Planen har opbakning fra både Frankrig og Tyskland, som mener at en fælles europæisk minimumsløn vil give mere ensartede løn- og arbejdsforhold på tværs af grænserne.

"Antallet af beskæftigede i EU er på et rekordhøjt niveau. Alligevel kæmper lønmodtagere stadig med at få enderne til at mødes og nogen må se sig selv ende i fattigdom," sagde beskæftigelseskommissær Nicolas Schmidt forleden til engelske The Guardian, og fortsatte:

”Det er vigtigt, at arbejdstagerne har en fair løn, der giver en anstændig levestandard, et vigtigt princip, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder."

Ingen konkret model

Der ligger endnu ikke en konkret EU-model på bordet, men den hollandske kommissær Frans Timmermans har tidligere foreslået en model, hvor minimumslønnen fastsættes som 60 procent af medianlønnen i det enkelte medlemsland.

I Danmark vil det betyde en løn på cirka 125 kroner i timen.

Men planerne om en minimumsløn er blevet mødt med stærk modstand fra Danmark, hvor man som bekendt ikke har en lovfastsat minimumsløn, men også i Sverige, Finland og Italien er der udbredt skepsis over for forslaget.

I dag er der 22 af EU’s 28 medlemslande, der allerede har en lovbestemt

Lover undtagelse for Danmark

En fælles europæisk mindsteløn var en af den nye kommissionsformand Ursula van der Leyens store prioriteter for den nye EU-kommission, som tiltrådte sidste år.

”Vi skal sikre, at arbejde betaler sig og giver mulighed for en anstændig levestandard. Du bør fremsætte lovgivning der kan sikre, at enhver arbejdstager i vores union har en fair mindsteløn. Dette kan gøres ved kollektive aftaler eller lovbestemmelser, afhængigt af hvert lands traditioner," lød det i det, der officielt kaldes for ”ansættelsesbrev" fra kommissionsformanden til Nicolas Smidt

Nicolas Smidt, der er socialdemokrat fra Luxembourg, hvor han tidligere har været beskæftigelsesminister, har siden forsøgt at berolige de nordiske lande med gentagne garantier om at forhandlingsmodellen vil blive beskyttet.

”Jeg vil gerne sige klart og tydeligt, at jeg på ingen måde ønsker at sætte spørgsmålstegn ved et system, der er bygget på overenskomstforhandlinger, og som har sikret gode lønninger i de lande, hvor det er indført,” lød det fra Schmidt, da han i oktober, i forbindelse med sin kommissær-godkendelse, blev grillet af Europa-Parlamentet.

Men selv om kommissæren forsøger at berolige modstanderne af en EU-lovbestemt mindsteløn, så er det langtfra noget, som får dem til at ånde lettet op.

I den danske fagbevægelse frygter man således fortsat, hvad EU-kommissionen kan finde på.

1. Et lønloft, ikke en bund

Fagbevægelsens frygter først og fremmest, at en lovbestemt minimumsløn i praksis bliver en maksimumsløn eller et lønloft - snarere end et middel til at hæve lønnen. Noget som særligt vil ramme de ufaglærte på 3F-området.

2. I strid med den danske model

Grundstenen i den danske model er, at det er arbejdsmarkedets parter, der selv laver aftaler om løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster - uden indblanding fra politikerne.

Den danske model bygger på, at arbejdsmarkedets parter sammen kan nå til enighed om blandt andet løn gennem kompromiser.

For at modellen fungerer optimalt, er det nødvendigt, at mange arbejdsgivere og arbejdstagere er organiserede.

Fagbevægelsen frygter, at incitamentet for folk til at melde sig ind i en fagforening vil falde, hvis det fremover skal være politikerne, der bestemmer lønnen.

3. Frygter for flere konflikter

Fagbevægelsen frygter også, at indførelse af minimumsløn vil øge konfliktniveauet på arbejdsmarkedet med både flere strejker og flere lockouter, men også flere sager som ender hos domstolene, frem for i det fagretslige system.

En analyse, som konsulentfirmaet Implement Consulting lavede for fagforbundet 3F, konkluderer, at hvis Danmark havde et konfliktniveau på arbejdsmarkedet, som det man kender fra Frankrig, så estimerer man, at regningen ville ende på fem milliarder kroner. Og det er alene hvis man ser på de områder af arbejdsmarkedet, som 3F organiserer.

4. Fjerner fleksibilitet

Fagbevægelsen mener også, at en fælles europæisk minimumsløn vil fjerne muligheden for at forhandle forskellige lønsatser afhængig af brancher, lønmodtagernes uddannelse, kompetencer og anciennitet.

For nogle grupper af lønmodtagere vil fagbevægelsen være villig til at acceptere en relativ lav løn, fordi der er tale om lønmodtagere uden anciennitet og, fordi lønnen vil udvikle sig i takt med at ansættelsens varighed.

5. Ingen EU-ret til mindsteløn

Endelig undrer man sig i fagbevægelsen over det juridiske i planen om at indføre en EU-lovbestemt mindsteløn, for i EU-traktaten er lønforhold specifikt nævnt som et emne, som EU ikke skal blande sig i.

Kommissionen overvejer at bruge artikel 153 i EU-traktaten til at indføre lovgivning om minimumsløn, og det undrer, for der står netop i artikel 153, at ”bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.

Det er dog ikke det eneste juridiske element, som bekymrer. Hvis Kommissionen får held med at gennemføre sin plan med et såkaldt direktiv, så frygter man, hvad der vil kunne ske hvis - og når - EU-domstolen, der traditionelt tipper henimod mere EU-integration, på et tidspunkt vil skulle træffe afgørelse om en minimumsløn, selv hvis der vil være en undtagelse for Danmark og de øvrige lande.

Her er erfaringen nemlig, at EU-domstolen tidligere har tilsidesat dele af den danske model, selvom respekten for den danske model var skrevet ind – det gælder for eksempel på Arbejdstidsdirektivet.