Pas på den nye corona-generation

Vi står med en ny corona-generation af børn og unge, der både skal finde sig selv og en fremtidig vej ud af en krisetid – uden at blive mærket for livet.
Hvor mange af os til en start håbede på, at der kun blev tale om et enkelt forsømt forår, kan vi nu konstatere at COVID-19 er en sejlivet virus, der vil præge vores liv, hverdag og samfund en rum tid endnu.

De fleste voksne har tidligere i livet oplevet adskillige kriser, f.eks. den kolde krig, kartoffelkuren, murens fald, finanskrisen etc., hvor erfaringen er, trods sorte udsigter, at det bliver godt igen.

Den erfaring kan børn og unge jo ikke at trække på, og jo tidligere i livet man oplever kriser, jo mere påvirkelig er man for dem.

Brug for refleksion 

Derfor må vi tænke over, hvilken betydning det har for vores nuværende generation af børn og unge at befinde sig midt i en alvorlig krisetid. Det de oplever lige nu, vil de huske til evig tid.

Hvilken betydning har det egentlig for børn og unge med så store forandringer i hverdagen og i deres opfattelse af verdenen, når nyhederne konstant kører og der løbende kommer nye retningslinjer, først om hjemmeisolering, så i skole igen - på særlige vilkår, til en slags normalitetstilstand efter sommerferien og nu igen en ny uforudsigelighed, hvor vi ved at børn også får corona og ingen ved, hvad morgendagen bringer og hvem, der kommer i dagtilbud eller skole, hvis der er mistanke om corona i familie og vennekreds? 

De er første generation, der er blevet sendt hjem fra dagtilbud, skole og uddannelse og har været isoleret.

 De første, der har modtaget fjernundervisning, og de første, der har mistet kontakt og dermed vigtige relationer til familie og venner, da der i foråret blev lukket helt ned.

Forældre og fagprofessionelles håndtering af krisen har stor betydning 

Det har stor betydning for børn og unge, hvordan forældre og fagprofessionelle )lærere og pædagoger) forholder sig til krisen.

Om de signalerer overskud, ro og omsorg, så bekymring og usikkerhed bliver mødt med forståelse og der bliver talt åbent om alle de elementer, der påvirker hverdagen og livet.

Der er behov for et særligt børne- og ungeperspektiv, der forholder sig til at dannelsen af små mennesker også sker under en krisetid.

Hvad kan vi selv gøre?

Børns dannelsesproces fortsætter imens vores tilværelse på mange måder er markant ændret.

Samtidig med at hverdagen kører på bedste beskub, må vi være bevidste om, at der opstår mange spørgsmål i børns hoveder om, hvornår forholdene bliver mere almindelige igen, hvornår får de deres hverdag tilbage og hvad fremtiden byder mon på.

En virus med så alvorlige konsekvenser kan føre til, at nogle udløser corona-angst og det skal håndteres.

Derfor er det vigtigt, at vi som forældre og fagprofessionelle gør os nogle tanker om, hvad vi kan gøre nu og på lang sigt for at sikre børn og unge kommer bedst muligt ud af denne krise.

Meningsfulde pædagogiske tilbud vigtige

Det er for tiden helt afgørende, at dagtilbud, skoler og uddannelser udgør de trygge rammer, hvor samvær vægtes med mulighed for at udøve de gode relationer, så vigtige livserfaringer kan deles med andre, for børn opfatter langt mere end vi tror.

Når børn påvirkes mere af kriser end voksne er det særligt vigtigt at tænke over, hvordan indholdet i hverdagen er skruet sammen og vi gør alt for at skabe meningsfulde situationer.

Det kan aldrig være givet på forhånd, hvad vi danner og opdrager vores børn og unge til, da vi ikke kender fremtiden eller ved hvad vores børn får brug for.

Det ser vi særligt tydeligt i år, og vi ser også børn og unge gør sig masser af vigtige livserfaringer. På godt og ondt.

Dannelsen må prioriteres 

Når den personlige udvikling er påvirkelig og i fare for at lide overlast, bør vi prioritere dannelsen fremfor de formelle læreplaner med lange lister af pensum.

Lige nu er der brug for at skabe meningsfulde hverdage og en pædagogiske praksis, der tager hensyn til børnenes behov. Da skolerne åbnede i foråret uden bureaukratiske regler, så vi hvilken fantastisk skole, der opstod og hvor glade eleverne var for skoledagen.

Vi står med en ny corona-generation af børn og unge, der både skal finde sig selv og en fremtidig vej ud af en krisetid – uden at blive mærket for livet. For at skabe de bedst mulige pædagogiske og meningsfulde dagtilbud og skoler, kan man med fordel fjerne bureaukratiske krav, læreplaner og timetalskrav for at give lærere og pædagoger frie hænder til at strukturere en god pædagogik praksis, der motiverer og imødekommer børn og unges primære behov.

Det er en ret lille indsats der skal til for at fjerne unødige bureaukratiske krav, men det kan vise sig at have meget stor virkning for en ny corona-generation.

Jeanette Sjøberg er lærer, debattør og tidligere hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Arhhh. Hold dog op. Professionel klynk. Så er det heller ikke værre. Men selvfølgelig skal børnene da hele tiden have at vi hvor slemt de har det. Så til sidst kommer de vel til at tro på det.
Hvis det er det værste den generation kommer til at opleve, så har de vundet i livets lotteri. Men jeg frygter at disse øllebrøds-pædagoger nok skal sætte neuroser i ungerne.

Annonce