Valgets vinder er Danmarks Retsforbund og partiets eksentriske leder Viggo Starcke, der opnår 9 mandater. Retsforbundet ønsker mindre stat og en skattereform, der hævede skatten på grundværdier og sætter ind over for jordspekulation. ”Lad borgerne være i fred!”, lyder et af Starckes slogans.
De borgerlige partier kan imidlertid ikke blive enige om en regering, og efter to ugers forhanldinger kan H. C. Hansen overraskende præsentere en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Retsforbundet. Den radikale Bertel Dahlgaard havde ellers under valgkampen om udsigten til at sidde i regering med Viggo Starcke udtalt, at ”Så vil jeg hellere dø en naturlig død”. Men man har som bekendt et standpuntk…..
De tre partiers valgbogstaver var henholdsvis A, B og E, og det så jo lidt uheldigt ud, når det blev sat sammen, så derfor brugte man navnet trekantsregering. I dag bruger man det mere poetiske trekløverregering.
Trekantsregeringen kunne notere en række resultater. I de følgende år kommer det økonomiske opsving for alvor til Danmark, et opsving der skal fortsætte langt ind i 1960’erne. Regeringsdannelsen markerer dermed tidspunktet, hvor Danmark for alvor tager springer ud af efterkrigstidens mangelsamfund og bliver et moderne velfærdssamfund.
I februar 1960 dør H. C. Hansen, og finansminister Viggo Kampmann tager over. Trekantsregeringen fortsætter frem til valget i november. Her må Retsforbundet betale prisen for sin regeringsdeltagelse, idet partiet ryger helt ud af Folketinget.
Netavisen Pios julekalender, Socialdemokratiske øjeblikke, vil frem til 24. januar dagligt åbne lågen for et øjeblik i Socialdemokratiets historie, der har haft særlig betydning for partiet.