Restauranter advarer: Bestil ikke mad gennem Wolt

Oprøret mod Wolt ulmer. Budtjenesten kritiseres for manglende samfundssind, og restauratører tør ikke stå frem af frygt for konsekvenser. Wolt afviser kritik.
Det er nu knap tre uger siden, at statsminister Mette Frederiksen holdt det pressemøde, hvor det blev meddelt, at det ikke længere var tilladt at samles mere end ti personer.

Det ville også få betydning for restaurationsbranchen, sagde statsministeren:

”Restauranter, caféer og spisesteder skal lukke for gæster i en periode. Det vil stadig være muligt, at I leverer take-away. Og for dem, der kan dét, så kan det jo også være en god måde at holde sin restaurant eller sin café åben.”

Det vil stadig være muligt, at I leverer takeaway

Flere restauranter, caféer og spisesteder har da også grebet muligheden for at lave mad til afhentning eller udbringning. Mange af dem, især i de større byer, benytter sig af takeaway-platformen Wolt.

Men nu kommer flere restauranter med et fælles opråb, hvor de advarer mod at bestille mad gennem Wolt. Det skriver Politiken.

De er utilfredse med den høje kommission, som Wolt tager fra spisestederne for at udsende deres takeaway-bude i de velkendte blå jakker og med blå taske på ryggen – som er blevet en integreret del af gadebilledet i de større byer.

Derfor anbefaler restauratørerne nu, at danskerne ser bort fra tjenester som Wolt og i stedet bestiller maden direkte fra restauranten. På den måde hjælper man flest mulige spisesteder til at klare skærene i coronakrisen.

Wolt svigter samfundsansvar

I de seneste år har Wolt vundet indpas og sat sig stabilt på markedet for madudbringning i de større danske byer.

Restauratørerne er udmærket klar over, at de selv har indgået en for dem ikke særligt favorabel aftale med Wolt. Sagen er bare den, at platformen Wolt for nuværende er ’the place to be’, hvis man ønsker at sælge takeaway i storbyerne.

En indehaver af et pizzaria i Aarhus udtaler følgende til Politiken:

De er vor tids gullaschbaroner

”Wolt svigter deres samfundsansvar i coronakrisen, og de forsøger åbenlyst at berige sig på en nødlidende branches bekostning. De er vor tids gullaschbaroner,” siger Jakob Kristian Sørensen, som driver Il Locale Pizzeria & Take-Out.

Tør ikke stå frem

Kritikken bliver ifølge Politiken bakket op af ”en lang række restauratører”, som avisen har talt med, men som – af frygt for repressalier fra Wolt – ikke tør stå frem med navn.

De mener som nævnt, at Wolt tager en alt for stor andel af indtjeningen fra restauranterne, når folk bestiller takeaway-mad, der skal udbringes gennem Wolt.

Foruden den pris, som kunden skal betale for levering af mad, skal hver enkelt restaurant typisk betale 30 procent af ordrens pris i kommission.

Wolt er helt klart ikke 'the good guys'

En restauratør, der ejer en lang række restauranter i København og ikke tør stå frem af frygt for, hvilke konsekvenser det kan have, udtaler til Politiken:

”Wolt er helt klart ikke ’the good guys’. Jeg frygter, at mine restauranter bliver flyttet så langt tilbage i appen, at jeg aldrig får bestillinger igen, hvis jeg kritiserer dem,” siger han.

Hemmeligt møde om mulig boykot

Oprøret mod Wolt skulle have været undervejs igennem en længere periode. For to måneder siden afholdt ti store københavnske restauratører og takeaway-steder et hemmeligt møde.

Et fælles boykot af Wolt

På dagsordenen var bl.a. et ”et fælles boykot af Wolt til fordel for en anden platform”, skriver Politiken. I første omgang besluttede aktørerne at presse på for en mere retfærdig betaling i form af en kollektiv nedsættelse af den høje kommission på 30 procent af ordrens pris.

Det krav blev dog afvist af Wolt. Og den høje kommission har kun gjort det økonomisk vanskeligere for branchen, lyder kritikken.

Samfundssind hos Just Eat

Hos den konkurrerende online-virksomhed Just Eat har man sænket sin kommission markant i den næste måneds tid. Det gælder både for levering med bud og afhentning af kunden.

