Støttepartier støtter mere sang og dans på Det Kongelige Teater

Private advarer mod kulturministerens forslag om at give Det Kongelige Teater friere hænder til at spille musicals. Men hun får støtte fra EL og SF
Står det til regeringens støttepartier skal Det Kongelige Teater slippes fri fra de bånd, som i dag binder teatrets mulighed for at spille musicals.

Både Enhedslisten og SF støtter således kulturminister Joy Mogensens (S) forslag om at ændre rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Teater, som definerer teatrets opgaver.

Ifølge rammeaftalen er Det Kongelige Teaters ”kerneaktiviteter” nemlig skuespil, opera, ballet og koncert. Og hvis Det Kongelige Teater laver andet, så bør det ”være entydigt at der er tale om en opsætning, som Det Kongelige Teater selv kan præge med et kunstnerisk udtryk, og at dette udtryk rummer en eller anden form for kunstnerisk nødvendighed.”

Både Dansk Folkeparti og De Konservative, såvel som Det Ny Teater – der har en målsætning at ”være et musicalteater på højde med de bedste” – advarer dog om, at Det Kongelige Teater dermed risikerer at udkonkurrere de private teatre.

Men Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, mener, at frygten er overdrevet.

Med et eller andet twist

”Jeg er enig i, at Det Kongelige Teaters opgave ikke er at konkurrere med Det Nye Teater – eller andre teatre – om at spille concept musicals, som købes hjem fra udlandet og spilles til bevidstløshed,” siger Søren Søndergaard til Netavisen Pio.

”Men selvfølgelig skal Det Kongelige Teater have lov til at kunne spille musicals, hvis de har nogle idéer, som andre ikke har fået. Og tager Det Kongelige Teater gamle idéer op, skal det selvfølgelig være med et eller andet twist, som er teatrets varemærke og det, der gør, at vi giver det en masse penge.”

Forhandlinger om teatrets fremtid

Kulturministerens forslag kommer samtidig med, at hun netop har indledt forhandlingerne med partierne om en ny flerårsaftale for Det Kongelige Teaters virke.

Bag den nuværende aftale fra 2015 står alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten (Liste Ø valgte at stå uden for, fordi aftalen beskar teatrets driftsbevilling svarende til det såkaldte omprioriteringsbidrag).

I dag undrer SF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk, som blev valgt ved folketingsvalget i 2019, sig over, at der i første omgang er blevet lagt bånd på Det Kongelige Teaters kunstneriske udtryksform i rammeaftalen.

Derfor skal det også rammes ordentlig ind

 

”Det er en meget centralistisk styring, som jeg ikke bryder mig om,” siger Charlotte Broman Mølbæk til Netavisen Pio.

”Jeg vil hellere have tillid til de lokale aktører og herunder også Det Kongelige Teater. Men det er klart, at vi selvfølgelig har nogle særlige forventninger til netop Det Kongelige Teater og hvad teatret leverer. Derfor skal det også rammes ordentlig ind, hvad vi snakker om. Jeg forventer ikke, at Det Kongelige Teater køber en Disney-produktion af en musical og bare smider den på scenen”.

Herligt, herligt!

Senest har teaterchef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, takket ja til kulturministerens tilbud.

”Jeg elsker selv en (god) musical,” skriver Kasper Holten i et læserbrev i Berlingske.

”Der findes dårlige af slagsen, ja, men så sandelig også mange gode. Vi skal passe på med at se ned på alle de mange, mange tusind mennesker, der elsker denne genre. Naturligvis skal de også kunne finde oplevelser på Det Kongelige Teater. De bidrager også til nationalscenen over skatten.”

Det er da heller ikke nyt, at der spilles musical på Det Kongelige Teater. Blandt andet opførte Det Kongelige Teater sidste år ”Sweeney Todd” Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der ”barberede hovederne af gentlemen, som derefter aldrig dukkede op igen".

Det er som at få Broadway, når det er bedst

 

 

”Det er som at få Broadway, når det er bedst, direkte ind på Det Kongelige Teater,” skrev Berlingske i anmeldelsen. ”Herligt, herligt.”

DF og K er skeptiske

Hvilket Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo Valbro, nu ikke er enig i. Teaterdirektøren henviser til, at Det Kongelige Teater netop allerede i dag sætter forestillinger på plakaten, som hører hjemme hos ham selv og på andre private teatre.

”I fire ud af fem tilfælde er det forestillinger, som tidligere har været opsat på Det Ny Teater, og det har påført os et tab, fordi vi så ikke kunne opsætte dem,” har Niels-Bo Valbro forklaret Politiken.

Teaterdirektøren får støtte fra Dansk Folkeparti og De Konservatives kulturordførere, Morten Messerschmidt og Birgitte Bergman.

Der er et privat marked for musicals

 

 

"Der er et privat marked for musicals, og der er jo allerede en form for fleksibilitet, så Det Kongelige Teater også kan lave musicals," siger Morten Messerschmidt til avisen. "Derfor må det kræve meget gode argumenter fra ministeren, hvis teatret skal have yderligere fleksibilitet. Vi er meget skeptiske."

Mozart spillede musical

Både Enhedslisten og SF mener, at tiderne ændrer sig og at Det Kongelige Teater må følge med tiden. Mozarts "Tryllefløjten" var 1790’ernes musical og startede sit liv på et kommercielt teater. Ordet musical var bare ikke opfundet endnu.

”Selvfølgelig er musicals da også kunst,” siger Søren Søndergaard.

”Jeg kan da godt forstå, at det Kongelige Teater afstod fra at udkonkurrere de andre teatre, dengang genren var ny i Danmark. Men musicals er ikke en ny genre i dag og det, at bruge dans og musik i et teater, er meget mere udbredt end tidligere, hvor man mest forbandt Det Kongelige Teater med, at Poul Reumert og Clara Pontoppidan spillede ”Indenfor Murene”. Sådan er virkeligheden ikke mere."

Charlotte Broman Mølbæk nævner David Bowies musikforestilling Lazarus, der for øjeblikket netop spiller på Det Kongelige Teater, som en forestilling, der forener musik, teater og scenekunst.

Det Kongelige Teater er eksperterne, ikke politikerne

”Det skal Det Kongelige Teater have mulighed for,” siger SF’s kulturordfører.

”Det skal selvfølgelig udvikles og passe ind i Det Kongelige Teaters udtryk. Men jeg vil nødig i dag komme nærmere ind på, hvordan det skal defineres. Det må være op til Det Kongelige Teater. Det er nemlig det, som er hele pointen: Det Kongelige Teater er eksperterne, ikke politikerne.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce