I går skete det igen: Regeringen blev mødt af et flertal i Folketinget, som truede med at nedstemme regeringen, hvis ikke den rettede ind efter flertallets vilje. Det er langt fra første gang det sker.

Lars Løkke Rasmussen har været statsminister i mindre end et år, men har allerede haft en række uoverensstemmelser med støttepartierne i blå blok. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Løkke ved usædvanlig mange tilfælde har måttet se sin regering komme i mindretal i Folketinget.

Enten ved at Folketinget har vedtaget et forslag uden om regeringen, eller ved at konkrete forslag fra regeringen er blevet nedstemt. Regeringen har i de fleste sager valgt at rette ind efter folketingsflertallet. I enkelte sager har regeringen dog valgt ikke at rette ind, hvilket har udløst hård kritik af regeringen.

September 2015: Tildeling af statsborgerskab
Efter valget ønskede udlændingeminister Inger Støjberg at genbehandle en række sager om tildeling af statsborgerskab. Herunder også 2.500 sager, hvor personer allerede og uden forbehold havde fået meddelelse om, at de ville modtage dansk statsborgerskab. Liberal Alliance ville dog ikke være med til at genoptage sagerne for de personer, der allerede var blevet lovet et dansk statsborgerskab. Heller ikke oppositionen støttede forsalget. Dermed var regeringen i mindretal og måtte opgive sit foretagende.

December 2015: Nedskæringer på ulandsbistand
I december måned pålagde et flertal i Folketinget regeringen at droppe besparelser på ulandsbistanden. Regeringen havde valgt ikke at udbetale 1,4 milliarder kroner af de midler, der ellers var sat af til ulandsbistand. Det fik oppositionen til at stille et beslutningsforslag, som pålagde regeringen at udbetale pengene. De Konservative valgte at stemme blankt, og dermed var regeringen i mindretal. Regeringen valgte imidlertid at ignorere flertallet, hvilket udløste en næse til udenrigsminister Kristian Jensen.

Januar 2016: Statslige flygtningelandsbyer
Regeringen afviste i første omgang at undersøge, hvorvidt der kunne oprettes statsligt drevne flygtningelandsbyer for at lette presset på kommunerne. Men da Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Konservative gik sammen om at pålægge regeringen at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, var regeringen bragt i mindretal. Udlændingeminister Inger Støjberg valgte i sidste øjeblik at rette ind efter kravet og satte sit ministerium til at undersøge muligheden for at oprette statslige flygtningelandsbyer.

Februar 2016: Irakdokumenter skal frem i lyset
Regeringen valgte kort efter sin tiltræden at nedlægge Irakkommissionen. Liberal Alliance støttede nedlæggelsen, men ville til gengæld have dokumenter fra kommissionens arbejde offentliggjort. Det nægtede justitsminister Søren Pind. Liberal Alliance fremlagde derfor et beslutningsforslag i Folketinget, der pålagde regeringen at offentliggøre dokumenterne. Forslaget fik støtte fra oppositionen og bragte dermed regeringen i mindretal. Regeringen har foreløbig ikke fremlagt dokumenterne.

Februar 2016: Mistillid til Eva Kjer Hansen
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen måtte i februar forlade posten, efter at De Konservative og en samlet opposition truede med et mistillidsvotum. Det skyldes, at Eva Kjer Hansen havde været lidt for kreativ i sin omgang med tallene i sin iver efter at fremstille det som om, at regeringens landbrugspakke var et plus for miljøet fra dag ét. Lars Løkke afviste i første omgang at Kjer Hansen skulle træde tilbage og truede med folketingsvalg, men måtte siden give sig.

Marts 2016: Grøn genopretning efter landbrugspakke
Eva Kjer Hansens afgang stoppede ikke diskussionen om landbrugspakken. De Konservative stillede nemlig et ultimatum om kompenserende tiltag for de ekstra kvælstofudledninger, Eva Kjer Hansen havde forsøgt at dække over. Oppositionen ønskede også kompenserende tiltag, og dermed var regeringen bragt i mindretal. Den nyudnævnte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen valgte i starten af april at ”imødekomme” De Konservatives krav, uden dog rigtigt at kunne forklare, hvad det betyder.

April 2016: DIIS skal blive i København
Regeringen ønskede som led i sin stort anlagte udflytning af statslige arbejdspladser at flytte Dansk Institut for Internationale Studier fra Aarhus til København. Men da hverken Liberal Alliance eller Socialdemokratiet ville støtte planerne, kom regeringen i mindretal. Dermed bliver instituttet nu i København.

Maj 2016: Væk med greencard-ordningen
I maj måned stemte et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF at afskaffe den såkaldte greencard-ordning, som giver udlændinge mulighed for at arbejde i Danmark. Ifølge partierne bruges ordningen ikke efter hensigten, og er skyld i social dumping. Venstre var imod afskaffelsen, men endte alligevel med at acceptere flertallets beslutning.

Maj 2016: Ny handleplan mod radikalisering
Regeringen stod til endnu engang at komme i mindretal i Folketinget, da et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative ville pålægge regeringen at fremlægge en ny national handleplan mod radikalisering. Igen valgte Venstre i sidste øjeblik at rette ind efter flertallet og acceptere at fremlægge en ny handleplan, frem for at blive nedstemt.