☰
☰
Annonce
Stine Bosse om EU-mindsteløn: “Jeg kalder det et fairløns-direktiv”
Mindsteløn-direktivet er ikke en trussel, men en stor fejring af den danske model, mener formanden for Europabevægelsen.
Den 11. november 2021 stemte Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for et forslag, der vil indføre en fælles mindsteløn i EU.
Forslaget går på, at alle medlemslande enten skal indføre en statsgaranteret mindsteløn eller en mindsteløn fastsat i overenskomster.
Mindstelønnen vil således ikke være den samme i Danmark som i Polen.
I Danmark har både politikere og fagbevægelsen været overvejende negative overfor forslaget, og kaldt det en trussel mod den danske model.
Et “fairløns-direktiv”
En af de få markante stemmer i debatten, der stiller sig positivt overfor forslaget om en fælles EU-mindsteløn er formand for Europabevægelsen, Stine Bosse, som kalder det nuværende forslag for “et fairløns-direktiv”.
“Grunden til at jeg synes det er vigtigt, og at jeg går ind for det, er, at jeg tror på, at udligning af sociale forskelle over tid er rigtig vigtig for udviklingen også for, hvordan det er at være i Danmark “, siger hun.
"Jeg mener, at vi skal gøre os solidariske med lønmodtagere i øst- og vesteuropa"
Netavisen Pio har været på besøg hos Stine Bosse for at høre mere om, hvorfor hun ser positivt på direktivet.
Interviewet er lavet i forbindelse med Netavisen Pio multimedieserie; “Arbejdernes Europa”, som er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
Du kan finde hele interviewet med Stine Bosse om en fælles EU-mindsteløn her;
placeholder
Hun ser forslaget som en løftestang til, at få flere lande med på den sundere løndannelse, der ifølge hende, også vil give et positivt afkast på lande som Danmark.
“Jeg mener, at hvis vi gør os solidariske med lønmodtagere i øst- og vesteuropa, og siger; vi skal have en relativ fair lønmodel i hvert land. Det vil sige, at man holde øje med, at bunden ikke ryger ud af arbejdsmarkedet i andre lande. Det er i sidste ende også til gavn for danske lønmodtagere”, siger hun.
En trussel mod den danske model
Netavisen Pio har talt med næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og vicepræsident i den Europæiske Fagbevægelse, Bente Sorgenfrey, der er stor modstander af forslaget om en fælles EU mindsteløn.
Hendes modstand bygger særligt på, at hun ser en fælles mindsteløn som en trussel mod den danske model, da det lægger op til politisk indblanding i lønfastsættelsen.
Den danske lønfastsættelse sker gennem overenskomster eller kontrakter aftalt mellem organisationer, der repræsenterer arbejdsgiver og arbejdstager - og dermed uden politisk indblanding.
Se hele interviewet med Bente Sorgenfrey her;
placeholder
“Forslaget er fejring af den danske model”
Men ifølge Stine Bosse, er mindstelønsdirektivet ikke en trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel - tværtimod mener hun, at det skal læses som en fejring af det danske lønsystem;
“Hele præamblen er i virkeligheden en hædring af den danske model, og den måde vi har indrettet os på; at vi har en høj grad af overenskomstdækning. Det står med flammeskrift henover forslagene, at det er sådan, vi faktisk gerne vil have det skulle være - også i andre lande”, siger Stine Bosse.
Direktivet respekterer den danske model
Hun anerkender bekymringen om den politisk påvirkning på løndannelse, men henviser til den garanti, der er tilføjet i forslaget for at imødekomme lande som Danmark - hvor lande med en organisationsgrad på over 70 procent friholdes fra mindstelønnen.
“Så længe man har høj overenskomstdækning, som vi har i Danmark, så kommer der ikke nogen og blander sig. Det er for mig det stærkeste argument for, at man bliver medlem af en fagbevægelse. At man støtter op om, at vi bevarer den danske model - og det er derfor jeg ikke kan forstå den danske position”, siger Stine Bosse.
Fagbevægelsen skal være mere progressiv
Direktivet respekterer den danske model - det er ligefrem en markedsføringsmulighed, som den danske fagbevægelse ikke har formået at udnytte, mener Stine Bosse.
“Jeg synes det er på tide, at dansk og svensk fagbevægelse, sammen med andre fagbevægelser på tværs af Europa begynder at mobilisere sig. Jeg synes der er mange steder man som fagbevægelse kunne være meget mere progressiv.”, siger hun.
Europabevægelsens formand drømmer ikke om en fælles europæisk fagbevægelse, men mener, at de nationale organisationer skal begynde at tænke mere på tværs af grænser, hvis de skal følge med kapitalens frie bevægelighed - særligt, hvis fagbevægelsen vil opretholde sin hidtidige position.
“Jeg tror ikke man skal have en stor fælles europæisk fagbevægelse, men jeg tror på, at hvis fagbevægelsen vil give rigtig mening for mange borgere på sigt, så skal man se for sig, at man også skal arbejde mere sammen på tværs. Være solidariske, hvor det eksempelvis er virksomheder, der går på tværs af landegrænser.”, siger hun.
Kommentarer
Altså CEPOS er ikke særligt begejstrede for en EU mindsteløn https://cepos.dk/debat/%C3%B8konom-mindsteloenninger-goer-mere-skade-end... . Men deres motiver er som sædvanligt deres egne og dermed Lars-Seier-Christensen segmentet.
"udligning af sociale forskelle over tid er rigtig vigtig for udviklingen"
Spørgsmålet er hvis niveau vi så havner på.
"Direktivet respekterer den danske model ..." mener Stine Bosse. Ja, indtil videre.
Det næste bliver vel en tilpasning af folkepensionerne.
Nej Stine (Christine) Bosse, som radikal lever du i en drømmeverden!
Stine Bosse “glemmer”, at EU parlamenter anbefaler en mindste organisationsprocent på 80. Endvidere at EU-domstolen via sin aktivistiske linie ved første klagesag kan undergrave den danske ( og svenske ) model. Europabevægelsen med Stine Bosse som formand toner som sædvanligt ikke rent flag: de ønsker et føderalt EU med et EU parlament som lovgivende og en Kommission som udøvende magt. De ønsker en central politisk styring overordnet enkeltstaternes parlamenter og de ønsker at denne centrale styring også omfatter arbejdsmarkeds-, social-og sundhedspolitik. Derfor er jeg ikke medlem af Europabevægelsen.
Når organisations % er afgørende for om EU blander sig i vore overenskomster, så forstår jeg bedre at borgerlige partier ønsker at fjerne fradrag for fagforenings-medlemskab. Så håber de at tilslutningen falder, og vi falder ind under EU politisk indflydelse.
Hvad Stine Bosse mener, interesserer mig mindre end regnormens familiemønster.
Nu har Stine Bosse nok ikke helt de samme interesser og præferencer som fagbevægelsen, og dermed er hun heller ikke en, man har lyst til at lade sig rådgive af.
Tjaah - hvis der skal jævnes ud mellem en lønning på 150 kr i timen og en løn på 50 kr i timen, så må resultatet jo blive 100 kr i timen. (De 150 kr i timen, det er her i landet)
Hvis man oven i denne forsimplede udregning putter en bestemmelse, som sætter forsvaret mod sådanne angreb ud af kraft med jura og lovgivning, så kender jeg godt resultatet.
Er nok nu man skal til at råbe RIGTIG højt, med mindre man ønsker en generel nedgradering af vores land.
Utroligt at en politiker kan få sig til at gå ind for sådan noget.
Det er da en simpel model du anvender. Hvad nu hvis de fleste får 50kr. i timen er 100kr. så stadig resultatet??? Hvor er vægtningen?
"Den danske lønfastsættelse sker gennem overenskomster eller kontrakter aftalt mellem organisationer, der repræsenterer arbejdsgiver og arbejdstager - og dermed uden politisk indblanding."
Det kan da højst være inden for den private sektor, at et sådant udsagn er rigtigt....
Man er tilbøjelig til at glemme, at der konkurreres på lønninger i EU på flere måder: både i form af migrantarbejdere og i form af udflytning af produktion til lavtlønsarbejdsmarkeder som f.eks. Polen. Efter Finanskrisen mistede vi hver fjerde arbejdsplads i industrien, mange til netop Polen. Så det går altså ikke, at fagbevægelsen i Danmark ikke engagerer sig mere konstruktivt i at få vendt den negative spiral og ræset mod bunden i EU, hvad lønnen angår. Minimumslønsdirektivet er ikke perfekt, men det er et forsøg herpå, som hele den øvrige fagbevægelse i EU er tilhængere af. En mere konstruktiv tilgang fra dansk fagbevægelse efterspørges - hvis vi skal have dæmmet op for lønkonkurrencen og bevaret vore industriarbejdspladser på sigt.
Det er desværre lidt blåøjet og uden ordenligt indblik i baggrunden for europæisk løndannelse, det Bosse her lægger for dagen. Mindsteløn er netop et ræs mod bunden, og det kan ses ret tydeligt i de lande, hvor det indføres. Det lyder som en beskyttelse, men reelt giver det social dumpning over en kam.
I den ovenstående diskussion hhv stillingtagender har jeg ikke kunne se, at nogen havde virkeligt noget funderet at sige, måske lige bortset fra Stina Bosse. En Mindsteløn er jo ideelt set til for at beskytte lønmodtagerne og ikke for det modsatte, som de fleste synes at abonnere på. Det er en beskyttelse ved manglende regler, at visse arbejdgivere kann presse lønnen ned til det uansvarlige, som vi jænvligt læser i pressen om. Vi må håbe på, at disse mindstelønninger, altid kun gældende for de enkelte EU-lande, kan med statens hjælp forhindre den ekstreme løndumpning, for at skabe det bedste lavlønsland, som den tyske socialdemokratisk forbundskansler, Schröder, i sin tid berømmede sig for at have gjort og derved fik andre lande - så som Italien for at nævne eet bandt mange andre EU-lande til at få kampeproblemer.
Hvad den berømte Danske Model angår, så kunne man se, at den forhindrede den i sommers en stærkt nødvendig tilpasning af sygeplejeres arbejds- og lønforhold i rette tid. En stærkt nødvendig løsning er forpasset med fatale følger for mange kommende år. Det samme vil gælde for sosu’ernes grupper i forhold til alderssamsætningen i samfundet. Dertil skal også tælles jordemødre med en lidt anden problematik.
Med lave lønninger og underbetaling skaber landene sig fortrin med hensyn til eksport, uden at de gør sig klar, at de dermed forhindrer en mere positiv indenlandsk udvikling, som især vil komme den arbejdende befolkning til gode. Ellers hører man
jo kun klager fra lønmodtagerne at de skal konkurrere med folk fra visse østlande, som kun får en lille del af den løn, som vi selv får.
Om den danske model gavner eller skader det danske visningsafhængige lønmodtagerskab og om den er i alle tilfælde bedst beskytter alene derved, at den baserer sig på forhandliger mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Såfremt de kun tænker på fx den enkelte virksomheds overlevelse i et flertal og på danske eksportmuligheder, så tænker de ikke makroøkonomisk. I sdet tilfælde kan staten være nødt til at gribe ind til fordel for arbejdstagerne. Jeg tænker her især på tider, når ikke coranahændelserne driver værket. Men jeg tænker også, at det er i denne sammnehæng er aldeles fornuftigt, at også EU kan være nødt til at udstede retningslinier med henblik på, at landene ikke kannibaliserer på hverandre.
Hvad den Danske Model helt præcist består af - lige bortset fra, at man kan „hire end fire“ og at der skulle være tilstrækkelig økonomisk sikkerhed er ikke af den alminde-lige omtale i Pressen gået op for mig. Men, hvad det engang var - og også har været - den gang, da man i 2 og også 4 år fik arbejdsløshedsunderstøttelse på 80 %-niveau, baseret på de sidste tre måneders løngennemsnit, der dog ikke måtte overstige et maximalt beløb, som var ret højt. Desværre er den del af modellen forlængst blot et smukt minde- og ikke kun til fordel for hverken lønmodtagerne elle landet.