Annonce

Trepart om lønløft og nyt center skal styrke indsats mod social kontrol

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Finansminister Nicolai Wammen (S) indkalder arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om fordelingen af de tre milliarder kroner, der skal give udvalgte grupper af offentligt ansatte et lønløft.

Regeringen har indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om forlængelse af den såkaldte igu-ordning for udlændinge. Og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) opretter et nyt center, der skal styrke indsatsen mod social kontrol.

 

Regeringen indkalder til trepart om lønløft

Finansminister Nicolai Wammen (S) har torsdag inviteret arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om løn og arbejdsvilkår.

SVM-regeringen har afsat tre milliarder kroner, der skal gøre det mere attraktivt at være i nogle af de fag, der leverer kernevelfærden.

“Flere vigtige velfærdsområder har for svært ved at rekruttere, herunder ældreplejen, dagtilbuddene og sygehusene. Vi bliver heldigvis flere børn og ældre i de kommende år. Men det vil kun skærpe behovet for medarbejdere i helt centrale dele af vores velfærdssamfund,” siger finansminister Nicolai Wammen ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:

“Vi skal sikre, at vi også fremover har dygtige medarbejdere nok til at løfte opgaverne. Derfor ønsker regeringen at give et ekstraordinært lønløft til nogle af de grupper, der arbejder tæt med borgerne, og hvor det er særligt svært at rekruttere og fastholde medarbejdere. Derfor indkalder vi nu til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.”

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sat adresse på hvilke faggrupper, der efter regeringens opfattelse især bør have del det ekstraordinære lønløft, nemlig sygeplejerskerne, pædagogerne, sosu’erne og fængselsbetjentene.

 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at forlænge igu-ordning 

Siden 2016 har igu-ordningen, som er et toårigt ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en udlænding, der omfatter både lønnet praktik og uddannelse, givet mange flygtninge og familiesammenførte mulighed for at komme ud på danske arbejdspladser. Men endnu flere har behov for den trædesten til et job, som igu’en kan være. Derfor videreføres og udvides igu-ordningen.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Målgruppen vil fremover omfatte flygtninge og alle grupper af familiesammenførte i alderen 18-50 år med en opholdstid på op til 20 år. Desuden styrkes ordningen med et skærpet fokus på danskundervisning, ligesom der fremover etableres et antal fagspecifikke retninger for at styrke og målrette skoledelen.

Med aftalen får flere flygtninge og indvandrere, der i dag ikke kan benytte sig af igu-ordningen og som ofte sidder fast i ydelsessystemet, mulighed for at blive ansat i et igu-forløb.

Igu-ordningen stod højt på dagsordenen, da Reformkommissionen den 23. maj i år udkom med en række anbefalingertil, hvordan unge og voksne på offentlig forsørgelse kan hjælpes til at komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet.

En videreførelse og udvidelse af igu-ordningen indgår også i regeringsgrundlaget, og derfor glæder det udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at der nu er indgået en aftale:

”Jeg er glad for at være nået til enighed med arbejdsmarkedets parter om at videreføre og udvide igu-ordningen frem til 2028. Igu har vist sig at være en god indgang til arbejdsmarkedet for flygtninge, mens det også hjælper virksomhederne i den nuværende situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft. Samtidig er vi på vej med en arbejdspligt, der er målrettet mennesker med et integrationsbehov. Vores mål med både arbejdspligten og igu’en er selvfølgelig, at langt flere udlændinge i Danmark bidrager og er selvforsøgende.” 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtaler:

”Beskæftigelsen er tårnhøj, og det er positivt at vi måned efter måned slår rekord. Men vi skal stadig arbejde på, at endnu flere bliver en del af det danske arbejdsmarked. Her kan integrationsgrunduddannelsen være en vigtig trædesten til beskæftigelse eller uddannelse for dem med et integrationsbehov.” 

Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, udtaler:

”Jeg tror grundlæggende på ordningen, der kombinerer uddannelse og arbejde – men det har været afgørende for FH, at vi får styrket dansk-elementet, da tilstrækkelige danskkundskaber er essentielt for at bide sig fast på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse. Derfor er jeg glad for, at der prioriteres 23 mio. kr. til dansk.” 

Jacob Holbraad, adm. direktør i DA, udtaler:

 ”Vi er tilfredse med, at igu-ordningen er blevet forlænget. Ordningen er en samling af de bedste værktøjer til at få flere flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet, fordi den kombinerer rigtig joberfaring med målrettet opkvalificering og sprogundervisning. Derudover er det positivt, at vi er blevet enige om at udvide målgruppen, så vi får en bredere gruppe af flygtninge og indvandrere med, som fortsat har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.”

Læs aftalen her
 

Nyt center skal styrke indsatsen mod negativ social kontrol

Regeringen ønsker et større fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så både børn og voksne med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som alle andre i det danske samfund.

Som led i det arbejde vil regeringen etablere ’Nationalt Center for Indsats mod Negativ Social Kontrol og Æresrelaterede Konflikter’, som skal samle indsatsen på tværs af myndigheder.

Negativ social kontrol kan foregå i familien, blandt børn og unge i og uden for skoletid, på arbejdspladsen og andre steder. Derfor vil det være gavnligt at styrke rammen for en overordnet koordinering. Det skal det nye center sikre.

Et særligt prioriteret indsatsområde for centret det kommende år skal være børn og unge, der alt for ofte er ofre for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Det nye center ’Nationalt Center for Indsats mod Negativ Social Kontrol og Æresrelaterede Konflikter’ forankres i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) udtaler:

”Æresrelateret social kontrol gør mig inderligt vred. Ord kan ikke beskrive, hvor afstumpet det er. Det hører ingen steder hjemme. Men desværre finder det sted i mørke lommer af det danske samfund.”

“De senere år er der gjort meget på området, men vi skal selvfølgelig hele tiden styrke indsatsen. Derfor arbejder regeringen på nye initiativer.”

“Derfor styrker vi nu indsatsen og opretter et nyt center. Jeg bilder mig naturligvis ikke ind, at centeret vil løse alle problemerne på området. Men jeg er sikker på, at det vil gavne, at koordineringen af de mange gode indsatser nu samles.”

Direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration Trine Rask Thygesen udtaler:

”I SIRI har vi i mange år haft fokus på arbejdet mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Vi har i dag eksempelvis sikkerhedskonsulenter rundt i landet, der står klar til at hjælpe den unge, som udsættes for vold eller trusler, fordi familien ikke vil acceptere den unges fundamentale ret til at vælge egen livsbane. For eksempel når det kommer til valg af uddannelse eller partner.”

“Vi skal bygge videre på det gode arbejde, og med det nye center vil vi tage endnu et skridt, så vi når hele vejen rundt.”

“Vi vil både have fokus på samarbejdet mellem kommuner og politi, og i endnu højere grad forsøge at nå ud til alle de mange lærere, vejledere og andre fagfolk, der i deres hverdag er tæt på de unge, så de kan spotte og agere, når de ser tegn på negativ social kontrol.”





 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet