Annonce

Leder: Regeringens genrejsning går gennem dagpengene

Ikke flere lappeløsninger. En løsning på dagpengeproblematikken er afgørende for at genskabe trygheden, og eneste måde regeringen igen kan komme i offensiven.
Da reformen blev vedtaget anslog man, at opsvinget var lige på trapperne og mellem 2000-4000 ville miste deres dagpengeret. Virkeligheden har imidlertid vist at være meget værre.

Et af regeringens største politiske problemer har fra starten af været den dagpengereform, som man arvede fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. Det er efterhånden tydeligt for enhver, at reformen i alle henseender har reddet regeringen som en mare.

Et er, at Socialdemokratiet og SF gik til valg på at annullere forringelserne i dagpengesystemet midt i den værste økonomiske krise siden krigen.

Regeringen kan ikke bebrejdes, at der siden reformens vedtagelse i 2010 har været et flertal imod ønsket om at annullere reformen. Især De Radikale insisterer blindt på at reformen er en succes. Både partiformand Margrethe Vestager og arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq stiller sig jævnligt op med det sympatiske budskab om, at man skal skabe job, ikke holde folk i arbejdsløshed.

Problemet er bare, at de job ikke skabes og forudsætninger for reformen er derfor falder budskabet tungt til jorden. Tilbage står de mange uforskyldte arbejdsløse, der måned efter måned falder ud af statistikkerne og mister deres levegrundlag.

Dagpengereformen skaber en enorm utryghed og usikkerhed, selv hos de danskere der sidder i sikre job. Folk er ganske enkelt bange for at bruge deres indkomst, fordi de frygter for hvad fremtiden vil bringe.

Bristede forudsætninger
Da reformen blev vedtaget anslog man, at opsvinget var lige på trapperne og mellem 2000-4000 ville miste deres dagpengeret. Virkeligheden har imidlertid vist at være meget værre. I år står op imod 30.000 lønmodtagere til at miste deres dagpengeret, og opsvinget lader stadigvæk vente på sig. Der er med andre ord brug for at regeringen gør noget for at løse problemet. Nu. Der er rigelig med grunde til det.

For det første, kan vi ikke som samfund leve med at titusindvis af vores af danskere mister deres forsørgelsesgrundlag midt i en krise, der i forvejen kræver store ofre.

For det andet, skaber dagpengereformen en enorm utryghed og usikkerhed, selv hos de danskere der sidder i sikre job. Folk er ganske enkelt bange for at bruge deres indkomst, fordi de frygter for hvad fremtiden vil bringe. Derfor er danskernes opsparing i disse år rekordhøjt. Danskerne polstrer sig, fordi de er hamrende utrygge.

For det tredje, så skal regeringen løse problemet for dens egen overlevelses skyld. Hvis regeringen skal have chancen for at genvinde magten ved næste valg, så skal Socialdemokratiet styrkes. Socialdemokratiet kan kun vinde fremgang og øget tilslutning, hvis der reelt findes en ”hel og dækkende løsning” på dagpengeproblemet. Socialdemokratiets opgave er at skabe tryghed i krisetider. Lige nu går det gennem en revision af dagpengereformen. Dét må De Radikale bringes til at forstå.

Ikke flere hovsaløsninger
Det må være slut med hovsa- og akutløsninger, som skubber problemerne seks måneder ud i fremtiden, blot for at debatten om dagpengene kan starte forfra igen og igen. Både de arbejdsløse og regeringen kunne drage nytte af en løsning, der går udover seks måneder.

I dag er fagbevægelsen ude at foreslå forskellige former for løsninger på problemet. Det kunne være, som 3F foreslår, at suspendere reformen til økonomien er i bedring.

Eller som Dansk Metal og HK foreslår, at se på genoptjeningsretten og endelig kunne man forny uddannelsesordningen når den nuværende udløber 1. juli.

Det skylder regeringen sig selv og ikke mindst de mange danskere som er lige nu er utrygge ved fremtiden.

Beskæftigelsesminister (S)


Flere artikler om emnet