Annonce

Tesfaye sætter minister under pres i sag om 13-årige Mint

S-udlændingeordfører har sendt byge af spørgsmål til udlændingeminister Inger Støjberg –for at undersøge kvaliteten af integrationsvurderingerne
Forleden blev den 13-årige thailandske pige Mint udvist af Danmark, fordi udlændingemyndighederne vurderede, at hun ikke kunne integreres på tilfredsstillende måde i Danmark. På trods af at Mint i løbet af halvandet års tid har lært sig dansk, går i 7. klasse og stortrives  i landet med sin dansk-thailandske familie.

”I det konkrete tilfælde kan det være svært at forstå, at myndighederne har vurderet, at Mint ikke kunne integreres. Udefra bedømt ser det tværtimod ud som om Mint havde let ved at blive integreret,” siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

I det konkrete tilfælde kan det være svært at forstå, at myndighederne har vurderet, at Mint ikke kunne integreres

Tesfaye og Socialdemokratiet har oprindeligt været med til at vedtage dén ændring af reglerne for eftersendte børn under 15 år, der nu har ramt Mint og hendes dansk-thailandske familie.

Reglerne gælder børn, der ankommer til Danmark senere end den af forældrene, der via ægtefælle-sammenføring med en dansker opnår opholdstilladelse i Danmark. Mint ankom således til Danmark mere end et år efter hendes thailandske mor tog fast ophold i Danmark. Og her siger de nye regler fra 2016, at der skal foretages en integrationsvurdering af Mint og andre børn i samme situation. Er barnet under otte år er der fri adgang til at barnet kan blive familiesammenført til Danmark.

Tvunget til at ændre reglerne i 2016

Under Mints ophold i Danmark på almindeligt turistvisum ansøgte hendes thailandske mor om familiesammenføring for Mint. Udlændingestyrelsen vurderede rimelig hurtigt på baggrund af en såkaldte integrationsvurdering, at Mint ikke kunne integreres på tilfredsstillende vis i Danmark. Mint fik derfor afslag på familiesammenføring med moren. Familien ankede afslaget til Udlændingenævnet. Efter mere end et års sagsbehandling stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afslag – og Mint fik besked på at returnere til Thailand.

”En dom fra EU-Domstolen tvang os til at ændre reglerne i 2016. Indtil da havde vi en fin to-års regel. Den betød, at alle børn over seks år kunne blive familiesammenført til Danmark, hvis der var gået mindre end to år mellem at den ene forældre tog fast ophold i Danmark og barnet ankom til Danmark. Altså uden at barnet skulle igennem en integrations-vurdering. Den ordning blev så bedømt som diskriminerende (Genc-dommen, red.). Derfor måtte vi desværre droppe to-årsreglen i 2016. Til gengæld hævede vi aldersgrænsen fra seks til otte år. Ændringen betød så, at alle eftersendte børn over otte år skal gennem en integrationsvurdering. Altså også Mint,” siger Tesfaye.

Det er altså ændringen i 2016, der nu rammer Mint og hendes dansk-thailandske familie.

Alt skal gås efter i sømmene

Socialdemokratiet ønsker nu en gennemgribende evaluering af om ændringerne af reglen for eftersendte børn tilbage i 2016 virker efter hensigten – og ikke mindst om selve integrations-vurderingen lægger vægt på de rette elementer, og om vurderingen er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde:

”Jeg kan konstatere, at Mints mor og hendes danske mand er helt uforstående overfor udfaldet af integrationsvurderingen af Mint. Derfor må vi se grundigt på, om den måde integrations-vurderingerne foregår på er hensigtsmæssig – og om vurderingen lægger vægt på de rette elementer. Vi må helt ned i detaljerne. Hvordan vurderer Udlændingestyrelsen ansøgerens integrationsmuligheder? Foregår det via et spørgeskema eller via et interview? Hvad lægger man vægt på i vurderingerne? Er det sprog, alder? Hvad lægges der vægt på? Indgår udtalelser fra en klasselærer eller en fodboldtræner,” spørger Tesfaye, der også har bedt udlændingeminister Inger Støjberg svare på hvor mange børn, der har fået opholdstilladelse efter de nye regler – og hvor mange der har fået afslag.

Vi må helt ned i detaljerne. Hvordan vurderer Udlændingestyrelsen ansøgerens integrationsmuligheder

Regler skal stoppe koran-skole-trafikken

”Der var tidligere en række eksempler på, at en udlænding, der havde opnået ægtefællesammenføring i Danmark, lod sine børn blive tilbage i hjemlandet i mange år – og så dukkede børnene op som teenagere i Danmark. Det var ikke været så godt. Det er jo ikke godt, at en pakistansk mor, der er gift med en herboende, lader sit barn blive tilbage i Pakistan, fordi man gerne vil have, at barnet skal gå i pakistansk Koran-skole – og så dukker barnet op her i Danmark kort før den 15-års fødselsdag. Derfor lagde vi et pres på typisk mødre, der lod deres barn blive i hjemlandet. Vi sagde: Hvis du vil bo i Danmark, så må du også acceptere, at dit barn opdrages og vokser op i Danmark,” fortæller Tesfaye.

”Jeg mener, det er rimeligt at sige til udlændinge, der er blevet forelsket i en dansker, og ønsker at bo i Danmark, at hvis de vil have deres børn til Danmark, så skal det ske nogenlunde samtidig med at de selv ankommer til Danmark. Dét med at lade gå i årevis, før børnene dukker op i Danmark, det går ikke. Børnene skal hertil tidligst muligt, så vi kan få integrationen til at fungere bedst muligt. Men nu tjekker vi op på, om integrations-vurderingerne foregår på en hensigtsmæssig måde – og om vurderingerne lægger vægt på de rette elementer,” understreger Mattias Tesfaye.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet