Den 1. maj 1890 holder arbejderne deres første 1. maj-arrangement på Nørre Fælled i København. Trods trusler fra arbejdsgiverne om at fyre de medarbejdere, der nedlægger arbejdet for at deltage i 1. maj-festlighederne, og trods politiets forbud mod at demonstrere i gaderne, lykkes det alligevel at samle 30.000 arbejdere.

Året forinden har den internationale socialistiske sammenslutning Anden Internationale opfordret socialister til at gøre netop den 1. maj til Arbejdernes Internationale Kampdag, en fælles aktionsdag i Europa med det formål at få nedsat den daglige arbejdstid til 8 timer. Inspirationen kommer fra USA, hvor arbejderne gennem flere år har brugt dagen som anledning til at nedlægge arbejdet og demonstrere for en kortere arbejdsuge.

Under parolen ”8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile” gør de danske arbejdere i de følgende år kampdagen til en årligt tilbagevendende begivenhed. På grund af stor modstand fra arbejdsgiverne må man dog mange steder henlægge de egentlig 1. maj-arrangementer til den følgende søndag. Men i 1899 lykkes det at få arbejdsgiverne til at anerkende arbejdernes ret til at deltage i 1. maj-arrangementer.

I Danmark blev kravet om otte timers arbejde for store dele af arbejdsmarkedets vedkomne realiseret gennem overenskomstforhandlinger i 1919. Det giver en arbejdsuge på 48 timer, idet også lørdag endnu er en arbejdsdag. Det betyder dog ikke, at arbejderne dropper kampdagen.

Samtidig betyder splittelsen inden for arbejderbevægelsen i kølvandet på den russiske revolution, at både socialdemokrater og kommunister nu afholder hver deres udgave af 1. maj. Gennem 30’erne bruges 1. maj af socialdemokrater som afsæt for agitation over for kommunister og nazister. Under besættelsen forbydes udendørs 1. maj-demonstrationer, men tages op igen efter krigen.

De følgende årtier ændrer kampdagen karakter, i takt med at velfærdsstaten udbygges og arbejderne selv bliver en del af den bredde middelklasse. Den gamle kampdag viser dog endnu fra tid til anden sit ansigt, særligt i de år med konflikter på arbejdsmarkedet, senest med lærerkonflikten i 2013.