S-planen indebar:

• at flygtninge og andre, som hidtil skulle søge om asyl i Danmark.

• Men efter kort tid i Danmark skulle asylansøgerne fragtes videre fra Danmark til et modtagecenter uden for Europa, eksempelvis Rwanda.

• De, der ikke opnåede asyl, skulle så - som hidtil - sendes retur til hjemlandet. Blot altså ikke fra Danmark, men nu fra Rwanda.

• De, der derimod fik tilkendt asyl, skulle ikke have ret til asyl-ophold i Danmark, men derimod i Rwanda - eller i et andet tredjeland.

• Danmark skulle så udelukkende tage FN-kvoteflygtninge – og flygtninge fra det europæiske nærområde som for eksempel Ukraine.

Men nu er det ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) ikke længere et ufravigeligt S-krav, at flygtninge skal fortsætte med at opholde sig i et tredjeland uden for EU, hvis de bliver anerkendt som flygtninge.  

Kompromis nødvendigt

“Jeg tror ikke, vi kan lande sådan en løsning, hvis vi hver især har nogle meget specifikke krav. Derfor tror jeg, man bliver nødt til i en europæisk løsning at være åben for alle de forskellige indstillinger, som forskellige lande har til, hvordan sådan noget her kan lade sig gøre. Vi kan ikke få det præcis sådan, som vi gerne vil have det, for så tror jeg ikke, det kan blive til noget,” siger Kaare Dybvad til Politiken.

Vi kan ikke få det præcis sådan, som vi gerne vil have det

Han forklarer uddybende over for Politiken, at “det med Rwanda” var udgangspunktet, at flygtninge, der fik ret til asyl, ikke fik asyl-ophold i Danmark, men derimod i Rwanda eller et andet tredjeland. Men nu er Dybvad og Socialdemokratiet altså parat til at gøre “det på en anden måde”.

Dybvad forklarer, at én model af flere kunne være, at flere EU-lande går sammen om et modtagecenter og herudover indgår en aftale om en form for EU-kvotesystem, hvor landene forpligter sig til at tage hver sin andel.