Annonce

Socialdemokratiske øjeblikke, 9. afsnit: Landstinget erobres

I 1936 erobrer Socialdemokratiet og Radikale Venstre flertallet i Landstinget, der hidtil har fungeret som et konservativt bolværk mod Staunings reformer.
Den 22. september 1936 er der valg til Landstinget. I Rønne på Bornholm er stillingen helt lige mellem Socialdemokratiets og Venstres kandidat, der begge har fået 23 valgmandsstemmer. Efter lodtrækning går mandatet til Socialdemokratiets Niels Nielsen – og dermed sikrer Socialdemokratiet og Radikale Venstre sig 38 mandater i Landstinget, mens Venstre og Konservative kun får 37.

Dermed har Socialdemokratiet og Radikale Venstre for første gang flertal i begge Rigsdagens kamre, Folketinget og Landstinget. For selvom Socialdemokratiet og Radikale Venstre erobrede flertallet i Folketinget i 1929 og dannede Stauning-Munch-regeringen, sad Venstre og Konservative fortsat på flertallet i Landstinget. De betød, at regeringen var afhængig af, at mindst et af de to partier enten stemte for eller undlod at stemme imod regeringens lovforslag.

En sådan aftale lykkedes det at lave med Venstre tilbage i 1933 i forbindelse med Kanslergadeforliget, hvor Venstre lovede ikke at stemme imod Steinckes store socialreform. Men i mange andre tilfælde fungerede det VK-flertallet i Landstinget som et konservativt bolværk mod reformerne fra den socialdemokratisk-radikale regering.

Landstinget bestod af 76 medlemmer der var valgt for otte år ad gangen. Selvom tidligere tiders privilegerede valgret blev afskaffet med grundloven fra 1915, trak konstruktionen stadig i konservativ retning.  Valgretsalderen var 35 år, mens den var 25 år for Folketinget. En fjerdedel af tingets medlemmer blev udpeget af de afgående ting. Og de resterende landstingsmedlemmer blev valgt indirekte, det vil sige vælgerne stemte på valgmænd, som så igen valgte selve landstingsmedlemmerne.

Med erobringen af landstinget blev der sat gang i en større reformproces. Målet var dog stadig en afskaffelse af Landstinget, hvilket også havde stået øverst på det socialdemokratiske program i årtier. Forsalget til grundlovsrevision i 1939 manglende cirka 10.000 stemmer for at nå op på den nødvendige valgdeltagelse, men med grundlovsrevisionen i 1953 blev Landstinget afskaffet, og Folketinget det eneste lovgivende organ i Danmark.

 


Flere artikler om emnet