Annonce

SF på retræte, borgerlig forvirring og Rasmus Paludans plan B

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Da Jacob Mark vendte tilbage til dansk politik i sommer efter længere tids sygdom, var det med et brag af en forsidehistorie: SF ville trække sig fra det udskældte folkeskoleforlig.
Den fest satte Pia Olsen Dyhr en stopper for i dag. Partiet skal slet ikke ud af forliget alligevel, lyder det.

Møgsagerne har det med ikke at ville dø for Søren Pape. I en boligsag lagde forvaltningen i Viborg kommune op til at frikende ham. Men nu skal kommunaldirektøren selv undersøges for inhabilitet.  

Alex Vanopslagh melder sig i rækken er borgerlige politikere, der ikke kan finde ud af, hvad de selv mener om tørklædedebatten. I går gik han ind for forslaget. I dag gør han ikke. Hvem ved, hvad han mener i morgen?

Troede man, at vi havde set det sidste til Rasmus Paludan, må man tro om igen. Han stiller nu op som løsgænger til folketingsvalget.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

SF fortryder

Da SF i august meldte ud, at partiet ville opsige forliget om folkeskolen efter valget, stod regeringen et andet sted, siger Pia Olsen Dyhr.
Når valget er ovre, forventer hun, at der kommer andre boller på suppen og at regeringen vil sætte landets kommuner fri på folkeskoleområdet.
Derfor mener SF ikke, at der længere er grund til at trække sig fra folkeskolereformen fra 2013. Det skriver Politiken. 

Mystisk boligsag 

Forvaltningen i Viborg kommune havde lagt op til, at en sag om Søren Papes bolig, skulle lukkes. Men nu viser det sig, at kommunaldirektøren bor i samme private boligselskab og ligesom Pape har scoret en fed lejlighed i selskabet.
Derfor skal han nu undersøges for inhabilitet i sagen.

Borgerlig siksakkurs 

Ligesom mange andre fra blå blok kan partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh ikke helt finde ud, hvor han skal stå i tørklædedebatten.
I går mente han, at det var i orden, hvis borgere ville fravælge hjemmehjælpere, fordi de bar tørklæde. Over natten har han ændret holdning, så nu mener han altså ikke, at det er inden for skiven.


Paludan stiller op som løsgænger

Det lykkedes ikke Stram Kurs at få de krævede 20.182 vælgererklæringer, som man skal have for at stille op til folketingsvalget. Partiet fik under 100 vælgererklæringer. Derfor sætte Rasmus Paludan nu gang i plan B og stiller op som løsgænger. 

Ifølge Folketingets hjemmeside kræver det mellem 15.000 og 20.000 stemmer at blive valgt som løslænger.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jo nu mener de det igen, jfr. Vermund hun har ringet Ellemann op siger hun, og han står ved sit ja. hvor dumt kan det blive i blå stue.

Søren Pape har vænnet os til dagligt at udstille sin mangel på situationsfornemmelse. Dem der kun læser Berlingske må dog undvære den fornøjelse, idet chefredaktøren (Tom Jensen) i denne valgkamp har smidt sløret ( og det er ikke noget kønt syn) og har valgt at svine Mette Frederiksen til i en uendelighed.

Det er da utroligt, hvad Pape og Ellemann har at tilbyde deres vælgere. Ellemann vil sælge en del af guldægget, Ørsted, på det "fri" marked. Er han så naiv, at han ikke er klar over, at dette salg vil blive til nogle fjendtligt indstillede via stråmænd i de økonomisk kriminelle kredse samt kredse, der ønsker kontrol over det danske energiforsyningssystem for at kunne gøre danskerne usikre på deres tilværelse. Nu må han satme holde op.
Er han blandt Putins medsammensvorne?.
Pape er den, der råber op om personlig frihed og alligevel ikke anser en dom fra EU-retten om ulovlig logning af alle borgere for at kunne følge et par kriminelle for vigtig for denne frihed. Alle, med en bare lille teknisk indsigt ved, at denne logning til bestemte telemaster kan omgås uden de store besværligheder, og det har de fleste kriminelle allerede taget højde for.
FØJ Ellemann og FØJ Pape.