Det skete efter, at Jakob Kristian Sørensen skrev et åbent brev på Facebook, hvor han appellerede til bl.a. Wolt og Just Eat og kritiserede den høje kommission.

placeholder

 

I modsætning til Just Eat har Wolt dog valgt en anden tilgang. Nok har Wolt fjernet kommissionen på ordrer, der bliver afhentet af kunden. Men de har fastholdt kommissionen på ordrer, der bliver leveret med bud, skriver Politiken.

Den tilgang møder dog hårdt kritik fra restauratørerne. For de personer, der bestiller mad gennem Wolt, henter stort set aldrig deres mad selv, siger Jakob Kristian Sørensen og kalder det ”en skinmanøvre” uden reel substans.

Wolt: ”Vi gør en forskel”

I de  seneste dage er kritikken haglet ned over Wolt på de sociale medier. Det skriver DR.

Utilfredse kunder kritiserer takeaway-appen for grådighed og manglende samfundssind under coronakrisen.

Hos Wolt stiller den danske direktør sig uforstående overfor kritikken og mener, at der er tale om en misforstået kritik:

Det er fuldstændig gratis at bruge os, hvis folk selv henter maden

Det gør ondt at læse kritikken. Helt grundlæggende synes vi, vi gør en forskel for både restauranter, kurerer og brugerne. Vi hjælper med flere ordrer til restauranterne og sørger for, at det er fuldstændig gratis at bruge os, hvis folk selv henter maden, hvilket vi nu også annoncerer over for brugerne,” siger Søren Meier Svendsen til DR.

I et skriftligt svar til Politiken påpeger han desuden, at antallet af bestillinger, der bliver afhentet direkte hos restauranten, er steget fra fem til ti procent i løbet af de sidste to uger.

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

og du skriver stadigvæk om dig selv,,,som en ægte Narsissist

(Forklaring) du skriver om artiklen (Sørgeligt med sådan en manglende samfundsind) OG du skriver om arvid(eller er du også psykopatisk anlagt) Alså det er dig selv du skriver om (Som en ægte Narsissist).OG til alle ander tag ikke fejl af en Narsissist de er lynende intiligent (har tusindvis af skuffer i baghovedt de trækker på efter behov).Men de har igen empati, ser kun sig selv ( og derfor,,skriver om sig selv)

Kære Jens, godt skrevet, men spildte ord på Ballelars aka Thomas.

Nej, det kaldes kapitalisme, som jeg for øvrigt går ind for.
Hvis en ydelse bliver for dyr, vælger du bare en anden; hvad er problemet?
Du har, i den henseende, også lov til at få andre med på båden.

Hvis det er Thomas båd man skulle gå ombord på så vær sikker på at første gang du træder ved siden af bliver du kastet overbord

@ thomas eller hvad du nu hedder, Hvorfor har du valgt at kaste dig over PIO?, som du kritisere i den grad. Lad os ordentlige og seriøse debatører have denne platform uden dine konstante negative ad hoch og knopskydningssvar. Alle os som læser PIO har forstået dit budskab og livsindstilling, Vil du ikke bare stille og rolig liste væk og find dig nogle andre at kaste dig over. Var du så bare konstruktiv, kunne vi få en fin dialog, men det er du ikke. Det er som om det er et kald for dig at vogte alle indslag og som en rasende hund med hundegalskab kaste dig over seriøse indlæg.

Wolt drives efter et kapitalistisk princip. Det sker på lige fod med Hotels.com fra Expedia
Hotelbranchen tør ikke stå frem af frygt for repressalier. Expedia presser citronen med grove metoder. Værelser kan bookes selvom de ikke findes og avancen på alle værelser er ofte skyhøj for Expedia, men hotellerne har intet alternativ der er bedre, Trivago og Booking.com er stort set ejet af samme koncern med Expedia i ryggen.

Gomore har en fin samkørselstjeneste med 12,7% avance men deres biludlejning giver dem op imod 47% i avance.

Uber startede med lav avance, men den steg gradvist og ganske støt.

Enhver platform der ønsker at gøre noget samfundsnyttigt vil blive opkøbt af en kapitalfond eller selv blive så professionelt ensporet at det på et tidspunkt er avancen der overtager magten.

Der vil altid være behov for nye alternativer. Livsgrundlaget, ideologien og det kapitalistiske islæt ændrer sig altid balancemæssigt over tid.

Alle er frie men bliver afhængige af hinanden.

Så er det NU über har en gigantisk chance for at drive super forretning, ved at lade uber chauffører byde ind på disse ture, bestillings app'en fixer free way nemt .. så.. go påske

Annonce