Det gør sig gældende i forhold til grundskolen, ungdomsuddannelser og på universiteterne, hvor drengene har sværere ved at komme ind og lettere ved at droppe ud.

Norge er i den sammenhæng interessant at se på, fordi det var et af de første steder, hvor kvinder i stor stil fik mulighed for at tage uddannelse - og gjorde det. Dermed er Norge også et billede af hvordan udviklingen kan komme til at se ud i f.eks. Danmark.

I Norge nedsatte den borgerlige regering ligefrem en ekspertkommission, der skulle se på, hvordan man kunne få drengene med igen. Den udkom i foråret med rapporten ”Nye chancer – bedre læring”.

Pæne piger gør deres pligt

Ifølge Christian Helms Jørgensen, der er professor i arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet, så er der flere årsager til at kvinder i dag overhaler drengene i uddannelseskapløbet.Samtidigt er det for ham vigtigt at nuancere billedet og tage en række forbehold overfor undersøgelser som den norske.

Der er fortsat et krav om at piger skal være pligtopfyldende, korrekte og lydige

Det handler om de forskellige krav som stilles til henholdsvis drenge og piger:

”Der er fortsat større forventninger til at piger om at skal være pligtopfyldende, korrekte og lydige, og det passer godt ind i uddannelsessystemet. Drengene bliver i højere grad mødt med forventninger om at tage chancer, være selvstændige og tage tingene lidt mere som de kommer,” siger han til Netavisen Pio.

Desuden ser mange kvinder uddannelse som en vej at undgå de underordnede og lavtlønnede jobs, som deres mødre og bedstemødre i tidligere generationer sad fast i.

Forudser at 9 ud af 10 kvinder vil have lang uddannelse

Undersøgelserne fra Norge viser, at de to køn følges ad til omkring 5. klasse i folkeskolen, hvorefter at pigerne scorer bedre i både læsning matematik og videnskab, de tre parametre som

De norske tal viser, at blandt de ”unge voksne”, altså dem i alderen 30 til 39 år, er andelen af kvinder med højere uddannelse 57 procent mod 40 procent blandt mænd.

Og Ifølge en fremskrivning fra SSB, den norske udgave af Danmarks Statistik, vil forskellen blot blive øget. I 2040 forventer man at 61 procent af mænd og 89 procent af kvinderne i den arbejdsduelige alder vil have en højere uddannelse.

Christian Helms Jørgensen peger desuden på konsekverne af, at den måde man har indrettet uddannelsessystemet på, hvor man i de seneste 30 år. har indrettet vores samfund på, som gør at de uddannelser og erhverv som især piger vælger som pædagog og sygeplejerske, er blevet akademiseret og opgraderet til professionsbacheloruddannelser, mens en lang række af de uddannelser erhvervsuddannelser som primært drenge søger, er indplaceret på et lavere niveau i uddannelseshierarkietfortsat er erhvervsuddannelser.

Kvinder søger med uddannelserne i storbyerne

Det får tallene til at se voldsommere ud, end de i virkeligheden er. Men der er alligevel en tendens imod at en gruppe af mænd har sværere i dag ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

”Der er også sket en forskydning, i og med vi er gået fra et industrisamfund til et service- eller videnssamfund, som betyder at nogle af de jobs, som tidligere var tilgængelige for mænd i provinsen, både indenfor primærerhverv (landbrug, fiskeri, red,) og indenfor produktion, enten er forsvundet eller er under pres fra udenlandsk konkurrence. Det er sket samtidig med, at man har centraliseret uddannelsesinstitutioner, som betyder at flere kvinder søger ind mod de videregående uddannelser, der ligger i storbyerne,” forklarer han.

Konsekvenserne for drenge, der som mænd ikke har opnået en længere kompetencegivende uddannelse, er mere eller mindre indlysende.

Blandt de mere indlysende konsekvenser er, at dem uden uddannelse i højere grad risikerer arbejdsløshed, men også at mænd med kortere eller ingen uddannelse har sværere ved at finde partnere og stifte familie, ligesom der er større risiko for skilsmisser.

Piger har højere ambitioner

Rapporten viser også, at de norske ”jenter”, i lighed med piger i andre lande, har større karriereambitioner end drenge.

Adspurgt som 15-årige om hvilket job de forventer at have, når de er 30, afslører, at piger generelt forventer at tage jobs, der giver højere status og som kræver længere videregående uddannelser.

Norge er, ifølge tallene fra PISA-undersøgelsen i 2015, et af de lande, hvor forskellene mellem drenge og pigers fremtidsambitioner er størst.

Formelt set er det måske bedre at blive sygeplejerske eller pædagog

Men ifølge Christian Helms Jørgensen så er der nogle forbehold som er vigtige at tage med, når det kommer til den måde som OECD vurderer værdien af lange boglige, uddannelser:

”OECDs undersøgelser sætter lighedstegn mellem lange uddannelse og gode uddannelser. Men selvom det formelt set er på et højere niveau og dermed det måske ’bedre’ at blive sygeplejerske eller pædagog, fordi det er professionsbacheloruddannelser, så er der ligeså meget status og i hvert fald flere penge i at blive elektriker eller industritekniker, også selvom det ikke kræver studiekompetence eller en boglig videregående uddannelse,” siger han.

Indvandring er en del af forklaringen

Endelig er der, ifølge Christians Helms Jørgensen, en diskussion, der i høj grad knytter sig til indvandring og integration. Nemlig den at andengenerations indvandrerpiger i højere grad end indvandrerdrenge klarer sig godt i uddannelsessystemet, og nu er på et niveau, hvor de næsten i samme som gammel-danskere er at finde i uddannelsesinstitutioner.

”Her er der i høj grad tale om nogle klassiske kønsmønstre, hvor pigerne forventes at blive i skolen og tage deres uddannelse. Men efterfølgende er kvindernes erhvervsfrekvens lavere end mændenes, fordi det forventes at kvinderne passer børnene, mens der er anderledes krav til drengene, der forventes at hjælpe til med at få familiens økonomi til at løbe rundt, og derfor prioriterer skolen lavere,” slutter han.