Syv tabere på finanslov 2017

Uddannelsesområdet bliver den helt store taber på finansloven for 2017, hvor både efterskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser skal til lommerne. Også ulandsbistanden beskæres endnu engang.
Billigere biler, fastfrysningen af grundskylden og flere penge til privatskolerne. Det har været nogle af overskrifterne efter fredagens finanslovsaftale. Derimod har der været knap så meget fokus på, hvor pengene egentlig skal komme fra.

Hvem er det, der skal til lommerne for at betale regningen for finansloven? På baggrund af regeringens oprindelige forsalg til finanslov samt den endelige aftale bringer Netavisen Pio bringer her en oversigt over syv af taberne på årets finanslov:

1. Elever på produktionsskoler mister tusinder af kroner
Elever på produktionsskoler har hidtil modtaget en skoleydelse, som er højere end den almindelige SU. Med finanslovsaftalen bliver eleverne sat ned på en SU-lignende ydelse, der er markant lavere.

I dag er ydelsen på 690 kroner om ugen for unge under 18 år, og 890 og 1.651 for henholdsvis hjemmeboende og udeboende over 18 år. Med finansloven sænkes det til 350 kroner om ugen for unge under 18 og hjemmeboende over 18 år, og 1.250 kr. om ugen for udeboende over 18 år.

2. Erhvervsskolerne får en kvart milliard mindre
Forligspartierne bryster sig af, at der med finansloven er afsat 150 millioner kroner ekstra til erhvervsuddannelserne i 2017, som en udløber af trepartsaftalen om flere praktikpladser.

Denne etårige udgift skal imidlertid ses i forhold til en varig nedskæring på erhvervsuddannelsesområdet som følge af regeringens to procents omprioriteringsbidrag på cirka 300 millioner kroner. Sammenholdt med en række andre besparelser betyder det ifølge Danske Erhvervsskoler og –gymnasier, at der er en kvart milliard kroner mindre at drive erhvervsskoler for i 2017 end i 2016.

Samlet set er der derfor tale om en markant nedskæring på erhvervsuddannelsesområdet. Nedskæringer, der ser ud til at vokse år for år, da regeringen har bebudet, at omprioriteringsbidraget skal fastholdes frem til 2020.

3. Gymnasierne skal spare 400 millioner
Omprioriteringsbidraget fastholdes også over for eleverne på landets gymnasier, der igen i år skal aflevere to procent af deres budget til staten. Derudover skal gymnasierne betale for at finansiere dele af erhvervsskolereformen.

Ifølge Dansk Gymnasier vil det betyde samlede nedskæringer på gymnasierne på omkring 400 millioner kroner i 2017.Også her har regeringen bebudet, at omprioriteringsbidraget skal fastholdes frem til 2020. Det vil ifølge Dansk Gymnasier betyde nedskæringer på omkring én milliard kroner i forhold til 2016.

4. Mindre tilskud til almen voksenuddannelse
Finansloven betyder, at taxametertilskuddet til almen voksenuddannelse (AVU) reduceres. I dag beregnes taxametertilskuddet på baggrund af antallet af elever 20 procent inde i undervisningsforløbet. Fremover vil det ske 40 procent inde i undervisningsforløbet, hvor frafaldet er større, og der vil derfor blive udbetalt mindre tilskud.

5. Loft over tilskud til efterskoler
I dag er der ikke noget loft over, hvor længe efterskoler kan modtage tilskud for en elev. Men finanslovsaftalen indføres der et loft, så efterskolerne fremover højst vil kunne modtage tilskud for en elv i 42 uger. Det vil ifølge aftalen give 5 millioner kroner i 2017, 12 millioner i 2018 og 13 millioner fra 2019.

6. Nedskæringer på videregående uddannelser
Finansloven indeholder en række reduktioner af diverse bevillinger til videregående uddannelsesinstitutioner, som de videregående uddannelser modtager ud over den almindelige taxameterbevilling. Det drejer sig ifølge regeringen om tilskud til eksempelvis sløjdlæreruddannelse, klinikinvesteringer ved tandplejeruddannelsen og omstillingsreserve til universiteterne.

7. Ulandsbistanden beskæres - igen
Regeringen vil endnu engang forsøge at lade ulandsbistanden finansiere en større del af udgifterne til håndtering af asylansøgere i Danmark. Allerede i dag bruges mange ulandsbistandsmidler på asylansøgere i Danmark, og regeringen er tidligere blevet kritiseret for at bryde med OECD’s såkaldte DAC-regler for, hvilke udgifter til asylansøgere der kan tælles med som ulandsbistand.

Med finansloven skal ulandsbistanden fremover betale politiets udgifter til asylsagsbehandlingen, hjælp til flygtninge i enkelttilfælde og refusion af udgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge. Partierne forventer, at det vil indbringe 92 millioner i 2017 faldende til 59 millioner i 2020. Penge, der altså nu skal bruges i Danmark i stedet for at gå til verdens fattigste.


Kommentarer fra Facebook