Finanslov: Erhvervsskoler skal endnu engang skære ned

Med fredagens aftale har de fire blå partier nu skåret knap 200 millioner kroner på erhvervsskolerne over de sidste tre finanslove.
Der bliver skåret 100 millioner kroner på erhvervsuddannelserne (EUD) til næste. Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i fredag aften indgik aftale om finansloven for 2018. De 100 millioner kroner står imidlertid ikke alene. Ser man i forhold til 2015, da Lars Løkke Rasmussen igen rykkede ind i Statsministeriet, har er erhvervsuddannelserne faktisk blevet skåret med næsten 200 millioner kroner.

Ganske vist tilføres der med finansloven 170 millioner kroner i en såkaldt ’ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje’. Men samtidig med det, så gennemfører de fire partier nedskæringer på erhvervsskoleområdet på over 270 millioner kroner i forhold til 2017 – og 360 millioner kroner i forhold til 2015.

”Det er virkelig nogle besparelser, som kan mærkes på skolerne. Det kan slet ikke undgå at gå ud over kvaliteten i undervisningen, for der er i forvejen skåret helt ind til benet ude på erhvervsskolerne”, udtalte Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, i sidste måned til Netavisen Pio ved udsigten til yderligere nedskæringer i 2018.

Kvalitetspulje langt mindre end nedskæringer
Regeringen og Dansk Folkeparti har de sidste tre år været enige om, at erhvervsskolerne – ligesom gymnasier og videregående uddannelser – skal være underlagt en såkaldt omprioriteringsbidrag. Det betyder konkret, at uddannelserne år efter år får skåret to procent af deres budget.

I 2016 var omprioriteringsbidraget på 127 millioner kroner, i 2017 på 238 millioner kroner og i 2018 vil det være på 359 millioner kroner i forhold til 2015-niveauet. Fastholdes det frem til 2021, som regering lægger op til, vil det være på næsten 700 millioner kroner.


Kilde: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Nedskæringerne står i skarp kontrast til ordlyden i finanslovsaftalen. Her tales der om, at ”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive, så flere tager en erhvervsuddannelse, særligt efter grundskolen.”

Det følges op af et konkret tiltag, idet ”Aftaleparterne er enige om at afsætte en ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne på 170 mio. kr. i 2018.”

Der er imidlertid ikke tale om nye penge, men blot om en videreførelse af en pulje, som blev indført for to år siden for at kompensere erhvervsskolerne det første år med omprioriteringsbidrag. Den blev forlænget til også at gælde i 2017 og nu – opjusteret til 170 millioner – også for 2018.  Af de 170 millioner kroner er det altså kun de 20 millioner, som er ”nye” penge. Det blev i øvrigt allerede aftalt i forbindelse med trepartsaftalen mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen fra oktober måned at forlænge kvalitetspuljen til også at gælde i 2018.

Kvalitetspuljen blev som nævnt indført for at kompensere det første år med omprioriteringsbidraget. Men i mellemtiden har omprioriteringsbidraget jo vokset sigt langt større end kvalitetspuljen (se figuren ovenfor). Derfor er bundlinjen altså nedskæringer – næsten 200 millioner kroner i forhold til 2015-niveau.

S opfordrer regeringen til hastemøde
I 2014 enedes et bredt flertal i Folketinget om en ny erhvervsskolereform, som skulle få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse. Siden da har optaget på erhvervsskolerne imidlertid stået stille omkring de 18 procent af de unge, der forlader 9. og 10. klasse, et godt stykke fra målet om 25 procent i 2020.

”Det bliver meget vanskeligt at arbejde for at få flere elever ind, hvis der kommer flere nedskæringer. For konsekvensen kan blive, at uddannelsessteder bliver lukket og der sker flere centraliseringer, fordi det er den eneste måde, man kan spare penge. Og det vil gøre det endnu vanskeligere at tiltrække flere elever”, forudsagde Lars Kunov tilbage i november måned.

Socialdemokraternes ordfører Mattias Tesfaye kritiserede i weekenden nedskæringerne og opfordrede regeringen til at indkalde til et hastemøde, som kan annullere nedskæringerne og sikre ro om økonomien på erhvervsuddannelserne de kommende år. ”Besparelsen er katastrofal. Intet mindre. Vi håber, at regeringen og Dansk Folkeparti vil åbne op for det her hjørne af finansloven, så vi kan få annulleret besparelsen”, udtalte han.

Mattias Tesfaye har tidligere i Netavisen Pio opfordret regeringen til, at indgå en flerårige aftale om erhvervsskolernes økonomi.


Kommentarer fra Facebook