for en erkendelse af, at uddannelse ikke kan reduceres til noget, der for nærmest enhver pris skal overstås så hurtig som muligt. Uddannelse skal ses i en større sammenhæng med jobskabelse og de unges muligheder for selv at præge deres uddannelses- og karriereforløb. Det er et meget vigtigt og også meget nødvendigt signal til de unge, der ofte føler sig pressede i forhold til valg af uddannelse og karriere,” siger han i ifølge en pressemeddelelse.

Hverken studerende eller virksomheder har udtrykt efterspørgsel efter kortere universitetsuddannelser

Han er dog kritisk over en af nyskabelserne i aftalen - en forsøgsordning med en 1-årlig akademisk overbygningsuddannelse, som studerende kan vælge efter bachelorgraden, og som tilrettelægges i samarbejde med virksomhederne.

”Hverken studerende eller virksomheder har udtrykt efterspørgsel efter kortere universitetsuddannelser. Det er lidt uklart, hvad eller hvem den skal gavne. Tværtimod forøger overbygningsuddannelsen et i forvejen stort udbud af uddannelser, som mange arbejdsgivere allerede i dag oplever som ret uoverskueligt,” siger Djøf-formanden, der dog glæder sig over, at forsøgsordningen skal evalueres allerede om to år.

Arbejdsgivere er tilfredse

Hos arbejdsgiverne vækker den nye aftale glæde. Den sikrer et langt bedre samspil mellem universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri.

”Den nye aftale er guld værd for både de studerende og for universiteterne, som kan bruge de nye muligheder til at tilpasse uddannelserne med viden og erfaringer fra erhvervslivet. Det passer rigtig godt til et hurtigt foranderligt arbejdsmarked,” siger chef for videregående uddannelser og forskning hos Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, ifølge en pressemeddelelse, hvor hun også hæfter sig ved forlængelse af retskravet:

”De nye muligheder betyder, at de studerende i højere grad får mulighed for at afprøve det, de har på universitetet i en virksomhed. Det kan gøre dem klogere på, hvad de kan bruge deres akademiske kompetencer til, og det vil skærpe deres krav til deres uddannelse,” siger hun.

Men heller ikke hos Dansk Industri er der den store begejstring over den nye et-årige overbygningsuddannelse, men man tager i første omgang ja-hatten på:

”Det er vigtigt, at vi ikke ender med at uddanne mindre. Hovedvejen bør fortsat være den toårige kandidatuddannelse. Den etårige akademiske overbygning åbner en ny mulighed for at skabe alternative uddannelsestilbud. Det kan give god mening, så længe udbuddet drives af en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet,” siger Mette Fjord Sørensen.

 

 

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce