Annonce

Reportage: Vingeskudte vidundere under kærlig behandling

Værløse Flyvehistoriske Hangar er et sjovt sted for både børn og voksne, og foreningens frivillige deler generøst ud af deres enorme viden om de gamle fly.
Foto: Freddy Hagen
Et Draken køres ud af hangaren på Værløse Flyvestation, 2023
Jeg sidder i bussen fra Værløse Station, på vej til Jonstrup, hvor jeg skal besøge Værløse Flyhistoriske Hangar. Det er min barndoms landskaber, der stryger forbi.

Her voksede jeg op, med det ene ben fast plantet i Farum, hvor jeg boede sammen med min far, og det andet ben lidt mere løst knyttet til Ballerup og Hareskoven, hvor min mor forpagtede Restaurant Skovlyst.

Når jeg tog bussen fra Farum til Ballerup, hvor jeg skulle besøge min farmor, så kørte bussen gennem Jonstrup, hvor Værløse Flyvestation befandt sig. Men nogen egentlig viden om området havde jeg ikke.

Dengang var området lukket for offentligheden, men i dag er flyvestationen lukket, dele af området bebygget og resten er overgået til Naturstyrelsen og blevet til et særegent naturområde.

Omtrent midt i området befinder der sig en stor landingsbane. At stå der, sådan en solskinsdag, hvor blot en enkelt cyklist træner, er en ret vild oplevelse.

Banen er meget bred, og den virker nærmest uendelig, som befandt man sig i en amerikansk roadmovie.

Lige over mig hænger en falk stille i luften, spejdende efter et bytte. I horisonten kan man skimte de grå bunkere og nogle hangarer, der i dag er magasin for Nationalmuseet.

Men målet for turen er Hangar 2, en gul bygning med to haller, der i dag bruges af en gruppe af engagerede, ældre herrer, der arbejder med at skrue gamle veteranfly sammen. Flyene, som de arbejder med, stammer fra Flyvehistorisk Samling, der hører under Flyvevåbnet.

2-sædet AT-160 der mest blev brugt til træning af piloter. Foto: Freddy Hagen

Efter krigen

Værløse Flyvestation blev oprettet tidligt af militæret, og den spillede også en rolle under Anden Verdenskrig, hvor tyskerne, den 9. april, besatte området og skød to fly ned samt destruerede de resterende fly.

Men dengang havde Danmark slet ikke et egentligt flyvevåben. Det fik vi først efter krigen, hvor en stor mængde amerikansk producerede jetfly blev indkøbt.

Værløse Flyvestation har mestendels fungeret som hjem for redningshelikoptere, og det ser man tydeligt, når man besøger Hangar 2. Langs panelerne hænger redningsveste med tekster, der beretter om hvilken specifik redningsaktion de stammer fra.

Men i dag er det veteranfly fra efter krigen, der er fokus på. Tag for eksempel en F-84 SE-G Thunderjet, et bombefly, som Danmark begyndte at anvende fra 1951 og frem. Det var et af de mest udbredte kampfly i verden, og det havde en hovedrolle i Korea-krigen.

1-sædet A-002 - et af Danmarks første jetfly, produceret i Amerika, og som indgik i det danske flyvevåben fra 1951 og frem. Foto: Freddy Hagen

På Værløse Flyvehistoriske Hangar kan man se sådan et istandsat fly, samt et næsten identisk, blot med to sæder, der blev anvendt til træning af nye piloter.

Alene formerne, dets orange tud og sølvfarvede krop gør det til et meget smukt fly. Men når man ser sådan et fly, lige ved siden af et Starfighter RT-654, med dets meget mere aerodynamiske look og militærgrønne farve, så virker det tidligere anvendte fly nærmest oldnordisk.

Ingen af stedets fly kan flyve. Det er heller ikke meningen. De bliver samlet og monteret i videst mulig udstrækning, men motorerne kan besigtiges ved siden af selve flyene.

Selvom der er tale om død og ødelæggelse, så er der bare noget ved militært materiel, der kan fascinere en, fordi funktionen og effektiviteten går op i en højere enhed.

At kigge på et Draken, der er langt og slankt, og så oven i købet få lov til at kravle op i det, og sidde der i cockpittet, hvor man kan fornemme, hvordan det må være at flyve sådan et maskineri, er alligevel en unik oplevelse.

Han kan berette i timevis om, hvorledes sådan en helikopter fungerer, og det meste af det er for kompliceret for mig

Da jeg ankommer til selve hangaren, bliver jeg hilst velkommen af foreningens medlemmer. De er i gang med at rigge til, før de mange besøgende ankommer.

De trækker deres Draken ud af hangaren. At besigtige selve flyet, uden at det er klemt inde i hangaren, sammen med de andre fly, giver en bedre fornemmelse af hvor langt sådan et fly i grunden er.

Enorm mængde viden

Frankie Christensen, der er en af foreningens frivillige, forklarer mig, at han kommer her, fordi han altid har interesseret sig for mekanik. Hans hovedfokus er for tiden rettet imod en Lynx Helikopter, som der samles, stump for stump.

Han kan berette i timevis om, hvorledes sådan en helikopter fungerer, og det meste af det er for kompliceret for mig.

Alligevel er der noget, der ligesom dæmrer for mig. Lidt efter lidt får jeg en bedre fornemmelse af, hvad der skal til, for at et jetfly eller en helikopter kan flyve.

Frankie Christensen er mekaniker, og elsker at rode med de mange fly. Foto: Freddy Hagen

Foreningens medlemmer er glade for at formidle deres viden, og det er nemt for dem at illustrere deres budskaber, fordi de kan pege på motorerne, på bomber, maskinkanoner og andet materiel, der står adskilt fra selve flyene.

“Det her skal ikke være sådan et rigidt museum, hvor der bare står en masse fly. Her gør vi en dyd ud af, at vi arbejder på flyene, og at der hele tiden sker noget nyt,” forklarer Niels Olsen mig.

Han har været bankmand gennem hele livet, før han gik på pension. Han interesserer sig mest for det flyhistoriske.

Han forklarer mig begejstret, at der er så mange detaljer, at selv han hele tiden lærer noget nyt om flyene og selve flyvestationens historie.

Selve hangaren bærer faktisk også præg af, at man befinder sig i et værksted, ligesom foreningens medlemmer bærer kedeldragter og gerne går rundt og skruer på flyene.

Det er indbegrebet af kraft og strømlinede linjer.

Hver især har de delviden om stedet og flyene, og hver især bidrager de til at flyene ender med at fremstå skinnede og næsten helt intakte.

I samlingen er der også et F-16 fly. Flyet er stadig i brug, men Forsvaret er ved at udfase det, og lige nu bliver ukrainske piloter oplært i at flyve disse fly. Og set her, sammen med blandt andet Draken, et andet kampfly af ældre dato, er F-16 bare noget helt, helt andet.

Det er indbegrebet af kraft og strømlinede linjer. Det er især fascinerende at kunne stille sig op på en trappeafsats, og kigge ud over flyene fra oven, for herfra fornemmer man mere, hvor meget de er skabt til at ride på vindene.

Børnene synes at det sjovt at være på besøg i Hangar 2. Foto: Freddy Hagen

Populært blandt børnene

Værløse Flyvehistoriske Hangar er et meget familievenligt sted. Gennem hele dagen kommer der grupper af mennesker forbi.

Mange af dem er blot på visit i naturområdet, og opdager bare stedet tilfældigt. Børnene er vilde med at de kan få lov til at pille ved det hele, få en hjelm på og kravle op i flyene.

Og hvis vi skal være helt ærlige, så er det også det, der gør det rigtig sjovt for voksne.

Jeg skal ikke gøre mig for fin til at indrømme, at det dælme var en fed oplevelse at sidde i cockpittet på et F-16, og lige et sekund eller to indbilde mig, at jeg var Tom Cruise.

Selvfølgelig er det sjovt at prøve at sidde i sådan et jagerfly. Foto: Freddy Hagen

 

Du kan besøge Hangar 2 hver tirsdag og lørdag, eller efter aftale. Addressen er: Hangar 2, Helikoptervej 2, Jonstrup. 3500  Værløse.

Tjek deres hjemmeside ud her.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En rigtig fin og interessant artikel.

Ja, artiklen giver et godt indtryk af hvad der foregår i hangaren.