Sparekniven svinges over ungdomsuddannelser – igen

Regeringen vil med sit finanslovsforslag fastholde det omdiskuterede omprioriteringsbidrag på landets ungdomsuddannelser. Alene til næste år kan det betyde besparelser på næsten en halv milliard kroner.
Mens de seneste dages debat i kølvandet på regeringens 2025-plan og udspil til finanslov har handlet om topskat, pensionsalder og SU, er det gået næsten ubemærket hen, at regeringen lægger op nye til nye nedskæringer på ungdomsuddannelserne.

For hvor det er lykkedes landets kommuner at få fjernet omprioriteringsbidraget, så fastholder regeringen omprioriteringsbidraget over for en lang række statslige og selvejende institutioner, inklusiv ungdomsuddannelserne. Det gælder både de gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF) og de erhvervsfaglige uddannelser.

Det betyder, at ungdomsuddannelserne de næste mange år kan se frem til år for år at skulle gennemføre nye nedskæringer for at leve op til regeringens krav. Nedskæringer, som inden for få år vil løbe op i flere milliarder kroner.

Skal aflevere to procent om året
Uddannelsesområdet har i mange år været friholdt for det statslige omprioriteringsbidrag. Men som led i sidste års finanslov besluttede regeringen, at også uddannelsesområdet, herunder ungdomsuddannelserne, fremover skal omfattes af besparelserne.

Det lykkedes under sidste års forhandlinger om et politiforlig for Socialdemokraterne at forhindre nedskæringer på erhvervsuddannelserne, mens nedskæringerne på det almene gymnasium blev stemt igennem.

Det hedder i finansloven, at ”I 2017 videreføres det normale statslige omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, der blev etableret på finansloven for 2016. Omprioriteringsbidraget udmøntes som en årlig reduktion på 2 pct. af bevillingerne på hele uddannelsesområdet med undtagelse af de frie grundskoler, danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, tyske mindretalsskoler, tilskuddet til nationale mindretal, erhvervsgrunduddannelsen (egu) og Europaskolerne.”

Fagforbundet FTF beregnede sidste år, at 2 procent årligt svarer til cirka 240 millioner kroner i årlige besparelser for gymnasierne og 150 millioner kroner for erhvervsuddannelserne. Dertil kommer besparelser på efterskoler og produktionsskoler på godt 50 millioner kroner. I alt altså nye besparelser på cirka 450 millioner kroner om året. Efter fire år vil de samlede nedskæringer derfor være oppe omkring 1,8 milliarder kroner.

LO bekymret over nedskæringer på erhvervsskoler
Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, kritiser skarpt regeringen for at lægge op til store nedskæringer på gymnasiet samtidig med, at en ny gymnasiereform skal rulles ud: ” Det er en dårlig cocktail, og det går i sidste ende ud over eleverne”, siger hun.

Hun peger på, at omprioriteringsbidraget sammen med øvrige besparelser, der er blevet lagt over på gymnasiet, betyder, at det almene gymnasierne i år skal spare hele 400 millioner kroner i 2017.

Hos LO udtrykker formand Lizette Risgaard bekymring over de planlagte nedksæringer på erhvervsskolerne. Særligt fordi fagbevægelsen under det netop overståede trepartsforhandlinger fik løfte om ekstra midler til erhvervsskolerne:

”Vi har lige indgået en flot trepartsaftale om at skaffe flere praktikpladser og hermed gøre det mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. I den aftale, vi har indgået, har regeringen forpligtet sig til i finanslovforhandlingerne at finde 150 mio. kr. Men fastholdelsen af omprioriteringsbidraget år for år betyder jo, at der skæres yderligere 150 mio. kr., og dermed risikerer vi at forringe kvaliteten på skolerne alligevel”, udtaler Lizette Risgaard.

Pengene fra nedskæringerne indgår i det finanspolitiske råderum og kan derfor enten bruges til at sænke skatten eller til at øge de offentlige udgifter andre steder. Det bliver op til de kommende finanslovsforhandlinger at afgøre, hvorvidt besparelserne skal gennemføres, og hvad der skal ske med provenuet.


Kommentarer fra Facebook