Annonce

På trods af østeuropæisk modstand: Nye regler mod social dumping på motorvejene

Efter modstand fra østeuropæiske og konservative medlemmer har Europa-Parlamentet vedtaget nye regler mod social dumping i transportsektoren
Det har krævet en del frem og tilbage, før det torsdag lykkedes det Europa-Parlamentet at nå til enighed om et kompromis for regulering af transportsektoren.

Aftalen er et første skridt på vejen mod strammere fælles regler for udstationering, hviletid og cabotagekørsel på de europæiske motorveje, og reglerne skal forhindre social dumping, når lastbilchauffører arbejder på tværs af landegrænser.

Aftalen glæder europaparlamentariker Ole Christensen (S):

“I dag er en god dag her i Europa-Parlamentet. Vi har vedtaget nye regler, der giver flere millioner lastbilchauffører i Europa langt bedre løn- og arbejdsvilkår, når de kører på de europæiske veje end tilfældet er i dag,” skriver Ole Christensen (S), som har været ordfører på den del af pakken, på Twitter.

placeholder
 
 

Nye regler bremset tidligere

De nye udstationeringsregler betyder, at vognmændene - med få undtagelser-  skal køre efter forholdene i det pågældende land.

Samtidig sættes der grænser for den såkaldte cabotagekørsel, hvor en en vognmand fra ét europæisk land kører med gods inden for et andets EU-lands grænser. Fremover skal man kun kunne køre cabotage i tre dage, hvorefter man skal vende snuden hjemad med sin lastbil, før der kan køres cabotage igen. Der indføres desuden en karensperiode på cabotagekørsel på 60 dage.

Det er helt absurd. Jeg er målløs. Det sætter Parlamentet i et latterligt lys

Opstramningen af reglerne er tidligere blevet blokeret af en koalition af østeuropæiske og konservative medlemmer af Europa-Parlamentet. I en dramatisk afstemning i transportudvalget i januar, blev reglerne om udstationering og køre/hviletid stemt ned af især de østeuropæiske og konservative medlemmer. Det til trods for, at aftalen allerede var på forhandlet på plads i parlamentet.

Dengang kaldte det radikale parlamentsmedlem Jens Rohde forløbet for absurd, og mente, at det satte hele parlamentet i dårligt lys.  

“Det er helt absurd. Jeg er målløs. Det sætter Parlamentet i et latterligt lys,” sagde han til Fagbladet 3F.

Europa-Parlamentet har således sat en alvorlig kæp i hjulet for de vognmænd

Mange smuthuller kan lukkes

Med vejpakken er der sat en stopper for en del af smuthullerne, mener Ole Christensen.

“Europa-Parlamentet har således sat en alvorlig kæp i hjulet for de vognmænd, der indtil i dag har udnyttet smuthuller til at oprette postkasseselskaber, udnyttet lastbilchauffører og begået unfair konkurrence,” skriver han på Twitter.

I 3F Transport har man aktivt arbejdet for at få EU-systemet til at lave regler, der beskytter de danske chauffører mod social dumping.  

“Det ændrer ikke verden fra i morgen. Men det betyder at nye skarpere regler om begrænsninger af cabotage, mere og bedre kontrol af transport over grænser, regler om aflønning af internationale chauffører og ikke mindst nye værn mod postkasseselskaber er stærkt på vej,” skriver formand for transportgruppen i 3F, Jan Villadsen, på Facebook.

placeholder

 

Den nye vejpakke er ikke vedtaget endnu, men er kommet et godt skridt på vejen. Nu skal den forhandles med EU-landenes transportministre og EU-Kommissionen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet