Forslaget går på, at alle medlemslande enten skal indføre en statsgaranteret mindsteløn eller en mindsteløn fastsat i overenskomster.

Mindstelønnen vil således ikke være den samme i Danmark, som i Rumænien.

I Danmark har både politikere og fagbevæglesen været overvejende negative overfor forslaget, og kaldet det en trussel mod den danske model.

Netavisen Pio har talt med næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og vicepræsident i den Europæiske Fagbevægelse, Bente Sorgenfrey, om hvorfor hun mener, at direktivet er en trussel på den danske model.

Interviewet er lavet i forbindelse med Netavisen Pio multimedieserie; “Arbejdernes Europa”, som er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.

Du kan finde hele interviewet med Bente Sorgenfrey om en fælles EU-mindsteløn her;

En trussel mod den danske model

Fagbevægelsens modvilje mod en fælles EU-mindsteløn skyldes især, at direktivet vil påvirke den danske måde at fastsætte lønningerne på.

Den danske lønfastsættelse sker gennem overenskomster eller kontrakter aftalt mellem organisationer, der repræsenterer arbejdsgiver og arbejdstager - og dermed uden politisk indblanding.

 “Det bryder fuldstændig med den tænkning, der er omkring den danske aftalemodel”

“Med et forslag som det her direktiv om mindsteløn, så lægges der jo op til at regeringerne skal fastsætte en mindsteløn på et område. Og det bryder fuldstændig med den tænkning, der er omkring den danske aftalemodel,” siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge næstformanden risikerer Danmark, at ende som lande, der allerede har overgået til mindstelønninger, hvor antallet af kollektive aftaler er faldet markant: 

“Det kommer ikke kun til at påvirke fagbevægelsen, men også konkurrenceevnen og fleksibiliteten omkring det at lave aftaler på arbejdsmarkedet. Den tilpasser vi hele tiden afhængig af den konkurrencesituation, vi er i,” siger hun.

“Vores stemme er ikke blevet hørt”

EU-kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen, præsenterede forslaget om en fælles EU-mindsteløn tilbage i september 2020. 

Siden da har forhandlingerne om det endelige lovforslag været godt i gang.

Det betød et massivt pres fra Danmark og andre lande med lignende arbejdsmarkedsmodel om at bremse lovforslaget.

For at imødekomme bl.a. Danmark blev der tilføjet en garanti til forslaget, som skulle friholde lande fra mindstelønnen, hvis de havde en organisationsgrad på over 70 procent.

Men det er ikke godt nok, hvis man spørger Bente Sorgenfrey: 

“Vi mener ikke, der kan laves et direktiv, der er godt nok for os. Man har arbejdet lidt på om man kunne lave undtagelse, så Danmark og Sverige blev holdt uden for direktivet, men det er heller ikke en mulighed. Så vi står nu med et direktiv, som vi ikke ønsker,” siger hun.

Frygt for fremtiden 

Selvom direktivet er stemt igennem kæmper både danske politikere og fagbevægelsen fortsat for at stoppe lovforslaget.

Ifølge Bente Sorgenfrey er kampen vigtig, da det ikke kun handler om det enkelte direktiv, men at lovforslaget kan blive startskuddet for mere EU-indblanding på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget kan blive startskuddet for mere EU-indblanding på det danske arbejdsmarked.

“Det her er en ladeport for andre initiativer, som vi ikke ønsker på det danske arbejdsmarked. Hvis vi første siger ja til, at de kan gøre det på det her område, hvad kunne så blive det næste?,” siger hun.

Inden direktivet kan implementeres i EU-landene sendes det nu videre i systemet, hvor Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen skal forhandle om lovudkastet.