Regeringen skærer 10 milliarder på uddannelse

Frem til 2020 skal landets uddannelsesinstitutioner spare over ti milliarder kroner. Både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser bliver hårdt ramt. De sparede midler kan blandt andet gå til at sænke skatten.
Regeringens økonomiske politik betyder omfattende nedskæringer på uddannelsesområdet. Både gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser bliver hårdt ramt de kommende år. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, der på baggrund af tal fra Uddannelsesministeriet har opgjort de samlede sparekrav til landets uddannelsesinstitutioner.

Samlet set skal der spares mere end ti milliarder kroner frem mod 2020, når nedskæringerne lægges sammen år for år. Det er især ungdomsuddannelserne der skal holde for, med samlede nedskæringskrav på over seks milliarder kroner. Langt størstedelen af nedskæringerne finder sted på STX, det almene gymnasium, men også det tekniske gymnasium HTX, handelsgymnasiet HHX og det toårige HF bliver hårdt ramt.

Figur 1: Uddannelsesnedskæringer, 2016-2020 (mio. kr.)
udd-nedskaeringer2

Trods den meget snak om, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, står også landets erhvervsskoler over for store nedskæringer. Regeringen bryster sig af, at der er tilført 150 millioner kroner ekstra til erhvervsskoleområdet i 2017. Den tilførsel bliver dog mere end opvejet af omprioriteringsbidraget. I 2020 vil de have en 700 millioner kroner mindre til rådighed end i dag, og frem mod 2020 skal der i alt spares 1,8 milliarder på erhvervsuddannelserne.

Også de videregående uddannelser bliver sparekniven svunget. Professionshøjskolerne mister en halv milliard kroner, mens universiteterne mister 1,3 milliarder kroner i 2020. Nedskæringerne står i skarp kontrast til regeringens hensigtserklæringer om at ruste det danske arbejdsmarked til globaliseringen, som det senest kom til udtryk med nedsættelsen af det såkaldte disruptionråd.

Omprioriteringsbidrag primær årsag til nedskæringer
Den primære årsag til nedskæringerne er det årlige omprioriteringsbidrag på to procent, som statslige institutioner og selvejende institutioner under staten er pålagt.

Frem til 2015 var uddannelsesområdet ellers friholdt for det statslige omprioriteringsbidrag, men da den tidligere Venstreregering tiltrådte i juni 2015, fremgik det af regeringsgrundlaget, at ”alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016”.

Dermed blev også uddannelsesområdet underlagt et omprioriteringsbidrag, og omprioriteringsbidraget blev effektueret med finanslovene for både 2016 og 2017. I det nye regeringsgrundlag gentages det, at ”alle større driftsområder vil fortsat være omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct.”.

De penge, som frigøres gennem omprioriteringsbidraget, indgår i det generelle, økonomiske råderum. De kan så fremadrettet bruges på andre områder – eller på at sænke skatten.


Kommentarer fra Facebook

Annonce