Riskær ombestemmer sig: Vil alligevel genopstille til Folketinget

På valgnatten meddelte Klaus Riskær Pedersen, at han ville nedlægge sit parti. Men nu har han fortrudt.
Foto: Partiet Klaus Riskær Pedersen
Partilogo
På valgnatten erklærede Klaus Riskær Pedersen, at han ville nedlægge sit parti af samme navn.

“Partiet kommer ikke til at stille op igen,” lød det definitivt fra den kontroversielle forretningsmand til Netavisen Pio.  

“Min vurderinger er, at vælgerbefolkningen har sagt: Ideerne er gode nok, men der er ikke brug for endnu et politisk parti i Folketinget,” sagde Klaus Riskær om forklaringen på sit valgnederlag.

 
Så længe vi er opstillingsberettigede, så genopstiller vi

Men nu har Riskær fortrudt sin beslutning.

“Jeg meddeler nu, at jeg trækker tilbage, at jeg ikke ønsker at genopstille. Så længe vi er opstillingsberettigede, så genopstiller vi,” siger han til Politiken.
 

Vil måske samle nye vælgererklæringer

Partiet Klaus Riskær Pedersen er kun opstillingsberettiget indtil august 2020. Ved mindre der kommer valg inden for de næste ti måneder, skal partiet derfor igen samler de godt 20.000 vælgererklæringer, som det kræver, før et parti kan opstille til Folketinget.

I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan

Om Klaus Riskær vil gå i gang med den proces, overvejer han stadig.

“I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan,” siger han til Politiken.  

Regeringen fik i slutningen af september tilslutning til at stramme reglerne om vælgererklæringer, så man sikre, at der bliver en uges betænkningstid for underskrivere af vælgererklæringer. Stramning skete fordi både Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen havde omgået reglerne, uden at det var muligt at gribe ind.


Riskær vil give en fjerdedel af partistøtte til Sjælsmark

Efter valget erklærede Riskær, at han ville donere en del af den partistøtte, som partiet var berettiget til, til børnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Partiet Klaus Riskær Pedersen fik 0,84 procent af stemmerne, og er derfor berettiget til en offentlig partistøtte på knap en million kroner.

Beløbet svarer til omtrent en fjerdedel af den samlede partistøtte på 976.800 kroner

Ifølge Politikens oplysninger, skrev Klaus Riskær i oktober en mail til Indenrigsministeriet, hvor han meddelte, at hans parti ville give 250.000 kroner til “aktivering af asylbørn i danske lejr”.

Beløbet svarer til omtrent en fjerdedel af den samlede partistøtte på 976.800 kroner.
 

Ministeriet afviser Riskærs plan

Den plan gjorde ministeriet kort efter indsigelser mod, fordi man vurderede, at det var imod partistøtteloven, da pengene skal bruges på at fremme politiske kandidater, og man samtidig havde noteret sig, at partiet ikke ville genopstille.

På trods af ministeriets afvisning, fastholder Riskær, at han ønsker at give en del af partistøtten til børnene på Sjælsmark gennem en aftale med Dansk Røde Kors. Efter hans opfattelse, vil donationen “konkretisere” partiets politik og styrke kandidaternes mulighed for valg.  

Han oplyser samtidig, at aftalen er, at han fremover skal have én krone i formandshonorar og et tilskud på 3.500 kroner om måneden til en bil.


Ellemann ikke nødvendigvis førstevalget

Det er situationen i det borgerlige-liberale Danmark, der har fået Klaus Riskær til at føle sig forpligtet til at genopstille, fortæller han til Politiken.

Selv definerer han sit eget parti som “rødt-konservativt”

Især den seneste tids turbulensen i først Venstre og nu i Liberal Alliance, får Klaus Riskær til at frygte “at man køre det liberalt-borgerlige Danmark i grøften”.

Selv definerer han sit eget parti som “rødt-konservativt”. Han slår fast, at han deler Lars Løkkes ambition fra valgkampen om en SV-regering, mens oppositionens nye leder, Jakob Ellemann-Jensen (V), ikke nødvendigvis er Riskærs foretrukne statsministerkandidat.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Spærregrænsen skal hæves til fire procent. Der er V, K, LA, Stram kurs, Nye borgerlige, DF, og måske tre partier i samme liberale kategori på vej.Det går jo ikke.