Arbejdsgiverne har alt for længe forsømt deres 125 år gamle underskrift på arbejdsmarkedets grundlov. Det er tid til, de kommer ind i kampen, og forsvarer den danske model på arbejdsmarkedet.

De udelukkede os fra at arbejde, de sultede os og pressede vores familier, men efter fire måneders kamp bøjede arbejdsgiverne sig og skrev under på, at arbejderne har ret til at organisere sig og ret til lade sig repræsentere kollektivt ved sine egne tillidsfolk.

Til gengæld anerkendte vi arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Sammen lagde vi rammerne for det stærke og fleksible danske arbejdsmarked, vi har i dag.

Og den danske model er ikke noget, man skal kimse ad. Det er en model, vi skylder meget

Septemberforliget og den danske model

I år er det 125 år siden, at arbejdsgiverne og arbejderne underskrev Septemberforliget. Et forlig, der stadig har indflydelse på danskernes arbejdsliv den dag i dag. Det var underskriften på det, vi kalder arbejdsmarkedets grundlov, der siden er kendt som den danske model.

Og den danske model er ikke noget, man skal kimse ad. Den har i 125 år sikret velstand, ro og stabilitet på det danske arbejdsmarked. Det er en model, vi skylder meget.

125 år efter er grundlaget og rammerne stadig de samme. Det er arbejdsgiverne og arbejderne, der som ligeværdige parter forhandler om løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Og arbejdsgiverne er ikke fedtede med at lovprise den danske model.

jeg overvejer, om vi skal have arbejdsgiverne til at genbekræfte deres underskrift på Septemberforliget

Har arbejdsgiverne glemt, hvad de skrev under på?

På trods af disse lovprisninger er jeg dog begyndt at se en tendens de senere år, der gør, at jeg overvejer, om vi skal have arbejdsgiverne til at genbekræfte deres underskrift på Septemberforliget.

Det er efterhånden blevet sådan, at det er lønmodtagernes organisationer, der både har organiseringsopgaven af lønmodtagerne og af virksomhederne.

Arbejdsgiverne er langt fra særligt aktive eller intensive i deres indsats for at forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel, selvom deres opgave er at opsøge og få indmeldt de fleste virksomheder i arbejdsgiverforeningen, hvormed overenskomsten er på plads.

De virksomheder arbejdsgiverforeningen ikke kan organisere, har lønmodtagerne så mulighed for at bruge konfliktretten til at få overenskomst med.

Vi bekæmper tvangsarbejde og mafiøs, social kontrol, der benytter vold og trusler mod arbejderne og deres familier

Hvor er arbejdsgiverne?

I 3F bruger vi mange kræfter og medlemskroner på den dystre del af arbejdsmarkedet.

Vi møder svindelfirmaer med stråmænd i direktionen og faktura-fabrikker, der hvidvasker sorte penge. Vi møder dokumentfalsk og må hyre grafologer til at for at afsløre systematisk fup med timesedler og ansættelseskontrakter. Vi bekæmper tvangsarbejde og mafiøs, social kontrol, der benytter vold og trusler mod arbejderne og deres familier.

Der er arbejds- og byggepladser, hvor vi møder organiseret afpresning, skatteunddragelse, moms-snyd og meget mere.

Men på de problematiske arbejds- og byggepladser møder vi desværre ikke vores gode partnere fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, HORESTA, GLS-A osv. Det bekymrer mig!

Så når lønmodtagerne i stigende grad skal finansiere det opsøgende arbejde for at organisere virksomheder til arbejdsgiverforeningen og i stigende grad skal trække konfliktkortet, så sender arbejdsgiverforeningen reelt bare regningen og problemet videre til lønmodtagerne.

Det er slut med badebilletter og middagslur i hængekøjen. Nu skal der oprustes og investeres i et forsvar for et velordnet, civiliseret arbejdsmarked

Kom nu ind i kampen kære arbejdsgivere!

Jeg savner, at arbejdsgiverne bruger ressourcer på at forsvare de brancherepræsentative overenskomster, vi sammen forhandler, fornyer og vedligeholder. Jeg savner, at arbejdsgiverne sikrer fair konkurrence om ordrer og opgaver for de ordentlige virksomheder, der respekterer og overholder brancheoverenskomsten.

Jeg håber, at arbejdsgiverne og deres organisationer snart er klar til at forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det er slut med badebilletter og middagslur i hængekøjen. Nu skal der oprustes og investeres i et forsvar for et velordnet, civiliseret arbejdsmarked, som i 125 år har tjent vores fælles interesser, og som minimum også skal gøre det de næste 125 år!