Tilbage i 30’erne gik Stauning til valg under sloganet: ”Danmark for folket”. Han transformerede Socialdemokratiet fra at være et klasseparti, der udelukkende henvendte sig til arbejderklassen, til at være et folkeparti, som skulle omfavne størstedelen af befolkningen. Dette skift medførte at Socialdemokratiet ved valget i 1935 fik 46 % af stemmerne. Stauning stod for store gennemgribende sociale reformer på bl.a. dagpengeområdet og var med til at bygge det solide fundament til den socialdemokratiske velfærdsstat, som vor generation stadig lever højt på.

Da Socialdemokraterne i 2011 kom til magten efter 10 års borgerligt styre, afløste man en VKO-koalition, der havde stået for kontraktpolitik og udlændingestramninger, men misligholdte den danske velfærdsstat på det skammeligste. VKO-årene havde skabt et gigantisk behov for fornuftige strukturreformer, som traditionelt set også er en del af den socialdemokratiske linje og ideologi.

Regeringen har med sin reformkurs for første gang i mere end 10 år taget et reelt ansvar for den danske velfærdsstat.

Regeringen har med sin reformkurs for første gang i mere end 10 år taget et reelt ansvar for den danske velfærdsstat, men udover realpolitikken, så bliver man nødt til også at sætte nogle endnu klarere ideologiske rammer op. Første skridt er at anerkende de problemer, som findes, og truer velfærdsstatens fremtid.

Partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har været gode til at fremhæve de svagheder ved velfærdsstaten, som ingen andre har turdet adressere. Deres løsninger er oftest absurde, usolidariske og fremmedfjendske, men de vinder alligevel indpas hos vælgerne, som savner gennemskuelighed og politikere, der tør sige tingene, som de er. Socialdemokraterne og centrum-venstre trænger til at kigge sig selv i spejlet og sætte en ny kurs, hvor man ikke fejer ting ind under gulvtæppet. Det bør ikke være at definere problemerne, som skiller fårene fra bukkene. Det er, hvordan vi løser problemerne, som gør hele forskellen.

Socialdemokraterne skal f.eks. turde sige, at den socialdemokratiske velfærdsstats største fiasko er at have produceret 850.000 mennesker på passiv forsørgelse. Men vi skal ikke løse det gennem fattigdomsydelser og skattelettelser til de rigeste, som VKO forsøgte uden succes.

Hvis folk kræver deres ret før de har gjort deres pligt, så er den socialdemokratiske tanke død.

Socialdemokraterne skal løse det ud fra vores ideologiske ståsted, som er socialdemokratismen. Socialdemokraterne skal behandle folk som lige mennesker og styrke fællesskabet, men vi skal også turde sætte krav til hinanden. Socialdemokraterne skal turde kræve, at alle gør deres pligt og bidrager med så meget, de overhoved kan. Hvis folk kræver deres ret før de har gjort deres pligt, så er den socialdemokratiske tanke død.

Tilbage i 30’erne var løsningen højere lønninger, et bedre socialt sikkerhedsnet og en kortere arbejdsdag, som gjorde, at der var behov for flere i arbejde. Derfor faldt arbejdsløsheden. Det var solidariske, socialdemokratiske løsninger, som passede til den tids behov, og Staunings transformation af Socialdemokratiet til et folkeparti var en kæmpe succes.

Selvom den nuværende regerings reformkurs er tydelig socialdemokratisk politik, så har man i vid udstrækning glemt at have ideologien med i projektet. Det har medført, at mange socialdemokrater føler sig fremmedgjorte fra regeringens politik. De er nervøse for, om man fortsat vil prioritere skattelettelser over velfærden ligesom VKO, og de kan ikke se den ideologiske kant i beslutningerne, når forbud mød købesex, finansskat og øremærket barsel til mænd bliver droppet. Det fører til usikkerhed og til en manglende lyst til at bidrage til fællesskabet hos både partiets medlemmer og de hidtidige kernevælgere.

Det er tid til at få ideologien med i projektet igen, for socialdemokratismen har stadig enormt meget at byde på. Vi vil bygge fremtidens Danmark, hvor kampen for større økonomisk lighed skal sikre størst mulig frihed til individet. Vi vil kæmpe for vores målsætning om et sikkert og trygt samfund, bundet sammen af solidaritetens væsen. Og vi vil fortsat prioritere velfærd over skattelettelser.

Af stud.theol. Thomas Neergaard og stud.scient.pol. Andreas Dinesen, begge medlem af Socialdemokratiet.